Orslow laver perfekte bukser. Om det så er militærpraktikken i deres fatigue-bukser eller hverdag-og-fest- anvendeligheden i 105-jeansene. Kvalitet, konstruktion og pris går altid op. Nu nuancerer de buksehorisonten med en model, der bunder i 60’ernes hang til tyngde og lige ben og Bob Dylans højtaljede periode. Øjeblikkelig hverdagsklassiker.
Søgningen efter den definitive brødgryde, den dine børns børnebørn skal arve, ender her. Orangeemaljeret støbejern med suveræn varme- og dampindkapsling, kuppellåg og lav liggevinkel er de udslagsgivende facetter, der sender dine middagsgæster direkte i glutenpsykose. Husk at dosere 100 gram opblødte valnødder i dit brød. Altid.
Brødgryde i støbejern til 2.079 kr. hos lecreuset.dk.
3. Mytemageren
Cy Twombly har været subjekt for et hav af retrospektive hyldestudstillinger. Hans kunst er velkendt, det er imidlertid sparsomt med viden om selve manden: Hvad skete der i Rom i 1952? Virkede Jasper Johns ikke forsmået i hans selskab? Hvordan ragede han alle de buster til sig? Få – endelig – svarene her i en smuk og rigt illustreret essaysamling.
’Writings on Cy Twombly’ af Nicola Del Roscio til 355 kr.hos amazon.co.uk.
Annonse
4. Optursur
Et simpelt, men effektivt, greb, der gør det lettere at slæbe sin dovne krop ud af de varme dyner, er at flytte vækkeuret væk fra natbordet og hen på kommoden. Det er selvfølgelig pisseirriterende for din partner, at du skramler rundt, men de skal jo også op. Det er en formildende omstændighed, at uret er rigtig pænt og designet af Riki Watanabe.
Alex Mill har designet denne tote til weekendture, men vi synes, den passer lige så godt til hverdagsbrug. Størrelsen især gør den indbydende og oplagt til at samle goder op på din vej: loppefund; skjorte fra presseriet; notesbøger; køkkentekstiler fra vaskomaten. Det skader ikke, at den er grøn, gjort i hård kanvas og har trykknaplukninger og dobbelthanke.
Når vi dækker op til selskab, spørger vi altid os selv: Hvad ville Francis Mallmann gøre? Her har vi snydt lidt: Disse knive er fra selvsamme argentinske outback, Mallmannn ynder at sætte ild til. Sandvik-blad, håndslebet til 19 graders vinkel og et smukt, blåmalet håndtag. Dine gæster anede ikke, de skulle spise så flot. Knivmappe i kernelæder medfølger.
Da CIA skulle vælge ur til Lockheed-piloterne i 1962, blev det Bulovas Accutron Astronaut-model med det transistordrevne stemmegaffelværk. Bulova dominerede ekstremflyvning-segmentet og var de eneste, der kunne levere et ur, der kunne modstå kolossale skift i G-kraft og temperatur. Der er få til salg, så derfor skal du slå til nu. Inden længe vil de koste seriøse penge.
Bulova Accutron Astronaut 1962-1968 til omkring 10.000 kr.hos krognos.dk.
8. Golfstrøm
Hvis du følger med i golfens PGA-tour, har du nok bemærket det stilmæssige paradigmeskifte, amerikanske Jason Day har anført. Han ser jo decideret … godt ud! Løse snit, ædle materialer (halløj merino) og det mest usandsynlige overtøjsflex i år: en kortærmet anorak med opadvendt krave! Og selvfølgelig orange sokker fra Matchplay.
Jo smukkere en kop, du drikker din kaffe af, desto bedre smager den. Det ved alle. Det er også en velkendt hemmelighed, at de bedste køb er dem, man ikke behøver at foretage. Kopper findes ikke smukkere end dem, Ginori har håndmalet i 300 år, og det betyder selvsagt ikke, at du skal købe en. Men dit liv – og din kaffe – bliver bedre, hvis du gør.
Hånddekoreret kop i italiensk porcelæn til 1.230 kr. hos ginori1735.com.
10. Farstrik
Du bør have en Shetland-slipover i god kvalitet i fast rotation mellem oktober og april. Ikke en ironisk eclectic grandpa-iteration, som dem, de tynde fyre kører bar kasse under. Nej, en solid udgave, der sidder pænt og vejer godt til. One and done-typerne napper denne med kastanjebrune sømme fra Campbells, trækker i læderslippers og læser bogen færdig.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.