Skal du ud at rejse i efteråret? Vi har fundet det bedste udstyr til turen

Skal du ud at rejse i efteråret? Vi har fundet det bedste udstyr til turen

Vi har udvalgt 21 af årets stærkeste tech-nyheder, som du kan tage med under armen eller pakke ned i bagagen – fra elektriske kølebokse og høretelefoner til en spilkonsol, et surfbræt, en AI-kikkert og et transportabelt fjernsyn.

Offentliggjort

1. Højttaler fra Sonos

Den lille, bærbare højttaler Move har været en bestseller hos lydgiganten Sonos siden lanceringen i 2019. Sidste efterår kom opfølgeren Move 2, som er blevet opgraderet både indvendigt og udvendigt med 24 timers batteritid, et robust design og mere kraftfuld lyd. Den perfekte ledsager til efterårsaftenerne omkring bålet.

3.699 kr.hos sonos.com.

2. bærbar projektor fra LG

Hvorfor sidde klistret til et tv, når du kan forvandle ethvert rum til noget, der minder om en biograf? LG’s Cine-Beam Qube 4K er en af de mindste og samtidig mest kraftfulde projektorer på markedet. Oveni det kunne designet være skabt af Dieter Rams med sine klare 70’er-referencer. Projektoren vejer blot 1,5 kilo, og for at komme i gang med at streame direkte fra fx Netflix eller Disney+ kræver det ikke andet end en stikkontakt og en netforbindelse.

10.200 kr.hos lg.com.

3. AI-kikkert fra Swarovski

Drømmer du om at blive klogere på alverdens fuglearter? I så fald har du her verdens første AI-understøttede kikkert, Swarovski Optik AX Visio. Kikkerten er skabt af den industrielle designer Marc Newson, og med den får du hjælp til at identificere ikke mindre end 9.000 dyrearter. Den har en integreret computer, som slet og ret oplyser dig direkte om, hvad du ser gennem optikken, og dermed får du med det samme svar på, om det er enten en gobipræstekrave eller fx en kølnæbbet tukan, du er i gang med at zoome ind på. Det indbyggede kamera kan også tage stillbilleder og optage videoer, som du kan dele via Swarovskis app.

34.700 kr.hos swarovskioptik.com.

4. Kabinekuffert fra Arlo Skye

Du kan ikke sige kabinekuffert uden samtidig at sige Rimowa. Men der findes faktisk alternativer derude. Fx The Frame Carry-On Max fra Arlo Skye. Mærket blev grundlagt i 2016 af et makkerpar med fortid hos blandt andre Louis Vuitton og Tumi, hvilket mildt sagt borger for kvalitet. Kufferten har håndsyede læderhåndtag, aluminiumsramme, to TSA-godkendte kombinationslåse, et indbygget batteri med USB C-port og hjul, der (næsten) er lydløse.

4.821 kr.hos arloskye.com.

5. Fremtidsbriller fra Ray-Ban

Wayfarer er nok den mest ikoniske solbrillemodel i modehistorien. Nu kommer den i en opdateret model, Meta, som har indbygget kamera, mikrofon og højttaler. Det giver dig mulighed for at livestreame direkte på fx Instagram og at optage videoer. Du kan også bruge den håndfri funktion i brillerne til at tage imod opkald eller afspille musik.

2.700 kr.hos ray-ban.com.

6. Spillekonsol fra Valve

Intet kan redde dig gennem en mange timer lang flyvetur som et spil, der får dig til at glemme tiden. Valves bærbare spillekonsol, Steam Deck, har for nylig fået en kærkommen opdatering med en 7,4 tommer OLED-skærm, en hurtigere Wi-Fi-tilkobling samt et stærkt forbedret batteri, som gør, at du kan spille syv-otte timer på bare én opladning.

2.999 kr.hos steamdeck.com.

7. Bærbart tv fra LG

Har du husket at pakke tv’et?’ Ikke et spørgsmål, som – må man gå ud fra – ofte bliver stillet. Men det kan måske ændre sig nu, hvor LG har lanceret StanbyMe Go, et streamingkompatibelt tv, der er bygget direkte ind i en slank kuffert af plast, så det er let at tage med under armen eller pakke i bilen. Touchskærmen er 27 tommer og kan afspille Dolby Atmos-lyd, og batteriet holder til tre timers streaming.

