Hendricks lancerer (endnu ...) en limited edition

Hendricks nyeste skud på stammen, Flora Adora, tager udgangspunkt i naturens egne økosystemer og er baseret på 11 botaniske ingredienser.

Hendricks lancerer (endnu ...) en limited edition
Offentliggjort

Der er ikke meget, der slår at sidde en varm dag i sommerhuset med en frisk, velkølet gin-drink i hånden. Nu leverer den skotske gin-producent Hendrick’s et bud, der kan få én til at føle sig endnu mere i ét med naturens omgivelser.

Hendricks har tidligere skabt et væld af limited editions af deres gin, blandt andet Lunar (skabt af blomster, der kun blomstrer om natten) og Amazonia (skabt af tropiske frugter og inspireret af den sydamerikanske regnskov), og nyeste skud på stammen er Flora Adora, som er udviklet af brandets master distiller, Lesley Gracie.

Idéen til den nye gin opstod, mens Lesley Gracie gik ture rundt i de vildtvoksende haver nær det såkaldte Hendrick’s Gin Palace i byen Girvan i Ayrshire i det skotske højland.

”Lesley Gracie har skabt en helt unik smagskombination med inspiration hentet fra den skotske blomsterhave og som en hyldest til naturens vilde blomster i Skotland,” siger Michael Gerner Nørgaard, som marketingansvarlig for Hendrick’s.