Den gode skiferie handler ikke kun om sne og gode pister. Nogle skisportssteder har et ekstra gear, når det gælder god mad og underholdning. Aosta-dalen i Norditalien er et af dem. Her er du lovligt undskyldt, hvis du hellere vil gå off-piste i bjergskinke og romerske ruiner end at bruge tid på løjpen.
Foto: PR Breuil-Cervinia garanterer med sin beliggenhed i 2.048 meters højde sikker sne og godt skiløb. Selv om sommeren er der skiløb på gletscheren Plateau Rosa i knap 4.000 meters højde.
Turen var betalt af turistkontoret i Aosta-dalen og Target Tourisme. Holdningerne i artiklen er skribentens egne.
Det er en kættersk tanke, nærmest pinligt at indrømme blandt skisportsentusiaster og mænd i Oakley-goggles. Men for nogle af os er afterski næsten højdepunktet på skiferien. Og nej, det handler ikke om at drikke sig fuld i glühwein på en østrigsk bierstube. Det handler om at udforske de andre oplevelser, kulinariske såvel som kulturhistoriske, som nogle skisportssteder også byder på. Afterski kan mere end sit rygte. Især hvis du vender skiene mod Valle d’Aosta i Norditalien.
Med et areal på størrelse med Fyn er Aosta den mindste region i Italien, men det glemmer man hurtigt i de spektakulære omgivelser: Her er udsigt til Europas højeste tinder i form af Mont Blanc på grænsen til Frankrig, Matterhorn på kanten til Schweiz, samt Italiens største nationalpark, Gran Paradiso.
Annonse
Kulturelt befinder man sig også i et spændingsfelt mellem italiensk, schweizisk og fransk med udsøgt gastronomi, et pittoresk alpelandskab og nok romerske ruiner til at holde en amatørarkæolog beskæftiget i ugevis.
Aostas hovedattraktion er stadig vintersport, men det lokale turistkontor tænker ud af boksen for at tiltrække turister uden for sæsonen. Året rundt arrangerer de madfestivaler, hvor man dyrker alt fra bjergskinke til grottemodnet Fontina-ost, Aosta agerer målby i sportsevents som Giro d’Italia og udholdenhedsløbet Tor des Géants foruden fes-tivaler med alt fra klassisk musik til alpevin. Der er kort sagt nok at komme efter, hvis du går kold på pisten.
Her er vores tips til afterskiing, du ikke vil hjem fra.
Historisk charme
Hovedbyen i dalen hedder Aosta og er trods sine blot 34.000 indbyggere ikke nogen søvndyssende affære. Tænk boblende handelsliv, gode restauranter og fin arkitektur. Historien er ikke gået stille igennem byen, hvilket en tur på bymuseet Museo Archeologico Regionale vidner om. Selv hvis man ikke gider museet, er en gåtur i gaderne en underholdende historietime i sig selv: Aosta blev grundlagt af kejser Augustus under det latinske navn Augusta Praetoria i 25 f.Kr. Den var oprindelig en garnison, som skulle holde den urolige keltiske stamme salasserne i ro samt sikre uhindret passage fra Italien mod den romerske provins Gallia Narbonensis og legionerne ved Rhinen i nord. De romerske monumenter i Aosta stammer næsten alle fra denne tid og omfatter bymuren, Porta Praetoria, et amfiteater, resterne af en kryptoporticus (en skjult underjordisk søjlegang) på forum samt et podium fra et tempel. Bedst af alt er det ikke støvede ruiner, men monumenter fulde af liv fra den omgivende by. Som et Rom i miniature.
Højdevin på slottet
Annonse
Der findes rødvin, og der findes hvidvin. Og hvis man blander det, så bliver det til rosé. Sådan er det! Nej, vel? Der findes også alpevin, eller ’heroiske vine’, som de lokale kalder højdevine, der ofte dyrkes på stejle klippeskråninger og under barske vejrforhold i over 1.000 meters højde. I november afholdes Vins Extrêmes i en uindtagelig borg på en klippetop i det historiske Forte di Bard med workshops og tastings. I tidligere udgaver af eventet har over 700 vinhuse fra 20 forskellige lande medvirket. Før eller efter et besøg kan man drive omkring i landsbyen Borgo di Bard, der ligger hen som en filmkulisse fra ’Game of Thrones’. Gå heller ikke glip af middelalderslottet Fénis en halv times kørsel fra Bard. Se mere her.
Foto: Getty Images. Det historiske Forte di Bard.
