Toastmaster betyder egentlig blot ’skålemester’, men vedkommende, der påtager sig den vigtige og prestigefyldte rolle, har et ansvar, som rækker meget længere end at orkestrere, hvornår gæsternes glas skal mødes i venlige vendinger. Det er nemlig toastmasteren, der sætter stemningen for bryllupsfesten, styrer talerrækken og lægger sig i krydsfeltet mellem vært og gæst.
Og hvordan gør man så det? For at give dig, kære kommende toastmaster, de bedst mulige forudsætninger for at excellere i netop det, har vi spurgt en mand, der blev født i en tuxedo: Michael Carøe.
Vælg en ven, brudepar
”Principielt mener jeg, at familien skal vælge en toastmaster, som de kender rigtig godt og er trygge ved. De skal ikke hyre en som mig, der kommer udefra uden kendskab til brudeparret. At købe en toastmaster viser for mig, at man har flere penge end venner. Toastmasteren bør altid være en, der kender familien indgående, for det gør det mere personligt og intimt. Men det er ikke altid det vigtigste nord for København.”
Arbejdet starter, inden du har sagt ja
”Inden du siger ja til jobbet, skal du sikre dig, at brudeparret ikke har inviteret nogen, som de ikke har lyst til at se. Hvis de har det, skal du takke nej til tilbuddet. Det er fuldstændig ligegyldigt, om man har brugt 600.000 kroner på Tobias Rahim, hvis der er nogen til festen, som man ikke gider at se. Det er med til at sikre, at ansvar og indflydelse er i balance, og hvis du er toastmaster uden at have indflydelse på, hvordan festen bliver arrangeret, har du større ansvar end indflydelse, og så er du allerede bagud, inden festen starter.”
Få styr på balancen mellem hyggelig og formel
”Du skal finde ud af, om dem, der holder festen, er enige om balancen mellem hyggelig og formel. Med andre ord skal du have forventningsafstemt succeskriterierne. Der kan godt være forskel på, hvad bruden og hendes far tænker om festen, så det er vigtigt, at du inden selve festdagen får talt med alle, der arrangerer festen, og aftaler, hvad succeskriterierne er. Det gælder hele aftenen faktisk, fordi du også skal have styr på, om indslagene skal få folk til at grine eller græde. I sidste ende er det nemlig dig, der ofte skal iscenesætte indslagene.”
Se opgaven som et computerspil
”På selve festdagen er din ultimative opgave i al sin enkelthed at få selskabet til at præstere det bedste, de kan. Det kan være mere eller mindre end brudeparret, forældrene eller du selv havde forventet, men du kan ikke gøre mere for festen, end selskabet kan. Du kan kun forsøge at maksimere selskabets potentiale. Du kan se det lidt som at spille PlayStation med levende mennesker: Du har klokken eller mikrofonen til festen, og det er din controller, som du kan påvirke nogle ting med. Men der er også nogle algoritmer i computerspillet, du ikke kan styre. Det samme gælder til festen, og de algoritmer i festen skal du efter bedste evne korrigere ind efter brudeparrets ønsker.”
Tre hurtige, men vigtige, råd
”Det her kan du, hvis du er modig, give videre til de andre talere til festen, for det er lige så vigtigt for taleren, som det er for toastmasteren. Det er en lidt slidt vending, men noget bliver oftest også en klassiker af en grund. Den går sådan her: ’Rejs dig op, så alle kan se dig. Tal højt, så alle kan høre dig. Og sæt dig ned, mens alle stadig kan lide dig’.”
Luk talerrækken i tide
”Man starter oftest talerne med de nærmeste, inden vi bevæger os længere ud i de mere perifere relationer, så det er også din opgave at lukke for indslagene på et fornuftigt tidspunkt. Helst inden, alle gommens småberusede venner begynder at fortælle om skiture, Roskilde Festival og rejser til Sunny Beach, selvom det kan være enormt underholdende, hvis vedkommende, der taler, er sjov. Men den ene tager ofte den anden, så det er med at lukke for indslag i tide. Det handler alligevel ofte, specielt hvis der er forretningsforbindelser til stede ved brylluppet, om noget helt andet end at fejre brudeparret. Jeg tror ikke, vi skal kalde det en pikmåling længere, men lad os kalde det en statusudfordring mellem gæsterne. Det er på sin vis toastmasterens opgave at undgå den situation.”
Lad være med at tage chancer
”Jeg ved godt, at der reelt kun er en begivenhed, som man kun får én af, nemlig begravelsen. Men folk håber på og regner med, at det her bryllup bliver deres livs eneste. Derfor skal du lade være med at tage chancer. Det kan du gøre til fødselsdage og andre festlige lejligheder. Det bliver igen meget nemmere at lade være med, hvis du kender dem, der holder festen, og har forventningsafstemt. For nogen er det vigtigt, at festen skal være følelsesmæssigt vedkommende. For andre er den meget dyre dessertvin eller fantastiske forret rigtig vigtig, hvorfor du som toastmaster skal gøre en dyd ud af at præsentere den som noget helt særligt.”
Arbejd tæt sammen med køkkenet
”I princippet er din vigtigste samarbejdspartner bruden og brudgommen. Men hvis de skal blive tilfredse, er det lige så vigtigt, at du samarbejder med dem, der har ansvaret for køkkenet. For det er ligegyldigt, hvor sjove talerne er, hvis saucen er kold, souffleen falder sammen, og isen er smeltet. Så er det ikke den sjove tale, man husker. Derfor er det vigtigt at vide, hvornår festen bestemmer, og hvornår køkkenet bestemmer. Så kan den tale altså godt vente til efter maden.”
Lad være med at optræde – vær sammen med gæsterne
”Du skal selvfølgelig iscenesætte indslagene på bedst mulig måde, og det gør du bedst ved ikke at overstråle selve indslaget. Det kan du gøre ved at gemme noget af dit krudt til afmeldingen, så du kan balancere det i forhold til indslaget. Det leder mig faktisk hen til den nok vigtigste pointe: Lad være med at se det som en optræden. Vær sammen med gæsterne. Det gør ingenting, at man er skæg, når man skal præsentere noget. Men det er vigtigt at have et føjeligt ego. Du skal vurdere din præstation på, hvor meget du har fået indslagene til at skinne igennem. Ikke hvor skæg, du har været.”
