Vive le Danemark! Her rammer dansk naturvinsproducent plet

Spontangæret naturvin? Tjek. Danskproduceret? Tjek.

Vive le Danemark! Her rammer dansk naturvinsproducent plet
Offentliggjort

’Sprinter’ fra vin- og ciderproducenten Drudgaard lever op til alle de uofficielle krav for at kunne figurere på vinkortet på en københavnsk madbodega med tjenere i deres eget afslappede tøj, stole uden ryglæn og deleretter på menuen. Ikke desto mindre er der også masser af velsmag gemt i den moderne indpakning.

Ligesom de fleste andre danske vine er ’Sprinter’ til den syrlige side, men samtidig har den en sødme og en lethed (som ellers mangler i mange andre danske flasker) over sig, der gør den lige så behagelig på tungen, som den er ved øjet.

Alle Drudgaards vine bliver lavet på Vestfyn af brødrene Steffen og Kenneth, der har overtaget deres familiegård og omlagt produktionen fra svin til vin. Denne består af Solaris, Mucharis og Riesling, hvoraf de to førstnævnte bliver passet og plejet af brødrene i Ebberup, mens de økologiske Riesling-druer bliver hentet hjem fra Mosel, inden det hele spontangæres på den fynske gård.

Vive le Danemark!