Spabad ved foden af Mont Blanc
Nyd et varmt udendørs boblebad efter en lang dag på ski med udsigt til Mont Blanc. De gamle romere valfartede i sin tid hertil for at bade i de varme kilder, som udsprang fra bjerget. Helt så primitivt er det ikke længere: Nutidens termiske bade i Cormayeurs store spa-anlæg Pré-Saint Didier blev bygget i 1838 og med tiden udbygget, så det i dag fremstår som et topmoderne spa med mange forskellige saunaer, tyrkiske dampbade og behandlingsrum. Se mere her.
Fontina, når du er sulten for sjov
Skal man prøve bare én lokalt fremstillet delikatesse, skal det næsten være Fontina, en halvfast skæreost af upasteuriseret komælk, som man har fremstillet i Aosta siden middelalderen. De tager den kort sagt alvorligt. Fontina lagres i bjerggrotter i op til 12 måneder og produceres efter statsligt kontrollerede krav til område, produktion, modning og pakning. I Italien hedder det DOP, svarende til det franske AOC. Prøv den i december under den store konkurrence Modon d’Or, hvor et sultent dommerpanel vurderer sæsonens bedste Fontina.
Foto: Getty Images. Den lokale delikatesse: Fontina-osten.
Minebesøg og isklatring i Cogne
Hvis du ikke er klaustrofobisk anlagt, så indløs billet til en rejse til Jordens indre. Siden antikken har man udvundet jernmalm i udkanten af landsbyen Cogne, og i 1900-tallet boomede industrien i området. De sidste mineskakter lukkede først ned i 1979, men åbnede igen i 2017 som turistattraktion. Et oldschool minetog triller i dag besøgende én kilometer ind i mineskakterne i Monte Ceya, og undervejs får man indblik i minearbejdernes arbejdsvilkår. Cogne-dalen er også kendt for sine mere end 150 vandfald, der fryser til is om vinteren. Hyr en klatreguide og lej crampons og isøkser og bestig et frossent vandfald – de findes i alle sværhedsgrader, og selv novicer kan være med.
Annonse
Book minebesøg på info@cogneturismo.it eller info@minesdecogne.com. Minen er åben fra juni til oktober.
Alpernes hyggeligste julemarked
Alt efter om man spørger byens italiensktalende eller fransktalende borgere, så er Mercatino di Natale eller Marché Vert Noël et af Aostas hyggeligste venues. Hvert år fra 23. november til 6. januar opstiller lokale købmænd egnens specialiteter og kunsthåndværk i boder omkring det gamle romerske amfiteater, der lyses flot op med projektører om aftenen. Køb lardo di arnad, marineret svinespæk, der normalt spises som forret eller bruges til at give pastasovsen ekstra dybde. Eller jambon de bosses, en kompakt bjergskinke, der har lagret i 1.600 meters højde, og som kun laves i meget begrænset antal.
Foto: Getty Images. Aosta by er ikke kun charmerende som en romersk halsklud, men propfuld af monumenter fra kejser Augustus’ tid. Amfiteatret på torvet bruges til alt fra julemarked til koncerter.
Find senest opdaterede rejsevejledninger og smittetal for de enkelte lande på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Turen var betalt af turistkontoret i Aosta-dalen og Target Tourisme. Holdningerne i artiklen er skribentens egne.
Guide til Aosta-dalen
Sådan kommer du dertil
Torino i Italien er nærmeste lufthavn, og en transfer herfra tager under to timer. Alternative lufthavne er Milano og Genève. Både British Airways, Lufthansa og Ryan Air flyver hertil.
Her skal du bo
Hotel Les Neiges d’Antan
Hotel Les Neiges d’Antan er et charmerende boutiquehotel i udkanten af Cervinia. Ud over fred og ro og udsigt til Matterhorn får du sauna med skovudsigt samt spa med udendørs bassin og damprum, stor vinkælder og hyggelig pejsestue med bar.
Her skal duspise
Vecchio Ristoro og La Bricole
I Aosta skal du spise på Vecchio Ristoro, der roses af Michelin, uden at priserne stikker af. Prøv en af sæsonens menuer. Skulle du blive brødflov på skituren eller blot ønsker en pause på soldækket, så søg mod La Bricole et stenkast fra skiliften ved Cervinia. Tre ord: Tartar med trøffel.
Sådan kommer du rundt
Alpine Green Experience er en grøn billeje, hvor man ved at booke udvalgte hoteller i Aosta-dalen får rabat på leje af BMW i3-elbiler, så man nemt kan komme rundt i området. Bilen kan hentes og afleveres i Torinos lufthavn.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.