Euromans store julegaveguide: Her er redaktionens bud på 34 gode gaver
En ny jul truer og med den det uudgrundelige spørgsmål om, hvad man egentlig skal ønske sig. Fortvivl ej. Euromans redaktion er gået i forvejen og giver dig her 34 personlige bud på de gaver, vi gerne ser ligge under træet.
Det svenske designfirma Aarke har fuld fart på med deres strømlinede køkkenprodukter. Dette efterår har de lanceret Aarke Coffee System, et fuldt integreret kaffebryggersystem med kaffemaskine, kværn og termokande.
Den såkaldte ’Coffee Grinder’ beregner automatisk mængden af malet kaffe, baseret på, hvor meget vand der er i tanken, og ’Coffee Maker’ justerer derefter selv og brygger en fuld kande på under seks minutter med den rette temperatur.
Annonse
Det eneste, man egentlig selv skal gøre, er at trykke på en knap til at begynde med – og finde de perfekte kaffebønner, selvfølgelig.
Det er fleece-tid otte måneder om året i Danmark. Og hvis du ikke allerede ejer en af slagsen, kan du lige så godt komme i sving. Den bliver din bedste ven, både på kølige sommeraftener og som varmende lag under en jakke, når vinteren bider mest fra sig.
Denne fra Haglöfs er lavet med Polartec-tekstil, så den både isolerer og håndterer varme fra kroppen, hvis du fx bruger den til vandring eller skiløb.
Jeg snittede meget i træ, da jeg var dreng. Små stykker træ, jeg fandt forskellige steder. Jeg vil gerne lave flere af de ting, jeg lavede, da jeg var dreng.
Noget af det mærkelige ved at blive voksen er, at man jo fuldstændig selv kan bestemme, hvad man vil lave, altså når ikke lige man arbejder. Men alligevel ender man tit med at lave nogle lidt mærkelige ting.
Man skal derfor være en sært velfungerende snegl, hvis man ikke ville få noget ud af at snitten noget mere i træ. Til formålet har jeg fundet en kniv fra en svensk producent, der hedder Mora. Skaftet er lavet ud af rød birk, og bladet er carbon. En flot kombination.
Jeg kan se, at man kan købe kniven på noget, der hedder Survival Store. Det er der måske noget om, det med overlevelse. Men nok på et mere eksistentielt plan, end jeg tror, butiksnavnet dækker over.
Derhjemme har vi for nylig investeret i en Sonos ’Era 100’-højttaler. Kæmpe optur. Jeg ved slet ikke, hvordan vi har levet så længe uden god lyd i stuerne.
Så nu er jeg gået all in og drømmer om at tilføje den mindre ’Roam’-højttaler – på badeværelset af alle steder. Ikke at jeg er typen, der synger i badet, men jeg synes virkelig, det kan noget at begynde dagen til lyden af god musik.
Byredo laver parfume, der dufter af alt andet end pumpede reklamer med glatbarberede mandekroppe med mystiske blikke. Til gengæld er titlerne på parfumerne så esoteriske, at du nok ikke skal sige dem højt (’Rose of No Man’s Land’, ’Animalique’, ’Bal D’Afrique’), og en af deres absolut mest populære parfumer hedder ’Mojave Ghost’.
Det er omsonst at beskrive duften, ja, den er god og dyb og udvikler sig forskelligt alt efter hudtype, og så går du bare aldrig helt galt i byen med Byredo. Prisen er også derefter, men kvalitet koster.
Min kæreste er sådan én, der har ganske lidt tøj, så det han har hængende i skabet, skal være godt og slidstærkt – og helst ikke gøre alt for meget væsen af sig. Derfor er italienske Aspesi en af hans storfavoritter.
Denne polstrede (og vandtætte!) skjorte kan både fungere som en overshirt til vinter og en overgangsjakke til forår og efterår, og holde i mange, mange sæsoner fremover, så den skal ligge til ham under juletræet i år.
Men jeg håber godt nok ikke, at han læser med her.
