Portocolom, Mallorca
Det er meget muligt, at en rejseanbefaling til grisefesternes højborg ikke just er opfindsomt, men ikke desto mindre findes der små lommer af fuldkommen skøn balearisk charme på Mallorca, der i overordentlig høj grad er værd at rejse efter. En smule all-inclusive-slalom, og du kan være heldig at ramme en maggiterning af idyl. Havnebyen Portocolom, der ligger en lille times kørsel øst for Palma, har denne såkaldte charme i overflod. Bevares, den har også alt det andet ragelse med pumpende diskodaskoer og menukort på tysk ned til havnen. Men byen er delt op i to afdelinger, hvor den nordlige klump af tætte hvidkalkede lave huse, er noget nær destilleringen af middelhavshygge.
Første tip til din tur til Portocolom er, at du skal booke en AirBnb på Carrer del Carme ud til den lille havn, hvor morgensolen rammer lige ind og banker sangriatømmermændende ud af baghovedet på dig. Hvis du skal på stranden, kan du vælge mellem et hav af steder lige i nærheden med små chiringuito (strandbarer) på sandet. Men en lille gåtur langs grusvejen ud til S’Algar-bugten, hvor vandet er krystalklart, og klipperne federe at hoppe fra, er klart at anbefale over sandstrandene. Om aftenen skal du spise på Sa Cova Dets Ases, der ligger på den hyggelige plads, Plaça de Sant Jaume. Find et bord ude i gårdhaven, bestil alt hvad de har på menukortet, og spis indtil du kun lige akkurat orker at rulle hjem til lejligheden. Og gør så det hele igen dagen efter.
- Sebastian Himmelstrup, journalist
Strids Mølle, Svebølle
Da jeg fyldte 31 år sidste sommer, inviterede mine forældre mig til fødselsdagsfrokost på
Strids Mølle ved Kattrup Gods. Trods min ellers kyndige viden om Vestsjælland, hvor jeg er født og opvokset, havde jeg aldrig hørt om stedet før. Vandmøllen, der ligger midt i Naturpark Åmosen og blev grundlagt af Valdemar Atterdag tilbage i 1300-tallet, havde stået uberørt hen i 36 år, indtil Anders og Iben Møller kastede millioner af kroner i en renovering, så man i 2018 kunne genåbne stedet som mølleri, bageri, kafferisteri og traktørsted. Du bliver mødt af en duft af nybagt brød og nyristet kaffe, og som gæst kan du se hele processen fra kornet bliver malet, til det bliver bagt og serveret. Vi spiste deres surdejspizza med Karl Johan svampe, kantareller, mozzarella og basilikumsolie og drak cider fra en lokal producent. En dejlig fødselsdag og i den grad et genbesøg værd henover sommeren.
- Teis Jeppe Gørtz, journalist
Venedig
Jeg har været i Venedig et par gange, og selvfølgelig altid i selskab med fire milliarder turister. Det ændrer ikke på, at byen er ufatteligt smuk, intet kommer vel nogensinde op på siden, og der er noget overlegent eksotisk i at lade sig transportere i båd som taxa. Og lige nu er der vist rimelig ryddet for andre mennesker, så timingen er perfekt. Jeg drømmer om at gentage et par overnatninger på
Hotel Monaco & Grand Canal, som jeg boede på i 2014, og så selvfølgelig starte hver eneste aften med Bellinis og smokingklædte tjenere på
Harry’s Bar lige ved siden af.
- Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør
Færøerne
For et par år siden var jeg på Færøerne med en flok gode venner, og det står tilbage som et af mine absolut stærkeste ferieminder. Den lille ø-gruppe mod nord har en enormt barsk og smuk natur, som inviterer til glimrende vandreture og seværdige bådture mellem de mange øer. Thorshavn er en uundgåelig destination på rejsen, og rammer du hovedstaden sidst i juli, kan du deltage i Ólavsøka, som er nationaldagene, der fejres med farverige nationaldragter, færøsk sang og kædedans. En stor oplevelse, som giver et godt indblik i den færøske kultur. Det gode ved Færøerne er også, at hvor end du bevæger dig hen, er omgivelserne betagende, så du kan nærmest ikke gå galt i byen. Vil du alligevel have en anbefaling med på vejen, kan du rette blikket mod Saksun, Sandoy og Klaksvig. Skal det færøske køkken udforskes, er
Áarstova i Thorshavn et godt sted at booke bord, og har du lidt ekstra på kistebunden, må du ikke snyde dig selv for en aften på michelinrestauranten
Koks.
