Klumme: At lægge jakken på bagsædet af bilen er det ultimative tegn på overskud

Menneskedyret er interessant at betragte. Der er så mange små nuancer ved vores gang, talemåde og valg, at de tilsammen fortæller meget om, hvem vi er, og hvordan vi har det.

Og jeg har netop bemærket en ellers undseelig detalje, der som intet andet signalerer selvværd og åndeligt overskud: At lægge sin jakke på bagsædet af bilen, inden man sætter sig ind for at køre.

Der er flere aspekter ved den ellers upåfaldende handling, der er værd at lægge mærke til. For det første, at personen, der gør det, har en bil med fire døre. Allerede der ved jeg som observant, at mennesket, jeg betragter, har en nogenlunde økonomi, og at personen i dennes daglige virke har arbejdsmæssige og sociale forpligtelser, der kræver, at han eller hun skal bevæge sig over store distancer på kort tid. Begge aspekter er gode indikatorer på et menneske, der ikke er nederst på den sociale rangstige.

Dernæst kan jeg udlede, at jakkelæggeren har øje for komfort. Jovist, det er behageligt at være fri i sin motorik, når man kører bil, men ikke i så høj grad, at alle ville gøre det. Næ nej, jakkelæggeren er et menneske, der på en daglig basis er vant til at tænke i øget komfort, og derfor på naturlig vis yder det lille, men afgørende offer, for maksimal behagelighed bag rattet.

Men hvorfor gør alle mennesker det så ikke? Hvis det er mere behageligt, burde det jo være så normalt som at tage en kurv med sig rundt på turen i supermarkedet.

Svaret er enkelt: Tid.

De fleste mennesker har travlt i hverdagen, og tankerne går som oftest på, hvad man skal lave, når målet for ens køretur er nået. Men ikke jakkelæggeren. Han eller hun bruger gerne de ekstra sekunder på at gøre sig behagelig, for verden venter altid på en jakkelægger. Mødet begynder jo ikke, før chefen er til stede.

At lægge sin jakke på bagsædet af bilen, inden man kører, er en nærmest demonstrativ måde at tage det roligt på. Det viser, at man har en aktiv tilværelse, man befinder sig godt i, og en basal viden om, at ens venner aldrig ville begynde legen, uden man er med.