Lad det være sagt med det samme: Det er altid trygt og godt at troppe op til et selskab flankeret af din udkårne eller din gode ven. Men praktiske foranstaltninger, pludseligt opstået sygdom eller forretningsmæssige forpligtelser kan betyde, at du af og til må gøre entré i ensom majestæt. Men fortvivl ikke. Her guider vi til kunsten at ankomme overbevisende, selvsikkert og frem for alt solo.
Du har selvfølgelig en flaske med til værten, og her kommer et lille tip: Gå i en stor bue uden om de konventionelle flasker, og køb en flaske vin i magnumstørrelse. Kendere ved, at kun den bedste vin bliver tappet på store flasker, og der er noget schwung over at være ham, som ankommer med flasken, der er umulig at ignorere. Gør dog ikke noget stort nummer ud af det, og hold ikke for længe på flasken, før du overdrager den som værtsgave, men sørg alligevel for, at et par af gæsterne har set den.
De første sekunder er afgørende. Lad ikke værten vise dig vej ind til selskabet og melde, at du nu er ankommet. Tag sagen i egen hånd, gå gerne forrest, og scan så rummet for et par ansigter, du kender. Lad dem være dine fikspunkter de næste, afgørende minutter. Indled en snak, og udvis begejstring for, at I er til samme selskab. Overdriv gerne dit engagement i jeres samtale, så det med al tydelighed fremstår, at I kender hinanden bedre, end I måske i virkeligheden gør; det er meget sjældent, at andre mennesker vil undsige, at du er deres gode bekendte.
Det handler om at kende prisen på din stol: Du er med til at skabe arrangementet med dine historier og din person, så sørg for at bringe så meget til bordet, at folk husker dig som beleven, underholdende og imødekommende.
Kunsten at konversere falder nemmere for nogen end for andre, og det kan tage et helt liv at blive god til det. Undgå de mest gængse spørgsmål: Folk har fri, og at snakke om, hvordan det går på arbejdet, er en langtrækker. Du har ansvaret for, at emnerne er interessante, og det kræver altså noget forberedelse.
Husk at alle elsker anekdoter. Du har et helt nyt publikum foran dig, så træk gerne dine evergreens op: Fortæl om dengang, du blev indlagt på et thailandsk hospital, eller da du kørte til Sicilien for at købe en Vespa af en tidligere mafiaboss. Historier, du har fortalt før, og som er rige på detaljer og følelser, så de kan blive leveret med overbevisende timing.
Og bare for prins Knud: Undgå for alt i verden at tage din telefon frem. Det er en sutteklud, du ikke er tjent med at forfalde til. Det udstråler, at din virtuelle verden er mere interessant end den virkelige, og sådan bør det under alle omstændigheder aldrig forholde sig (ellers må du kaste din telefon i havet og starte forfra med dit liv). Det er en hån mod din vært, at du ikke er til stede. Og det gør det langt sværere at komme tilbage i selskabet, hvis dine tanker er blevet suget ind i skærmen.
Forlad desuden aldrig etablissementet som den første, men bestemt heller ikke som den sidste. Glem alt om en Houdini – det er fint nok, at du ikke er rundt og give hånd til hele selskabet, men du sørger for at takke værten indgående for god mad og sammensætningen af gæsterne, og forsikrer om, at du har haft en strålende aften i meget behageligt selskab.
