Det er efterhånden ved at tynde alvorligt ud i ny underholdning, man kan kaste sig over, når man efter fyraften trasker de tre skridt fra hjemmekontoret til sofaen.
Men.
Jeg har været i gemmerne og fundet en kær, gammel ven, der skal hjælpe mig igennem de næste ugers restriktioner. Ja, jeg tror endda, at jeg kan mindske antallet af mennesker i min sociale boble fra 5 til 1 – for jeg har hevet min gamle PlayStation 1 ned fra loftet.
Det var med en vis bæven, at jeg satte den til fjernsynet, for det ville næsten ikke være til at bære, hvis den var gået til de evige spilmarker. Konsollen gør dog mine bekymringer til skamme, for den tænder med det samme og fungerer stadig upåklageligt.
Jeg har også gravet mine gamle spil frem, og det bliver hurtigt tydeligt, at jeg alle dage har været en hund efter platformsspil. Jeg bladrer gennem ’Crash Bandicoot’, ’Herkules’, ’Tarzan’ og ’Spyro’, og gensynsglæden er stor.
Jeg er i skrivende stund også i en intens forhandling på dba.dk om et ’Tekken 3’-spil.
Og hvis man sidder og spekulerer på, om det stadig er sjovt at jagte æbler, herkuladedrik eller drageæg, kan jeg hurtigt svare ja. Nostalgi bliver man aldrig for gammel til.
I en tid, hvor der er overordentligt langt mellem de gode nyheder og den sociale kontakt, må man finde glæden i det små ting – som fx at bruge aftenen med en rød grævling (og ja, højst overraskende er Crash Bandicoot ikke en hund), mens man meget hurtigt skal blive enig med sin kæreste om, hvor mange baner man må spille i træk, hvis husfreden skal holdes.
Hermed en anbefaling: Brug frokostpausen på at gå på loftet eller et virtuelt loppemarked for at lede efter en grå konsol og et par gode spil at kaste sig over, når det hele føles lidt for gråt, trist og ensomt.
Det hjælper, i hvert fald for en stund.
