HVIS JEG LIGGER i sengen klokken 22, er jeg rigtig glad. Så er jeg gået tidligt i seng. Sådan har jeg det egentlig også, hvis klokken er 22.59. Men så snart, at den bliver over 23, så er det for sent. Jeg er heldigvis begunstiget af evnen til at falde i søvn, så snart jeg rammer puden. Det er virkelig en gave, at jeg slipper for at skulle ligge og overtænke ting eller stresse over, at jeg ikke kan sove. Når jeg er i gang med optagelser, er jeg især smadret og har nærmest en tendens til at crashe, når jeg kommer hjem.
MIN MÅDE AT VÅGNE på er nok lidt usund. Hvis jeg skal op og ud af sengen klokken 7, sætter jeg en alarm til klokken 6 og også en til klokken 6.30. Jeg har i mine unge dage prøvet at sove over mig og komme for sent til ting, og det gør jeg aldrig igen, så nu skal jeg være sikker på, at jeg ikke misser mine alarmer.
Jeg er nok et B-menneske af natur, men jo ældre, jeg er blevet, jo nemmere er det for mig at stå tidligt op. Og når jeg giver mig selv lov til at sove ’ud’, vågner jeg alligevel altid omkring klokken 8.30-9. Da jeg var barn, undrede jeg mig altid over, hvordan mine bedsteforældre kunne stå så tidligt op, men det giver pludselig mening, nu hvor mit eget indre ur har forandret sig.
Til gengæld begynder jeg først rigtigt at fungere efter klokken 10, og når jeg skal spille, skal det helst også først være efter klokken 10. Hvis man ser mig spille dårligt i en scene, er det højst sandsynligt, fordi den er optaget inden klokken 10.
JEG REDER IKKE min seng, fordi jeg engang læste, at sengen og dynen skal have lov til at ånde, efter man har sovet i det. Det er vist noget med, at man først skal gøre det efter et par timer, men der er jeg oftest ikke hjemme, så jeg gør det først senere på dagen, når jeg er hjemme igen. Det er lidt ærgerligt, for det ser supersejt ud med en redt seng.
DET ER MEGET vigtigt for mig at få et bad om morgenen, ellers render jeg rundt resten af dagen med en følelse af, at jeg ikke rigtigt er stået op. Jeg ville ønske, at jeg kunne klare de kolde bade, men jeg har aldrig lært det, så det bliver et varmt et af slagsen. Hver gang, jeg kører forbi folk ude på Bryggen, hvor jeg bor, som lige har været i vandet, får jeg også lyst til at begynde, men jeg ved bare, at jeg er elendig til koldt vand. Efterfølgende hopper jeg bare i det første og det bedste tøj.
DA JEG OPTOG ’HUSET’, spiste jeg morgenmad på settet, hvilket var meget rart, fordi jeg så ikke skulle stresse over at nå at lave noget inden. Der var virkelig god morgenmad på optagelserne, men jeg nød ikke så meget af det, fordi jeg var på en speciel diæt, der bestod af en speciel skyr med noget specielt müsli til morgenmad og ris og kylling til frokost.
Hvis jeg selv skal lave morgenmad derhjemme, ender det ofte med at være noget æg med rugbrød og en kop kaffe – med mælk i – til. Jeg har stadigvæk til gode at lære at drikke sort kaffe. Hver halve år prøver jeg at begynde på at spise professorens grønne grød (en blendet ’drik’ opfundet af professor Oluf Borbye Pedersen, som består af en lang række grøntsager og frugt, red.), men det holder aldrig særlig lang tid – det smager bare ikke godt.
MIN ROLLE I ’HUSET’ krævede, at jeg styrketrænede en masse, fordi jeg skulle spille rollen som Sammy, en stor, muskuløs fængselsbetjent. Træningerne lå enten meget sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen, og de foregik enten ude ved min på daværende tidspunkt tilknyttede personlige træner Lars i Copenhagen Gym i Valby eller i min lokale Fitness World. Jeg havde aldrig styrketrænet i mit liv før, men nu forsøger jeg at holde det nogenlunde ved lige, selvom det nærmest er umuligt, når jeg ikke følger samme diæt og ikke har en personlig træner til at stå og fortælle mig, hvad jeg skal gøre.
EFTER MORGENTRÆNINGERNE blev jeg hentet i en lille elbil af en runner, som kørte mig ud til Vridsløselille Fængsel i Albertslund, hvor optagelserne til ’Huset’ foregik. Det kunne hurtigt komme til at tage 40-45 minutter med kø, og selvom jeg egentlig har min egen bil, var jeg glad for, at det var en mulighed, at jeg kunne blive kørt, så jeg kunne bruge tiden i bilen til at læse manuskriptet og på den måde forberede mig til dagens scener.
JEG VIL HELT sikkert ønske, at jeg bliver bedre til at komme ud af sengen og røre mig en masse. Jeg tror, det var i Go’ Morgen Danmark, at jeg så et indslag med en kvinde, som fortalte, at man skal strække rigtig godt ud, når man står op, og at der skal lyd på. Det vil jeg både anbefale mig selv og alle andre at gøre.
