Her er de bedste snowparks i Europa

Snowboarder Simeon Sørensen er blandt de dygtigste til slopestyle i Danmark. Vi har fået ham til at udpege de snowparks i Europa, som han selv foretrækker at besøge.

Offentliggjort

I øjeblikket arbejder jeg som parkchef på Kvitfjellparken i Norge. Jeg har ansvaret for at bygge hele parken og vedligeholde den i løbet af vinteren, og så står jeg jo bare på snowboard hver eneste dag.

For mig er det vigtigste at kunne føle mig sikker på de hop, som der er i parkerne. Tingene skal være bygget ordentlig, så det mere er op til mine egne evner at kunne lave de tricks, jeg gerne vil. Fremfor jeg skal til at tage alle mulige ekstra variabler med, fordi tingene måske ikke lige står, som de skal, eller at hoppene skyder lidt mere og ikke passer til landingen.

Alt dette behøver man dog slet ikke at bekymre sig om på de tre steder, som jeg har udpeget herunder:

Kasket: Vans hos Wood Wood til 450 kr.Jakke: Norse Projects til 3.400 kr.Bukser: Wood Wood til 1.400 kr.Sko: Keen til 1.100 kr.

Simeon Sørensen, snowboarder

25 år. Blev nr. 4 ved DM i slopestyle i 2019.

Snowpark Laax, Schweiz

Jeg synes, det er et fuldstændigt fantastisk sted. Især sidst på foråret, fordi parken ligger så godt og helt oppe i toppen af bjerget. Når solen står der, er det simpelthen så lækkert at være der.

Og så er det jo en ikonisk park i Europa, som laver meget content og videoer til de sociale medier af snowboardere og freestyle skiløbere, som besøger stedet.

De er nogle af de bedste til at bygge, og alle deres ting er supergodt vedligeholdt. Grunden til, at jeg særligt er begejstret for parken, er, at der er et helt vildt godt flow, den er lang, og der er mange features. Andre parker kan godt blive for korte.

Der er features og ting til alle slags niveauer af runs og rails, man kan tage. Man har ikke bare sat en X Games eller OL-løjpe op. Der er en god variation i sværhedsgraderne, og hvis man gerne vil øve sig lidt i starten, er der også en mindre park på samme side af bjerget, og så kan man senere bevæge sig over til de større ting.

Se mere her.

Hjelm: Salomon til 1.600 kr. Jakke: Salomon til 3.345 kr.
Elektrisk Lavinetaske: Scott til 7.600 kr.

Absolut Park, Flachauwinkl i Østrig

Parken minder lidt om Laax, den er også lang. Men i Absolut Park er man nok endnu bedre til at håndtere niveauforskellen på folk. Der er en god progressionskurve i parken, så det er nemmere for begyndere eller letøvede at tage derhen og føle sig inkluderet og en del af hele miljøet. Stemningen kan være lidt mere afslappet end i Laax.

I mine øjne har de nogle af de allerbedste store hop i hele Europa. For to år siden var jeg på sæson i Absolut Park og var der hele vinteren. Jeg var af sted med to kammerater, og vi boede i en by tæt derpå. Vi valgte det sted kun på grund af parken.

Nede i bunden har de noget, der hedder ’chillhouse’, som er et område, hvor man kan sidde og spise sin mad, og så er der en indendørs skaterampe og en lille klatrevæg, hvor der altid er god stemning. Når solen står lidt højere sidst på foråret, kan man sidde nede i bunden og spise sin frokost og kigge på alle de andre, som er i gang med at køre. Det er ret fedt.

Se mere her.

Jakke: Wood Wood til 3.500 kr. Balaclava: 66 North til 350 kr. Bukser: Uniqlo +S til 2.299 kr. Støvler: Vans til 1.849 kr.

Kläppen, Sverige

Det er en anden type park i forhold til de to andre. Den er mindre, men kvaliteten er virkelig høj. I modsætning til de andre bruger man træklift og ikke en stolelift, så man skal ikke sidde og vente de her 10-15 minutter, før man kan prøve sit næste trick. Her går det simpelthen så hurtigt at komme op på toppen igen.

De er gode til store hop og til at variere i de ting, de har. På den ene side af trækliften er der hop, og på den anden er der rails.

Se mere her.

Ski- og snowboard-tema

Det gamle mundheld om, at der kun findes dårlig påklædning, ikke dårligt vejr, gør sig særligt gældende i bjergene. Uanset om du debuterer på den grønne piste eller kaster dig ud fra en helikopter i dyb sne, skal udstyret være i orden. På euroman.dk kan du læse interviews med landets bedste skiløbere og snowboardere om udstyr, anekdoter og teknikken bag.