- Nina Buth Olsen, digital redaktør
Marqi
Gode bekendte har netop slået dørene op til
Marqi Hotel i Portugal, hvor man som bekendt kan booke rimelig risikofri rejse til. Informationen er stadig sparsom, men yderst tillokkende: Sintra-bjergene, et gammelt mansion lavet om til et boutique-hotel, store værelser, smagfuldt indrettet, god restaurant (der nemt kan udvikle sig til en fest, hvis jeg kender stedet og ejernes ånd korrekt), og selvfølgelig pool. Det ligger i rimelig afstand til lufthavnen i Lissabon, og lur mig om ikke det bliver et foretrukket getaway for mange solhungrende danskere denne sommer. Jeg er i hvert fald få klik fra at bestille.
- Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør
Tour de Knud Rasmussen
Knud Rasmussen var polarforsker, duperet for sit mod og sine fortælleegenskaber. Og han bør også være indgangen til din perfekte sommerdag i det nordsjællandske. Hop på cyklen, tag en tur gennem hovedgaden i Nordeuropas hyggeligste by Kikhavn og drej til venstre ved vandet. Så kommer du til
Knud Rasmussens hus, der i dag danner rammer om et anbefalelsesværdigt museum. På den måde får du stillet den kulturelle appetit, inden turen går videre til Hundested, hvor du bestiller skaldyrsfadet på egnens gastronomiske fyrtårn,
Restaurant Knud. Sydeuropa, gå hjem!
- Magnus Kraft, journalist
Cala Deià, Mallorca
Cala Deià er alt det, du drømmer om at finde på din ferie: En svært fremkommelig vej (grus, stejl, mange sving), en ikke særligt børnevenlig strand (store sten, hurtigt dybt), krystalblåt vand i den isolerede bugt og så måske den bedste fiskerestaurant, du overhovedet kan forestille dig, Ca's Patro March. Lave priser, frisk og uprætentiøs fisk, og en netforbindelse så elendig, at du hellere må huske kontanter. Du har ikke stedet alene, for der er mange, der kender vejen, men det tager ikke noget fra følelsen. Tværtimod. Hvis du virkelig skal rive dig, skal du bestille et par overnatninger på
La Residencia oppe i Deià, men så ryger resten af årets rejsebudget også. Jeg tror, det er det værd.
- Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør
Hotel Chanteclair, Cannes
Jeg fandt det ved et tilfælde. På en arbejdstur til filmfestivalen i Cannes for år tilbage googlede jeg en hulens masse hoteller, og rimeligt hurtigt stod det klart, at jeg hverken havde råd til Carlton eller nogle af de andre ekstremt pricy steder i byen, hvor filmstjernerne og deres følge normalt slår sig ned. Og så poppede det pludselig op. I en stille, nærmest anonym sidegade i det gamle kvarter med stejle stræder i denne ellers posh og glitrende by, lå dette lille, idylliske hotel med blot et fåtal af værelser, som var til at betale. Jeg rykkede ind, og med det samme faldt mine skuldre ned. Her var – og er – den mest fantastiske gårdhave og en helt særlig følelse af zen, kærlighed, overskud og total afslapning.
Siden dengang har Chanteclair været et sted, der ligger mit hjerte nært. Her er ro fra larmen på hovedgaden, ro fra de dyre biler og den ekstreme se mig se mig-travlhed, som ellers hersker i festival-kaosset, og hver gang jeg besøger Chanteclair, bliver jeg et lidt bedre menneske. Hotelhunden Hoscar (det smukkeste muskelbundt af en fransk bulldog, hvis navn staves således fordi enkelte hundenavne i Frankrig åbenbart ikke må starte med en vokal) sprinter konstant rundt ved morgenmadsbordene og snuser igen og igen til mine sneakers. Muligvis fordi mine sko lugter lidt for meget af dyr.
Men jeg kommer altid tilbage til Chanteclair, og hotellet ejer, dansk-franske Pascal, er den bedste vært, man kan forestille sig. Og ja, der er havmåger, som kredser i hotellets gård hver morgen. Men det lever man fint med, for det skyldes, at vi er tæt på havet. Samtidig er man, hvis man indlogerer sig her, midt i centrum af denne skøre, skæve by, der både er vildt overfladisk, men også, kommer man den nærmere, helt enormt sydfransk, med alt hvad det indebærer.
- Anders Hjort, redaktionschef
Se, hvad vi ellers skriver om: Ferie, Fly, Italien og Danmark