Jeg kan ikke leve uden min baglygte kombineret med sensor fra Garmin. Hvis det ikke var for den, var jeg sgu nok blevet kørt ned nu. Både fordi jeg er distræt af natur, men også fordi biler har det med at snige sig op på én, når man befinder sig på diverse landeveje.
Baglygteradaren her lyser, og så kommunikerer den med din cykelcomputer og fortæller, når der er nogen bag dig. Det gælder både andre cyklister og motorkøretøjer. Jeg ejer en. Det bør du også gøre.
I er for mange på mellemdyre cykler i rigtigt dyrt tøj, der skærer sving som en psykopat og alligevel kører uden en radar. Skaf jer en. I det mindste for jeres mødres skyld.
Æstetikken i alt, Palmes Tennis Society sender på gaden, holder bare. I de seneste par år har det københavnske brand vokset sig større og større – heldigvis uden at give køb på deres oprindelige udgangspunkt i krydsfeltet mellem legesyg mode og moderne tenniskultur.
Det afspejles i alle deres kollektioner, om det så handler om T-shirts, shorts, blazere eller kasketter. Og således også i denne stilsikre vandflaske.
Med god ret kan man mene, at kærlighed ikke kan måles i materielle former, såsom penge. Men jeg ved – fra dybt nede i mit gamle hjerte – at kærligheden, jeg nærer til min kæreste, vil udvide sig øjeblikkeligt, hvis jeg juleaften finder ud af, hun har brugt penge på at skaffe mig Takao Uematsus skrupskøre fusionsperle ’Straight Ahead’ på vinyl.
Og her er det selvfølgelig ikke originaltrykket fra 1977, som jeg forventer, eftersom det er så godt som umuligt at få fingrene i. Nej, bare det nye tryk fra 2017, som inde på Discogs – Den Blå Avis for vinylplader og CD’er – har en medianpris på 470 kroner, vil være alt rigeligt.
Et umiddelbart problem er, at der lige nu kun er én, der har den til salg. En ungarer. Og han beder om 1.120 kroner. Hvad bilder han sig ærlig talt ind? Nå, men kan man overhovedet sætte en pris på kærlighed?
Vores to små børn har efter hårdt arbejde taget livet af vores sofa. Så det er på tide med en opgradering. Denne fra Hay er fantastisk flot med sine runde kanter og lave profil.
Så er spørgsmålet bare, hvor længe den holder stand. Og om den kan være under juletræet, ikke mindst.
Jo, du kan da godt vælge den der fra Bodum, som resten af verden har (og den er også god!), men hvis du vil gå en ny vej med stempelkaffen, skal du ønske dig denne fra danske Service Projects.
Den er lavet i rustfrit stål med dobbeltisolerende sider, trækker kraftig inspiration fra industrielt Bauhaus-design og kan selvfølgelig gå i opvaskemaskinen.
Jeg har en hemmelig ambition om at blive verdens bedste amatør-omeletkok, og når man skal lave den perfekte omelet, er der mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Panden skal selvfølgelig slippe let, og så noget godt værktøj til, som kan behandle æggemassen blidt undervejs.
Det bedste grej til det job er en silikonespatel, og dem findes der virkelig, virkelig mange versioner af. Denne fra Muji er den pæneste på markedet, hvis du spørger mig. Og så fås den endda til en nærmest uhørt lav pris.
Sneakermarkedet er ved at synke i grus, og det er der ikke noget at sige til. Niveauet af gummisko, der ser markedet i dag, er generelt så uhyggeligt lavt, at de ellers velansete skotøjsmærker har pisset den brand-værdi, de især har bygget op det seneste årti, væk på ingen tid.
Men ret skal være ret, når der endelig lander noget, som rent faktisk er værd at ønske sig. Som her. Det er jo ikke, fordi New Balance har opfundet den dybe tallerken: De har blot taget en af deres meget populære modeller og malet den sort og givet den et par sjove detaljer. Sværere behøver det heller ikke at være.
I en helt ny udgivelse kommer vi endnu tættere på Jørgen Leth – eller faktisk med helt ind i arbejdsværelset.
I samarbejde med instruktør og journalist Kasper Bech Dyg har han nemlig udvalgt mere end 100 notater, der i rå og uredigeret bliver videregivet i en smuk bog fra Book Lab.
