Euroman checker ind: En tur på d’Angleterre er den bedste vaccine mod udlængsel

Vi går ind i den tunge sæson. Vinterhalvårets gråbrune leverpostej uden sky eller nåde lurer lige om hjørnet i det flade land. De andre år har vi akkurat klaret os igennem, opladet af sommerferiens tur til noget, der slet ikke ligner hverdagens velkendte vej. En tur til noget andet.

Sådan bliver det ikke i år. Takket være coronadyret har de færreste oplevet luftforandring og fået internationale vingesus nok til at baske i nogenlunde flyvehøjde gennem vinterhalvåret med. Og hvem ved, hvornår/om vi kommer ud igen?

Hvordan bliver man klar til ulvetimen en tirsdag i november under det ærlige neonrør-lys i Faktas kassekø, nu med sikkerhedsafstand og mundbind?

Den bedste kur mod det, mange af os lider af i det Herrens fucked-up år 2020 – længsel mod fjerne kyster og andre destinationer end Faktas kassekø – hedder: En nat på d’Anglen, som også kaldes Hotel d’Angleterre, når det skal være fint. Og det er det. Fint. Gennemført klasse.

På Hotel d’Angleterre er de perfektionister til døden. Intet er overladt til tilfældets musik. Det er ikke en improviseret spontanjazzkoncert, de kører på d’Anglen, men en smuk, velkomponeret symfoni af det bedste til dig og dine venner.

Som de har gjort det for H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Sir Winston Churchill, Karen Blixen, Prince, Madonna og andre statsmænd og -kvinder. I dén retning er d’Anglen et dybt demokratisk sted. Alle gæster bliver behandlet ens: som grever og baroner.

I anledning af corona har Hotel d’Angleterre ændret nogle procedurer. Hygiejnen er selvfølgelig fanatisk perfektionistisk som resten af symfonien, men derudover bliver morgenmaden serveret på rullevogn i suiten og ikke i restauranten. Det gør ikke noget. Omelet og pandekager holder sig varme under sølvkuplerne, det smager som den drøm, du ikke vil vågne af, og der er mere, hvor det kommer fra.

Hvis man vil bruge poolen i kælderen, skal man – af hensyn til coronadyret – huske at bestille tid. Man får 45 minutter ad gangen. Det er en glimrende pool.

Hele vejen igennem står himmerigsmundfuldene i kø på Marchal-menuen, og det er umuligt at fremhæve noget frem for andet. Det skulle da lige være mini-butterdejstærterne med danske fjordrejer og cremede hvide asparges, grillet slag af ribeye med karamelliserede skalotteløg, trøffelvinaigrette og røget marv og helt på toppen ”guldklump”-chokolademoussen med karamel, feuilletine og is til dessert.

Et tip: Hvis man kan, skal man vælge suiten med balkon og udsigt over Kgs. Nytorv, Danmarks så smukkeste plads, at den kunne ligge i Paris eller Rom.

Bare wauw.