Cirka 7.000 kr. hos lg.com.

8. Svømmebriller fra Form

Disse innovative svømmebriller, Smart Swim 2, er ikke bare et godt værktøj til at tælle antallet af baner, du tager i poolen. De kan, lyder det fra Form, også være med til at ændre den måde, hvorpå professionelle svømmere træner og forbedrer deres præstationer. Svømmebrillerne kommer nemlig med guidede træningspas, som afspilles via en indbygget AR-skærm og blandt andet viser tempo, distance og puls.

1.900 kr.hos formswim.com.

9. Køleboks fra Dometic

Render du stadig rundt med en gammeldags (og besværlig og tung) køleboks i plastik? Kom ind i kampen, og investér i en bærbar kompressorkøler fra Dometic i stedet. CFX3 koster måske det samme som en weekendtur til Paris, men så får du også et førsteklasses apparat med digitalt display, slanke aluminiumsdetaljer (blandt andet i håndtagene) og en app til temperaturstyring. Den ultimative køleboks på markedet, som kan køle ned til minus 22 grader.

5.949 kr.hos bergfreunde.dk.

10. Høretelefoner fra Sennheiser

Trådløse høretelefoner kan nogle gange falde ud af dine ører, når du er i fuld gang med dine faste cykel- og løbeture. Det problem forsøger Sennheier at komme til livs med deres Momentum 4-høretelefoner, der har fire forskellige størrelses gummidutter til øregangen. Læg dertil, at Momentum 4 har syv og en halv times batterilevetid (30, hvis du medregner opladningen i caset), og at alt fra talefunktionen til noise-cancelling fungerer upåklageligt. Selv Apple må være misundelige her.

1.950 kr.hos sennheiser-hearing.com.

11. Campingvogn fra LG Labs

De færreste forbinder nok tv-, computer- og hvidevaremærket LG med udeliv, men det kan meget vel ændre sig med sydkoreanernes højteknologiske Bon Voyage-campingvogn. Den blev lanceret tidligere i år, og her rammer de den rent, både når det handler om æstetik og kvalitet. Den pladsbesparende trailer, som kun måler 2 x 3,8 meter, er blandt andet udstyret med soveværelse, køleskab, komfur og en disk, der kan foldes ud til cocktails, vin eller mad.

Se mere her.

12. Pizzaovn fra Ooni

Okay, en pizzaovn er måske nok lidt svær at tage med ud at rejse. Men vi napper alligevel denne med i vores udvalg. Ooni er go-to-mærket for enhver kræsen pizzaiolo, og deres nye Koda 2 Max-ovn er den hidtil største og mest avancerede af slagsen. Med to kogezoner kan du bage to pizzaer på én gang, og med det digitale termometer kan du overvåge varmen både direkte på ovnen og via Ooni-appen på din telefon. Så mangler du bare dejen, pizzasaucen lavet på San Marzano-tomater og de friske krydderurter.

7.490 kr.hos ooni.com.

13. Tablet fra Kobo

Når det gælder gode tablets, er det svært at komme udenom canadiske Kobo. Deres nyeste af slagsen, Libra Colour, er deres første tablet med farveskærm. Derudover er den energieffektiv og kompakt i størrelsen – med andre ord perfekt til at pakke ned i håndbagagen, så du slipper for at tage et helt bibliotek med på ferien. Libra Colour er også vandtæt, har plads til ikke mindre end 24.000 e-bøger og kommer med en stylus-kompatibel skærm, som man både kan skrive og tegne på.

1.799 kr.hos proshop.com.

14. Surfbræt fra Flite

Australske Flite har udviklet et elektrisk surfbræt, som er helt uafhængigt af vind og bølger og giver dig følelsen af at svæve hen over vandoverfladen. Deres mest prisvenlige bræt, Flite Air, er en ny version af det oprindelige Fliteboard, et lille, let og langtidsholdbart begynderbræt i kulfiber med en maksimal hastighed på 40 km/t og en surftid på op til 1,5 time. Hastigheden styres af et gashåndtag, og hvis du skulle falde af, registrerer en trådløs sikkerhedsnøgle, der er formet som et armbånd, dit fald og sætter straks farten ned.