Jeg ved godt, at det kan virke nørdet, men der er et eller andet sært fascinerende ved at dykke ned i den aldrende mesters ord og håndskrift, når de er taget direkte fra hans notesbøger. Og alene titlen er jo et kunstværk i sig selv.
Jeg ved ikke, hvilke julegavebudgetter I opererer med derhjemme, men det her er et ønske, der er skudt totalt over mål, når det kommer til min egen familie. Men man må jo have lov til at drømme, og drømme gør jeg foruroligende ofte om en lædertaske fra Jil Sander. Altså sådan mærkeligt meget. Men så igen: Er der noget at sige til det? Kig på den!
Jil Sander er dronningen af underspillet luksus, tingene holder, både rent kvalitetsmæssigt, men mest af alt æstetisk. Desuden: Gode ting koster … nogle gange virkelig meget.
Et navyblå jakkesæt fra svenske Oscar Jacobson står højt på min ønskeliste i år, da mit gamle sæt netop er gået i stykker. Med deres custom made-service kan man selv bestemme alle detaljerne for beskedne 1.500 kroner ekstra.
Sættet skal være enkeltradet med god bredde på jakkens revers, et pænt opsmøg på bukserne og side-adjusters til at regulere vintervægten.
Hver gang, jeg ser en god kok lave mad på internettet, sker det i en sauteuse – sikke et ord! – i rustfri stål, så nu vil jeg også have en. Bliver jeg bedre til at lave mad, når det foregår i den? Nok ikke.
Kommer jeg til at se godt ud, mens jeg slynger min sauteuuuuse rundt i cirkulære bevægelser for at få et par klumper koldt smør til at emulgere i en sauce? Det kan du tro.
Og det er nok. Næste år ønsker jeg mig et Molteni-komfur ud fra præcis samme præmis.
Mine gaveønsker er som udgangspunkt ting, jeg godt kunne tænke mig, men ikke kunne tænke mig nok til selv at bruge penge på. Her kommer olivenolie ind i billedet, og det er der en helt simpel grund til. Nemlig, at det er blevet uforholdsmæssigt dyrt at erhverve sig selv en ret middelmådig én af slagsen.
Derfor vil det – for mig – løse en del hverdagsirritationer, hvis et af mine familiemedlemmer skulle bestemme sig for at gå den industrielle vej og give mig en 3-liters olivenolie fra Colombani. Den slår alle de andre olivenolier, der er derude, på samtlige parametre.
Fremstillet af olivensorten Picual fra Andalusien, let og lys, med noter af græs og en god, krydret smag.
Jeg frygter virkelig, at 2024 for mit vedkommende afsluttes med et forsmædeligt nederlag i en læsekonkurrence, jeg har med en kollega på nærværende magasin (flest læste sider i kalenderåret får en middag), så 2025 kalder på en revanche.
Jeg får brug for en pærevælling af sex, true crime og kapitalismekritik, så gennemsnitlig er jeg, og af samme årsag er der ingen vej uden om Asta Olivia Nordentofts septologi om branden på Scandinavian Star.
Syvbindsværket er nået til bind to, ’Djævlebogen’, der er udkommet på Gads Forlag.
Jeg er vokset op i et middelklassehjem, så jeg får helt sikkert ikke den her, men det er jo ikke alle, der er det, og ellers er der noget for os andre at aspirere imod. Som min statskundskabsstuderende veninde formulerede det forleden: ”Jeg ser '3 x beliggenhed' for at holde mig motiveret på studiet.” Jeg browser igennem Louisianas butik for at holde mig motiveret.
Siden Ragnar Kjartansson udstillede på museet i fjor, har jeg haft et godt øje til ’Bangemand’, et originaltryk i et oplag på 45 eksemplarer, nummeret og signeret. Størrelse 47 x 37,5 cm. Åh, man skulle være blevet rig.
Der findes fodtøj til enhver situation. Se bare denne Snowclog fra Salomon, der er som skabt til de isglatte dage, hvor du enten skal ud i postkassen efter dagens avis eller hente mere brænde i skuret.
