Hun skrev det meste af sin bog i baglokalet på sit favoritværtshus

Forfatter og redaktør Johanne Bille fortæller om at høre Bruce Springsteen i arbejdstiden, om at besøge sine stamværthuse over hele byen og om at arbejde sig selv i søvn.

Johanne Bille starter dagen med spandevis af kaffe og 'Genstart' - ligesom alle os andre
Offentliggjort

Kl. 06.30-08.15

Jeg bor alene, uden børn eller kæreste, så jeg kan stå op i mit eget tempo. Uret ringer klokken 06.30, og jeg står op uden at snooze. Jeg begynder dagen med at drikke spandevis af kaffe, og derefter går jeg i bad, mens jeg hører ’Genstart’ og ’P1 Morgen’.

Jeg har ikke altid været et morgenmenneske, men det er kommet inden for de seneste par år, og nu har jeg en naturlig rytme, hvor jeg af og til vågner, før vækkeuret ringer. Jeg elsker min lejlighed, men jeg er sjældent hjemme og kan nyde den, men det kan jeg om morgenen, og det gør jeg i fulde drag.

Kl. 08.15-09.30

Klokken 8.15 går jeg ud ad døren. Jeg tager metroen fra Aksel Møllers Have til Hovedbanen og toget videre derfra til Dybbølsbro, og så går jeg det sidste stykke hen til Aller Media, der ligger bag Fisketorvet.

På vejen lytter jeg videre til ’P1 Morgen’, og jeg kan godt finde på at stå og lytte programmet færdigt i receptionen, inden jeg går ind i elevatoren, fordi der ikke er internet derinde. Jeg er redaktør for flere forskellige magasiner på Aller Media, men jeg har skrivebord hos Femina.

Klokken 09.15 er der morgenmøde for Femina-redaktionen, og det plejer jeg altid at være med til. Det varer nok 10-15 minutter, og derefter begynder arbejdet rigtigt.

Kl. 09.30-11.30

Jeg er en journalistdatter, nærmest vokset op på avisredaktioner, herunder særligt på Information, og min far redigerede mine tekster, da jeg ikke var særlig gammel. Så jeg har journalistikken i blodet, og det er jo meget privilegeret, for det har gjort, at jeg elsker det arbejde, jeg laver i dag. Jeg glæder mig altid til at komme i gang, lige fra jeg står op morgenen af.

Jeg er ansat som både journalist og redaktør, så mit arbejde er todelt. Om formiddagen plejer jeg gerne at tage mig af redigeringsopgaverne, for det skal jeg være helt frisk til. Jeg redigerer de artikler og det kulturstof, som vores freelancere har afleveret til os. Imens lytter jeg til Bruce Springsteen, som jeg har været fan af lige fra barnsben af.

Kl. 11.30-16.00

Klokken 11.30 sharp går vi til frokost, og det kan der ikke laves om på. Vi arbejder i en flot bygning med en endnu flottere udsigt, og jeg elsker at spise frokost med mine kolleger, for de er garant for spændende samtaler, og jeg kommer altid tilbage til skrivebordet med en eller to nye idéer.

Om eftermiddagen har jeg mere journalisthatten på. Jeg skriver essays, laver interviews, og i ny og næ bliver jeg rasende over noget, som kalder på en klumme. Generelt er mit journalistvirke og mit forfatterskab drevet af en indre vrede mod uretfærdigheden i verden, og vreden sørger for, der kommer ild i pennen. Det ville være mit værste mareridt at være fuldtidsforfatter.

Jeg er meget social, har brug for kolleger, og jeg holder meget af den summen, der er på kontoret. Jeg keder mig hurtigt, men mit arbejde består heldigvis af så mange forskellige opgaver, at jeg holder mig konstant interesseret. Jeg fordyber mig sjældent i en enkelt opgave i løbet af dagen. Jeg veksler mellem at skrive og redigere, og det passer mig rigtig godt, for så holder jeg min hjerne aktiveret.

Kl. 16:00-19.00

Jeg kan godt lide at gå omkring klokken 16. Jeg tager altid hen på min stamcafé, Den Blå Hund, der ligger ved Aksel Møllers Have. Det er et vidunderligt 90'er-sted, der serverer nachos med smeltede ost og store, farverige drinks i kander, og der er altid sol, så man kan sidde udenfor. Der sidder jeg og arbejder lidt videre.

Hvis jeg selv kan bestemme, vil jeg helst spise aftensmad på restaurant med en ven eller veninde. Jah Izakaya, Bar la Una og Bar Pasta er alle gode. I det hele taget kan jeg bare godt lide at gå ud og spise, og på den måde lever jeg nok lidt over evne, men jeg har på mirakuløst vis fået det til at hænge sammen so far. Hvis ikke jeg spiser ude, bliver det ofte bare til noget take-away eller en færdigret.

Kl. 19.00-00.00

Hvis ikke jeg har spist ude, mødes jeg ofte med en ven eller veninde på et brunt værtshus. Jeg har klart mine stamsteder, og jeg er på krammere med flere bartendere rundt omkring i byen. Jeg er kommet mange år på Café Heimdal på Nørrebro.

Min tredje bog, ’Når mænd forlader mig’, skrev jeg det meste af i et lokale bag baren, som jeg havde lavet en aftale med ejeren om at låne. Ellers kan jeg godt lide Cafe Godthåb på Frederiksberg, Café Snork på Vesterbro og Café Lille Peter på Nørrebro. Jeg synes, de brune værtshuse skaber et generøst rum, hvor man passer på hinanden og giver noget af sig selv til selskabet, man er en del af.

Jeg tager hjem omkring klokken 21 og sætter mig ned for at arbejde igen. Jeg ordner nogle små ting i forbindelse med mit arbejde som journalist og redaktør, og så skriver jeg ellers på en af mine romaner. Det gør jeg indtil midnat, hvor jeg er blevet så tæsketræt, at jeg akkurat når at sætte en lydbog på, før jeg falder i søvn.

Johanne Bille

(f. 1993) Ovokset på Frederiksberg. Bachelor i statskundskab og arbejder som magasin-redaktør i Aller Media. Debuterede i 2015 med romanen ’Tænk nu hvis’, der blev efterfulgt af ’Elastik’ i 2018 og ’Når mænd forlader mig’ i 2022. Udkommer den 15. september med romanen ’Et liv med dig’.

Se, hvad vi ellers skriver om: Erhverv og Journalistik