Her er landets bedste takeaway-restaurant

Tømmermændene har talt – vi foretrækker takeaway af den friturestegte slags.

Det er Bruger Palace på Vesterbro, som er blevet kåret til at have danmarks bedste takeaway
Offentliggjort

Det kan godt være, at takeaway er en nødløsning på de ekstradovne dage, men det betyder absolut ikke, at de mange feinschmeckere landet over skal gå på kompromis med sine smagsprincipper. Tværtimod kan hurtig mad være solide smagsoplevelser, hvis bare du har styr på, hvorfra du skal bestille. Det i sig selv kan være en uoverskuelig opgave, men hvis du er en af dem, som er på konstant jagt efter den gode fastfood, kan du fra og med i dag indstille din søgen.

På helt demokratisk vis er det nemlig blevet afgjort, at Burger Palace på Vesterbro er stedet, hvor du finder Danmarks bedste takeaway. I forbindelse med den årlige prisuddeling ’Danish Take Away Awards’ har over 30.000 danskere nemlig stemt på deres favoritsted at hente takeaway, og det var i går til det store prisuddelingsshow, at afstemningens resultater blev offentliggjort.

Både gourmetpizzasteder, veganske restauranter og salatbikse blev hædret med en Take Away-pris, men ingen af de nytænkende takeaway-alternativer kan altså erstatte den helt klassiske comfortfood, som du finder hos Burger Palace.

Der er nu heller ikke meget, som kan slå en greasy burger på de allerværste tømmermændsdage.

Se den fulde liste af vinderrestauranter herunder.

“Danmarks bedste takeaway restaurant 2018”:

Burger Palace (København)

De regionale vindere:

Region Hovedstaden: Burger Palace

Region Nordjylland: Kastet Grill & Burger

Region Midtjylland: Restaurant Pizzaria Italiano

Region Syddanmark: Chaps Pizza

Region Sydsjælland: Torino Pizzaria & Grillhouse

Region Nordsjælland: Mamma Rosa

De øvrige vindere:

Årets kæderestaurant: Gorm's Pizza

Årets takeaway trend: California Kitchen

Årets familiefavorit: Restaurant Bone's

Årets bæredygtige restaurant: Souls

Årets SoMe Restaurant: Grillen Burgerbar