Nem at stikke i og med skridsikker sål, så du ikke skøjter rundt i forhaven. Og nå ja, så kan den altså også bruges til en tur til bageren.
Nogle gange må man godt drømme sig væk til et lille torv i Antibes eller Menton og forestille sig selv stå der omgivet af gode venner i fuld gang med et spil petanque. Men mindre kan også gøre det.
Dette spil fra Moments of Play er et af de fineste, jeg har set derude. Seks kugler i metal og ’grisen’ i hvidbejset træ. Lige som det skal være.
Julius Roberts er en kok fra Storbritannien, der har forladt det travle byliv i London og bosat sig på en gård i det noget mindre prangende Suffolk. Som en anden ’Bonderøven’, Søren Ryge eller Søren Vester (man kunne blive ved), er han lidt af et navn på Instagram.
Roberts malker små, nuttede geder og laver grøntsagsmad i sit drivhus – og jeg æder det hele råt. Jeg er både jaloux på hans liv og en lille smule forelsket i ham på samme tid, så nu er Instagram altså ikke længere nok.
Han har lavet en – efter sigende – fremragende kogebog, der, meget Claus Meyersk, tager os med gennem årets fire årstider. Den ønsker jeg mig i år.
Hvis du tilhører det efterhånden ret omfattende antal motionister, der cykler, ved du også, at der med i prisen er et uendeligt begær for at optimere sit udstyr. Det er en bekostelig affære, men den er også sjov, for hvis der er noget, man ikke skal gå ned på, er det udstyr.
Polymer er en nystartet, dansk virksomhed med dyb viden og tungt fokus på carbonelementer. Deres første produkt var hjul, nu har de også sendt et styr på gaden. Perfekt til at få din cykel til at se hurtigere ud. Om dine ben også kan følge med, må du selv stå til ansvar for.
Da vi købte vores nye fjernsyn, gik vi efter det mest diskrete, vi kunne finde, nemlig ’The Frame’ fra Samsung. På trods af det, er det ikke lige så diskret, når det hænger der på væggen, som jeg havde håbet.
Derfor er næste skridt at få det ned og hen på en tv-stander, gerne fra danske Pedestal, således at det kan stå i et hjørne og se flot ud, frem for at være stuens midtpunkt.
Jeg bliver i u-al-minde-ligt dårligt humør om vinteren. Det er næppe de fleste, der for alvor synes, det er sjovt at være kold, men allerede når september bliver til oktober, og jeg ikke længere kan gå i Birkenstock, mærker jeg en forandring.
Både rent figurativt såvel som fysisk bliver jeg mere grå, og denne grålige nuance får en mere og mere fremtrædende rolle, som graderne bliver lavere, indtil det til sidst bliver mørkt, lang tid før, jeg får fri, og alting synes tungere, verdens problemer større, eksistensberettigelsen mindre. Sådan har det altid været, og sådan bliver det igen i år.
Men erkendelsen eliminerer ikke lysten til at forandre på denne situation, og mens den oplagte løsning ville være at flytte til Spanien, er det måske alligevel en anelse drastisk. Så er lysterapi nok lidt mere lige til.
Japan er et af de steder i verden, jeg endnu ikke har set, og nu tænker jeg altså, at det snart godt må være. Og hvis min bedre halvdel læser med her, er det faktisk slet ikke så dyrt at flyve dertil, som man måske kunne forestille sig.
Finnair flyver til seks forskellige destinationer, heriblandt Tokyo, og i vintersæsonen kan jeg finde flybilletter til en nogenlunde rimelig pris.
Derfra skal turen så gå til Kyoto (jeg ved godt, det ikke er synderligt originalt) med Shinkansen. Og endnu en hurtig søgning der leder mig til designhotelkæden Hoshinoya og deres lille ryokan ved Ōi-floden. Det ser … fuldstændig vildt ud. Prisen per nat er så også derefter.
For mig er der ikke noget mere overskudsagtigt end at have alle de rigtige køkkenredskaber derhjemme, så man er veludrustet til enhver lejlighed.