Fra 65.250 kr.hos eu.fliteboard.com.

15. Elcykel fra Riese & Müller

Som alle ved, er minimalisme at foretrække. Også når det kommer til elcykler, og her er der få, der når op på siden af tyske Riese & Müller. Deres nye Culture-model er et letvægtsmonster, som i den grad får dig fremad på cykelstien. Batteriet på 400 Wh fra Bosch er integreret i stellet, og den har en praktisk alt-i-én-controller med display på styret.

Fra 37.660 kr.hos r-m.de.

16. Polaroid-kamera fra Fujifilm

Der er noget helt særligt over at få fremkaldt sine feriebilleder i hånden, og her kan Fujifilms Instax Mini 99 klart anbefales. Det er et analogt kamera i retro-design, som printer foto i kreditkortstørrelse. Blandt de mest interessante funktioner er fem lys-niveauer, seks farveeffekter og to udløserknapper. Du kan også vælge mellem en række forskellige fotoindstillinger, blandt andet ’Bulb’, ’Indoor’ og ’Double Exposure’ og tilpasse det udtryk, der passer dig bedst.

1.499 kr.hos instax.dk.

17. Smartwatch fra Apple

Apple har igennem snart mange år siddet tungt på markedet for smartwatches, og med Apple Watch Series 10 fortsætter giganterne fra Californien deres sejrsgang. Det nye ur kommer med en specialdesignet chip, bedre batterilevetid, en hurtigere processor, en lysere skærm og en smart dobbelttryk-funktion, hvor du ved at trykke to fingre sammen svarer på opkald, åbner en note eller afspiller musik. Det er jo faktisk ret smart.

3.599 kr.hos apple.com.

18. Høretelefoner fra Bose

Skal du ud at flyve langt, er der virkelig ingen grund til at gå ned på udstyr, og når det kommer til aktiv støjreduktion, er der få, der kan slå Bose. Amerikanernes seneste produkt i kategorien, Bose Quiet Comfort Ultra, er deres hidtil bedste. Førsteklasses lyd, luksus i komforten, 24 timers lyttetid og en ny, rumlig lydfunktion, der under lytning giver dig følelsen af at være til stede til en livekoncert.

3.899 kr.hos bose.dk.

19. Diktafon frateenage engineering

Den svenske tech-producent Teenage Engineering designer gadgets, som du egentlig ikke har brug for, men som du måske alligevel bare eje. Fx den digitale båndoptager TP-7, som er perfekt til podcastoptagelser, interviewsessioner eller voice memos. Det lille vidunder har syv timers batterilevetid, 128 GB lagerplads, en indbygget mikrofon og tre indgange til mikrofoner og headset.

9.795 kr.hos teenage.engineering.

20. Jetski fra Searider

Hvad får man, hvis man krydser en elektrisk jetski med en heftig og voluminøs motorcykel? Spørg den Monaco-baserede startup Searider, og de vil svare: Searacer. Et ultrakompakt og ultradyrt legetøj med en tophastighed på 77 km/t, en vægt på 65 kilo og en estimeret køretid på 50 minutter mellem opladninger. At bevæge sig med stil til havs skal man bestemt ikke kimse ad. Hvis altså lommerne er dybe nok til det.

205.000 kr.hos searider.eu.

21. El-bil fra Volvo

Okay, en bil falder nok også en anelse uden for kategorien ’godt rejsegear’. Men ikke desto mindre fortjener Volvos nyeste syvpersoners-SUV, EX90, et par anerkendende ord med på vejen – og så vil bilen faktisk være optimal til en langtur mod Sydeuropa. Den længe forsinkede flagskibsmodel fra svenskerne er pakket med alskens teknologi, der går hånd i hånd med en god køreoplevelse. EX90 kører op til 885 kilometer på en enkelt opladning og byder blandt andet på 5G og indstillelige højopløsningsskærme med integrerede Google-tjenester.

Fra 800.000 kr.hos volvocars.com.