JEG GÅR I SENG mellem 23 og 24. Jeg kan godt lide de sene aftentimer. Der er tiden min egen. Jeg kan godt lide at se fjernsyn eller læse en bog. Lige nu læser jeg ’Det evige smil’ af Pär Lagerkvist. Jeg samlede den op i en gratiskasse foran en genbrugsbutik. Det er en meget mærkelig bog, men jeg er blevet ret fanget af den. Hvis jeg ser fjernsyn, ser jeg gerne ’Danmarks næste tøjdesigner’, ’The Diplomat’ eller ’Tæt på sandheden’. Nogle gange ser jeg noget amerikansk late night.
Andre gange sidder jeg bare og kigger ud i mørket. På den anden side af min vej i Bruxelles er der en husrække, jeg helt utroligt godt kan lide at sidde og kigge på. Jeg kan godt lide at observere, hvordan lysene slukkes, og det bliver nat.
JEG HAR NEMT VED at falde i søvn. Jeg skal helst sove i hvert fald seks timer. Det lykkes jeg som regel med. Det er kun, hvis jeg skal med et meget tidligt morgenfly, det går galt. Jeg flyver alt for meget. Jeg flyver mindst en gang tur/retur mellem Bruxelles og København om ugen.
MIN ALARM RINGER lidt i seks, så jeg kan nå at ligge i sengen til klokken seks og snooze. Men jeg elsker at stå op om morgenen. Jeg kan virkeligt godt lide morgener. Jeg synes, de er dejlige. Jeg kan bedst lide om sommeren, når det er lyst, men om vinteren bliver det hyggeligt på en anden måde – så kan man tænde et kalenderlys. Jeg vil anbefale alle at stå op med et smil på læben. Det, synes jeg, at jeg er god til.
JEG TJEKKER NYHEDERNE som det første – ikke i detaljen, men bare lige for at få et hurtigt overblik. Jeg kigger i Politiken, The New York Times og The Washington Post for at se, om der er sket et eller andet helt vildt, som jeg skal reagere på.
Når jeg har tjekket nyheder, går jeg enten ned i mit gym og træner eller løber en tur på fem-seks kilometer. Jeg hører podcast, mens jeg løber – tech-podcasten ’Hard Fork’, ’Corydon & Co.’ og The Economists podcast.
Jeg har altid godt kunnet lide at dyrke motion om morgenen, og jeg bryder mig faktisk slet ikke om at gøre det på andre tidspunkter af døgnet. Her den anden morgen kom jeg lidt senere afsted, end jeg egentligt havde planlagt, og der syntes jeg allerede, at jeg kunne lugte bilerne. Jeg foretrækker at løbe, mens folk er ved at stå op, for der har bilerne ikke forurenet luften endnu. Den er stadig frisk.
EFTER MIN LØBETUR drikker jeg te og spiser morgenmad: skyr med ristede mandler. Jeg drikker ikke kaffe. Jeg begyndte at drikke kaffe, da jeg var seks år, men en morgen for fire år siden vågnede jeg og havde ikke lyst til det. Jeg havde fået nok. Siden har jeg ikke drukket kaffe.
Jeg savner ikke koffeinen. Man vænner sig ret hurtigt af med trangen. Det eneste, der er svært ved ikke at drikke kaffe, er, at folk nogle gange reagerer lidt underligt, når man har en kaffeaftale, og man så bestiller te. De fleste mener det helt bogstaveligt, når de spørger: ”Skal vi tage en kop kaffe?”
MENS JEG SPISER MORGENMAD, går jeg i dybden med artiklerne og nyhederne fra de tre medier, jeg tjekkede tidligere på morgenen. Det passer med, at jeg er kølet af, når jeg er færdig med at spise morgenmad. Så går jeg i bad. Jeg bruger en ansigtscreme, der kan det hele, når jeg kommer ud af badet.
JEG HAR EN TENDENS TIL at komme lidt for sent ud ad døren. Jeg ender ofte med at blive lidt tidsoptimistisk i sidste øjeblik – fx tænke, at jeg godt kan nå at sætte en vask over, tre minutter inden jeg skal gå. Det er noget, jeg virkelig burde få gjort noget ved, for jeg synes, det er mangel på respekt over for andre mennesker, at de skal vente på én. Men det er ikke lykkedes mig endnu.
JEG RYDDER OP OM MORGENEN, fordi det er træls at komme hjem til beskidt morgenmadsservice. Men jeg reder ikke min seng. Det har jeg læst, at man skal lade være med, for hvis man reder sin seng, lukker man fugten inde i dynen. Man skal faktisk slå dynen tilbage, så sengen kan ånde, og så fugten og sveden kan tørre. På den måde bliver sengen renere og friskere, og der kommer færre støvmider. Det var en lettelse for mig, for jeg har aldrig gjort mig i at rede min seng. Jeg plejede kun at rede den, når der kom gæster, og det var noget, der hængte over mig som noget, jeg egentligt burde gøre. Men det har så vist sig, at det bør jeg ikke.
JEG VÆLGER, hvad jeg skal have på, aftenen før, og så fortryder jeg det lidt om morgenen og vælger noget andet. Det er ikke noget, jeg bruger lang tid på, men jeg kan godt lide at bruge tid på det. Jeg afpasser mit tøj, efter hvad jeg skal, hvilke typer møder jeg har, og hvilke farver jeg er i humør til. Jeg forstår godt, at det ville være nemmere og mere praktisk, hvis jeg hver dag stod op og blot skulle vælge, om jeg skulle have en hvid eller lyseblå skjorte på, men så ville jeg synes, at mit liv var meget fattigere, hvis det blot var det, jeg havde at vælge imellem.
Jo mere formelle møder, jeg har en given dag, jo mere formelt tøj tager jeg på, og så er mit tøj mere eller mindre farverigt alt efter humør og vejr. Jeg går dog ikke i sort, men jeg er næsten heller aldrig i dårligt humør.
JEG MØDER KLOKKEN NI. Mit arbejde ligger en halv times gåtur væk. Jeg holder styr på, hvad jeg skal i løbet af en dag ved hjælp af en dagsmappe, jeg får, hvor der står, hvad jeg skal i intervaller af en halv time. Den mappe er som regel helt fyldt ud.