I mit eget køkken er der lang vej endnu, men langsomt og sikkert bevæger jeg mig i den rigtige retning. I år står der ’kagespatel’ på min ønskeliste, og jeg håber, at det bliver denne aspargesgrønne sag fra franske Sabre, der ligger og venter på mig den 24. december.
For det svenske løbetøjmærke Unna handler det ikke om at komme først, men om at være et godt sted. ’Finish in a good place’ er deres motto, og man kan kun tage løbekasketten af for, at de går den inkluderende velværevej, når alle andre brands primært handler om performance og distance.
Unnas nye Flow Shorts har to lommer i siden på benene og en lomme bagpå ved linningen, perfekt til alle dine pakkenelliker på turen. Fås i både 3” og 5” længde.
Du kan ikke leve uden en fritureske. Det bliver meget sjovere at dybstege pankopaneret kylling, grøntsager i tempuradej eller selvfølgelig pommes frites, uden at der samtidig er olie overalt.
Fritureskeen fisker alt op af gryden og lader olien dryppe af.
Noget ret ynkeligt om mig er, at jeg under pandemien udviklede et forhold til puslespil, der gik hen og blev til noget der, ja, man nok ville betegne som et misbrug.
Jeg lagde mange puslespil, og når jeg først gik i gang, havde jeg ikke lyst til at lave andet, indtil den sidste brik var lagt. Jeg ville også blive i rimeligt dårligt humør, hvis nogen satte spørgsmålstegn ved dette forhold eller gjorde det utænkelige og fx spurgte, om jeg ville med ud at gå en tur.
Det hele kulminerede en dag i sommerhuset, da et vindstød rev puslespillet ned fra bordet, og min mor, i et forsøg på at hjælpe mig, kom til at skubbe til en brik, så den forsvandt under terrassebrædderne.
Der var, mildest talt, ikke særlig god stemning resten af dagen, og da rusen langsomt sank sig, erklærede jeg, at jeg havde et problem og ville stoppe med at lægge puslespil. Det er tre år siden. Jeg er blevet ældre. Jeg har ændret mig …
Mængden af pasta, der bliver serveret hjemme hos os, er efterhånden bekymrende høj, og i takt med at en række københavnske pastakokke i år har udgivet gode, inspirerende kogebøger, er frekvensen kun stigende.
Derfor skal vores næste køkkengrejsinvestering være en pastagryde, så det fremover bliver såre simpelt at få kogt pastaen til den helt rigtige konsistens, mens det gode, stivelsesholdige pastavand kan spædes til i diverse pastasaucer.
Lemaires mules er ikke designet med tøsne for øje, men sommer bliver det jo formentlig igen. Og så gør jeg mig visse forestillinger om, hvordan livet ser ud, når man har anskaffet sig sit første par Lemaire-sko.
Fremstår alt i klarere farver? Forsvinder tandlægeregninger, rådden frugt og trafikpropper helt diskret ud af ens liv? Det er ret præcist det, jeg forventer, og i givet fald er 550 euro jo pludselig ingenting.
Egentlig er jeg hovedsageligt en morgenlæser. Hvis jeg skal nå igennem et rimeligt antal bøger i dette liv, er det i morgenens timer, at det store læs skal tages. Der er ikke nogen vej uden om. For når arbejdsdagen er omme, er jeg simpelthen for træt til at læse. Her prøver jeg ikke at sige, at mit arbejde er specielt hårdt. Eller mit liv i det hele taget. Det er bare sådan, jeg er programmeret. Jeg lulles hurtigt i søvn. Det er vi sikker mange, der gør.
Nå, så jeg læser om morgenen, men jeg læser også altid, før jeg lægger mig til at sove. Det er sjældent, at jeg kan holde mig vågen i mere end 10 minutter. Men nogle gange rammer jeg en åre af energi, og så opstår problemet. For ved min side ligger min kæreste og ruller rundt.
Min natbordslampe har ligesom kun én styrke, og den er ikke sovevenlig. Derfor ønsker jeg mig en såkaldt boglampe. Så kan jeg ligge dér som en anden klumpangler. (Det er dybhavsfisken med lygten dinglende foran sig. I hvert på film).
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
