Contra
Jeg hader ikke smartwatches. De tjener et formål. Ligesom skærmbriller eller gummistøvler. Men når jeg ser en mand med et Apple Watch, ser jeg en djøfer uden sjæl. Det er urenes svar på en Audi: En stiløvelse blottet for charme eller personlighed. Det kan selv en regnbuefarvet Nato-rem ikke lave om på.
Smartwatches giver overblik over, hvad der sker i din indbakke eller telefon, ja, men det er samtidig historiens ringeste salgsargument. Hvem har lyst til at være online hele tiden? Du vinder intet ved at få notifikationer på håndleddet andet end PTSD. Det minder om dengang mænd gik med Bluetooth-headsets, klar til at besvare opkald med en finger. Hold op, de sparede vigtige sekunder dér.
Men er det ikke smart, at du med et smartwatch kan få oplyst din hjerterytme eller mangel på samme? Jo, især under hård fysisk træning. Men smartwatches sender dig også ind i et faustisk feedback-loop, hvor du paradoksalt nok ikke længere lytter til din krop. Til gengæld kan du kede andre med dine præstationer på sociale medier.
Og hvis uret er mandens eneste smykke, hvorfor så bytte den ene påfuglefjer ud med nuller og ettaller? Ikke mindst når der findes en milliard spændende ure derude med historie, smukt håndværk og personlighed? Dét synes jeg er langt smartere.
Christian Martinez, journalist
Pro
En af de bedste urannoncer, noget firma har haft, er schweiziske Patek Philippes fortløbende serie med ordlyden ’You never actually own a Patek Philippe. You merely look after it for the next generation.’ Den indkapsler perfekt et urs sande værdi som en værdigenstand, der rummer historier og ikke mindst modstandsdygtighed til at gå i arv gennem generationer.
Jeg tror ikke, mine børn skal arve mit Apple Watch. Det når at blive overhalet indenom af teknologien flere gange, inden de fylder 18. Men det gør ikke min egen begejstring for smartwatches mindre.
For det første er jeg fuld af benovelse over, at man kan samle så meget teknologi på så lidt plads. Jeg købte mit første Apple Watch, da det var kommet til fjerde generation, og fik således et ur, der kunne dække 90% af det behov, min telefon normalt dækker: Tage opkald, sende SMS’er, betale med kreditkort, vise boardingpas, tage tid på mit æg, læse mails, vise vej, spille musik, vise vejrudsigter og så videre.
Samtidig er skærmen så lille og interfacet så enkelt, at jeg ikke bliver lokket ind i alle mulige andre apps, når jeg har det på. Min telefon er et uudtømmeligt slaraffenland af underholdning, men det betyder desværre også, at jeg kan have svært ved at begrænse mig og ofte ender med at bruge alt for meget dum skærmtid. Nu kan jeg med sindsro slukke den eller lægge den langt væk uden tanke på, at jeg går glip af noget.
Vigtigst af alt tillader mit ur mig at forlade mit hjem uden min telefon. Det er stadig muligt at få fat på mig og jeg kan betale for både kaffe og dagligvarer – og samtidig slipper jeg for fristelsen til at glo ned i min telefon, når jeg går på gaden, hvilket både kandiderer til og vinder titlen som det dårligste look i hele verden.
Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør
