Mød fem samlere fra Danmarks største ur-fællesskab

Niels Pedersen

Alder: 37 år

Profession: Konsulent

Antal ure i samlingen: 5

Hvordan kom du i gang med at samle på ure?

”Interessen har egentlig været der, siden jeg var barn. Min mor rejste meget i Asien og havde altid et eller andet kopi-ur med hjem til mig. Da jeg fyldte 30, gav min hustru mig et Tissot fra 1960’erne, og siden har det for alvor taget fart.”

Hvad samler du på?

”Jeg samler ikke på noget specifikt mærke eller en specifik model. Jeg har tidligere haft fire-fem Grand Seiko i min samling, men er tilbage på et enkelt. Det ender altid med, at jeg tager det på, som jeg synes bedst om, så derfor har jeg skåret fedtet fra, så at sige. Jeg er i højere grad begyndt at sigte efter ting, som er under radaren, eller hvor jeg synes, jeg får noget ekstraordinært for pengene. Det betyder også, at det typisk ikke er noget, alle andre kigger efter eller går med, men det gør mig så absolut heller ikke noget.”

Hvilket ur i din samling har den bedste historie?

”Det er nok mit Vacheron Constantin Triple Calendrier. Vacheron Constantin er et af de ældste huse i Genevé og det urmærke, der har den længste – kontinuerlige – produktion. Det er et ur, der emmer af urmageri og tradition.”

Hvilket ur i din samling skiller du dig aldrig af med?

”Mit Seiko Marinemaster, som jeg fik af min hustru på vores toårs bryllupsdag. Det har jeg båret, mens jeg har dykket efter løvefisk, på utallige rejser, og da vores søn blev født. Det skal jeg aldrig af med.”

Hvad lærer folk aldrig at forstå ved din passion som ursamler?

”Budgettet. Spøg til side, så kan det for nogen være svært at kapere, hvorfor et armbåndsur kan koste mere end en god familiebil, men for mig er det et prioritetsspørgsmål. Jeg har ikke nogen dyr mountainbike, og jeg kører i en gammel Volvo. Til gengæld er jeg kisteglad hver morgen, når jeg spænder mit A. Lange & Söhne om armen, så derfor prioriterer jeg, som jeg gør.”

Hvad er dit drømmeur?

”Det ultimative er nok noget i retning af et Philippe Dufour Grande et Petite Sonnerie. Det bliver med al sandsynlighed ikke noget, jeg kommer i nærheden af. Men skulle jeg falde over en Eurojackpot med nuller nok, så ville jeg gerne have sådan et.”

Louise Rosenkrands

Alder: 27 år

Profession: Sælger øl for et voksende dansk bryggeri og er tjener.

Antal ure i samlingen: Tre ure (plus to, der ikke fungerer)

Hvordan kom du i gang med at samle på ure?

”Uret har altid været mit foretrukne smykke. I mit arbejde som tjener er smykker ret upraktiske og nogle steder slet ikke tilladt på grund af hygiejne, men uret er altid o.k. Samtidig er jeg super fascineret af alt, hvad der er tidløst og præget af håndværk, hvilket ure jo er.”

Hvilket ur i din samling har den bedste historie?

”Mit Roberta, som ikke virker, har klart mest affektionsværdi for mig. Det var min tipoldemors, og hun fik det vistnok i konfirmationsgave. Men mit Patek Philippe har nok den mest interessante historie for andre: Jeg købte det på auktion hos Bruun Rasmussen i sommer. Jeg så det i kataloget, men var ikke sikker på, at det var noget for mig. Det er ret damet og out of fashion, og jeg er normalt til det lidt mere maskuline og sporty. Men jeg prøvede det på og så mig lidt varm på det. Jeg besluttede mig for at byde, men satte en grænse for, hvor meget jeg ville give. Jeg var lidt bange for, at en eller anden rigmand ville se det og tænke: ’Dét skal min kone have’ og så købe det, men det virkede ikke til, at der var nogen, der havde øje for det. Jeg var den eneste byder i salen, men jeg ved, at der lå et enkelt kommisionsbud online, som jeg trumfede. Det var en ret syret fornemmelse at sidde der og vente på at ’mit ur’ skulle gå, men jeg havde heldigvis en ven med, som også elsker ure, så han holdt mig lidt nede.”

Hvilket ur i din samling skiller du dig aldrig af med?

”Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg skal sælge mit Rolex, når jeg får tilbudt det Rolex, som jeg i virkeligheden står på venteliste til. Men jeg tror, at jeg får rigtigt svært ved det. Det her ur var mit første ’pæne’ ur, og der er selvfølgelig en masse følelser forbundet med det.”

Hvad er dit bedste køb?

”Investeringsmæssigt er det jo nok det lille Patek Philippe. Jeg fik det for en slik, og det er sandsynligvis mere værd bare i skrot. Men i virkeligheden er jeg virkeligt glad for mit Lego-ur. Det kan virkelig løfte en ellers relativt plain garderobe, og jeg får mere street cred for det, end når jeg har mit Rolex på.”

Nogle ursamlere taler om et ’exit watch’, der én gang for alle skal ende deres søgen efter det næste ur. Hvad er dit?

”Jeg kunne rigtigt godt tænke mig et duo-link Audemars Piguet Royal Oak, men der er nok lige et par løntrin op. Men jeg er skrevet op til et Rolex Milgauss, som faktisk var dét, der startede min interesse for ure.”

Søren Staberg

Alder: 44 år

Profession: Jurist

Antal ure i samlingen: 40-50 ure

Hvordan kom du i gang med at samle på ure?

”Jeg har altid være fascineret af ure og har som så mange andre kigget efter min fars håndled, da jeg var barn. Han har altid gået med et two-tone Rolex Datejust med guldskive. Da jeg dimitterede som jurist i 2004, fik jeg mit første ’rigtige’ ur i gave af min far. Det var et Tag Heuer, som jeg ikke kunne lide. Jeg overvejede, om man kunne tillade sig at sige, at man hellere ville have noget andet, men min mor sagde, at jeg skulle have noget, jeg kunne lide. Så jeg gik med min far til Klarlund for at bytte og endte med et Omega Seamaster 2254.50.00 ’Peter Blake’. Min interesse for ure steg, og snart blev Rolex Submariner 16610 drømmeuret, så Omega’en måtte lade livet. Noget, jeg fortryder i dag, da jeg virkelig godt ville have haft uret fra min far i min samling.”

Hvilket ur i din samling har den bedste historie?

”Jeg prøvede et nyere blåt Lange 1 ref. 101.028 til et RedBar-arrangement og blev hooked. Så fik jeg at vide, at der var lavet et sort ref. 101.035, som man kaldte ’Darth’ med sort skive, dato og kasse i platin. Jeg gik omgående i gang med at søge og fandt et til salg hos en privat sælger. Han var oprindelig ejer og havde beholdt alt tilbehøret. Lige da jeg havde besluttet at købe, meddelte han, at han kun ville sælge lokalt i stedet for, da det blev for bøvlet med forsendelse. Der havde jeg jo besluttet, at uret skulle være mit, så jeg tog en flyver og mødtes med ham i den butik, hvor han havde købt uret. Han var verdens flinkeste mand og havde monteret en ny, original rem på uret samt lavet et håndskrevet brev om dengang, han gik ind for at købe et IWC, men forelskede sig i Lange 1. Billederne fra turen med ham og mig samt brevet gør, at uret er noget helt specielt.”

Hvilket ur i din samling skiller du dig aldrig af med?

”Jeg opererer ikke med ’keepers.’ Der er ure, heriblandt mit Lange 101.035, som jeg nødigt vil skille mig af med, men står jeg på et tidspunkt og skal bruge midlerne til noget andet, eller mister jeg interessen for ure, så bliver det solgt. Jeg har tidligere solgt hele min samling, fordi interessen var væk i en længere periode. Den kom dog tilbage, og så gik det hurtigt galt igen.”

Hvad har været dit bedste køb?

”Jeg købte i 2019 et Lange 1 ref. 101.028 i guld med blå skive, primært fordi det var pænt, men som siden har vist sig at være lidt af en enhjørning. Jeg får mange henvendelser fra samlere, der gerne vil overtage det. Jeg købte også et Patek Philippe Aquanaut 5167A, som jeg dengang syntes, at jeg betalte alt for mange penge for, da jeg ikke kunne få det fra forhandler til listepris. Det er siden steget over 160.000 kroner, så rent økonomisk var det alligevel en god beslutning.”

Hvad skal være dit exit watch?

”Jeg ville ikke kunne finde et ur, der gjorde, at jeg solgte hele samlingen. Man forventes hele tiden at bevæge sig opad og ind i mere intellektuelle ure, og mange high-end-samlere

ender i independent watchmakers og custom made. Der er jeg atypisk. Jeg har for nyligt købt et Rolex GMT-Master II ref. 126715CHNR. Det er ikke unikt, og det er en stor klump rosenguld, men jeg er ekstremt glad for det. Man har en ’honeymoon phase’ med de fleste ure, man køber, men jeg kan ikke mindes, at jeg tidligere har købt noget, jeg har gået med i halvanden måned uden at tage det af. Det har sat brugen af mine andre ure på standby.”

Peter (redaktionen er bekendt med hans fulde navn)

Alder: 63 år

Profession: Arbejdende bestyrelsesformand og sælger

Antal ure i samlingen: Over 50

Hvordan kom du i gang med at samle på ure?

”Siden min ungdom har jeg interesseret mig for mekanik og motorsport. Så meget, at jeg som 15-årig tomlede fra et sommerferiejob i Oxford til Silverstone for at se det britiske Grand Prix 1973 med helte som Ronnie Peterson, Jackie Stewart, Niki Lauda og James Hunt. Jeg interesserede mig egentlig ikke meget for ure på det tidspunkt, selv om jeg havde et ret cool Omega Dynamic med blå skive. Men da jeg i 2006 fik lyst til at anskaffe nogle fede ure, var det helt naturligt at gå efter det, som heltene fra 1973 havde på armen. Man skal ikke søge meget på motorsport og ure før Heuer –ikke TAG Heuer, som det først blev til i 1985 – kommer frem.”

Hvad samler du på?

”Det var Heuer fra starten. I deres storhedstid i 60’erne og 70’erne lavede de kun kronografer (ure med stopur) med navne som Silverstone, Camaro, Monaco, Monza, Carrera, Montreal og ikke mindst Autavia (Automobile og Aviation), der var det foretrukne på motorbanerne. De første par år købte og solgte jeg for meget. Det var Heuer-ure, men der var ikke rigtig nogen retning, og for ofte fik jeg ’sellers remorse’ (at man fortryder et salg, red.). Så fik jeg en idé: The Heuer Autavia Movement Collection. Autavia blev produceret fra 1962 til 1985, hvor Heuer blev overtaget af TAG eller Technologie AvantGarde, der blandt andet havde lavet turboladere til Formel 1. I de 23 år blev der produceret mere end 100 forskellige Autavia-designs, men der blev kun anvendt 17 forskellige urværker. Så nu skulle der samles ét Autavia med hvert værk. Det blev således muligt at samle 17 ure, der ud over at have hver sit værk også repræsenterede forskellige designs: Nogen med militærhistorie og nogle meget sjældne. Specielt ét var vanskeligt at fange, fordi værket er et prototypeværk, der aldrig kom i produktion, og hvor der kun er cirka 10 styks tilbage. Kernen i min samling er de 17 ure i The Heuer Autavia Movement Collection.”

Hvilket ur i din samling har den bedste historie?

”I 2011 havde jeg skrevet et indlæg på et forum om Autavia reference 3436 i den særlige ’Mario Andretti’ variant. Efterfølgende blev jeg kontaktet af George, der var pensioneret postbud fra Maine, USA. Han havde som 16-årig i 1968 været på ferie i Californien, hvor han havde rejst rundt med en rig onkel i dennes Mercedes Cabriolet. Under rejsen havde han fået et Autavia 3646 foræret, som han dog aldrig rigtig brugte, fordi det var alt for flot. Han glemte alt om det, men da hans mor døde, lå det i en sokkeskuffe. Jeg købte det af ham, og udover service af værket skulle der kun bruges et par ekstra led til lænken, der var blevet tilpasset en 16-årig dreng.”

Hvilket ur i din samling skiller du dig aldrig af med?

”Heuer Autavia 1163 ’White Orange Boy’ med hvid skive og sorte registre, samt mit 1163 ’Orange Boy’, som er sort med hvide registre. Jeg synes, ure med orange ’popper’ på en særlig fed måde, og så er det to sjældne ure. I Rolex-verdenen er ure, der ’kun’ findes i nogle tusinde eksemplarer, sjældne. I Heuer-verdenen er det noget helt andet. Der findes måske kun 50 ’Orange Boy’ og ’White Orange Boy’ højst det halve.”

Hvad er dit bedste køb?

”Hvis man er heldig, kan et ur mangedoble sin pris på forbløffende kort tid. I 2013 købte jeg et Heuer, som der kun findes to af, for 13.000 kroner. Det blev i 2017 solgt hos Christie’s i New York for 27.000 dollars. Så blev der penge til flere ure. Men de bedste køb er i virkeligheden, når man lander et ur, der beriger samlingen. For eksempel et Autavia 741.603, der udover det spændende Valjoux 7741 værk både er i god stand og har markering fra KAF, Kenya Air Force.”

Jonas Rønne Løkkegaard

Alder: 36 år

Profession: Uddannet butiksslagter

Antal ure i samlingen: 12

Hvordan kom du i gang med at samle på ure?

”Fascinationen har nok altid været der, men jeg husker især, hvordan min storebror lærte mig klokken på mit første gule og grønne Lorus. Senere, da jeg kom i lære, købte jeg et billigt ur, som alligevel blev betydningsfuldt, fordi et ur var en måde at fejre og markere noget særligt. Så spoler vi frem til nullerne, hvor jeg mødte min nuværende hustru. Hendes svoger og jeg fik gang i en masse snakke om, hvor fede ure var og ikke mindst, hvor dyre de var. Vi så udsendelser om ure, auktioner og læste alt det, vi kunne, af Kristian Haagen. På et tidspunkt fik jeg fem ure af min svigermor, som havde tilhørt hendes far: tre ure, der var meget ødelagt, og to, som jeg valgte at redde og beholde. Det ene var et gammelt Omega. Der slog lynet ligesom ned: For første gang havde jeg noget, som var dyrt og betydningsfuldt. Lige pludselig var der en ny verden, der åbnede sig. Så tog det fart. Jeg købte mig fattig i alt muligt gammelt lort på DBA og sendte det til service og blev mere og mere fattig i processen, indtil jeg måtte stoppe op og sælge alle de gamle møgure. Men jeg havde fundet kærligheden i vintageverdenen. Da jeg skulle være far i 2017, tænkte jeg, at nu skulle jeg have et vintage Rolex, godt hjulpet på vej af et afsnit af ’Talking Watches’ med John Mayer. Min urmager havde et rigtig overpoleret, hakket og træt Rolex ref. 1500 fra starten af 70’erne uden lænke. Det var jeg meget begejstret for – indtil det begyndte at skrante.”

Hvad samler du på?

”I dag er det vintage Seiko, der i mine øjne er den bedste hemmelighed for samlere. Seiko var mere modige og markant billigere end fx Omega. Og vintage Seiko er bare funky på hånd-leddet.”

Hvad kendetegner en ursamler?

”En pyntesyg nørd. Det er jeg selv.”

Hvad er dit største fejlkøb?

”Der er satme mange. Men jeg husker især et Certina PRO Diver, som gik i stykker efter et par dage. Jeg fik det lavet, men det gik stadig så dårligt, at jeg jævnligt måtte få det justeret. Jeg solgte det med et massivt tab. Jeg har også et Nomos Club Campus 736, som er superfedt med California-dial og orange sekundviser, men jeg går bare ikke med det. Min tøjstil harmonerer ikke med det udtryk, uret har. Det er meget ’young and educated designer’ med rullekrave-agtigt, hvor jeg er mere T-shirt og sneakers-typen. Jeg satte det faktisk til salg, men jeg kunne ikke tåle at udstille det til en latterlig lav pris og lade folk kritisere det og prutte om prisen. Så jeg tog det af igen. God beslutning.”

Hvad har været dit bedste køb?

”Ure skal ikke være dyre, de skal bevæge dig, ellers kan det være lige meget. Det er min filosofi i denne tossede urverden. Mit bedste køb p.t. er nok mit vintage Seiko Grand Quartz fra 1978. Det har en så smuk skive, og remmen passer spot on, og så rammer det bare index hver eneste gang og holder tiden på sekundet.”

Hvad skal være dit exit watch?

”Når jeg er gammel og har store børnebørn, så er det helt sikkert et Cartier Tank À Guichets Jumping Hour i platin. Jeg får aldrig råd til det, men drømme er jo gratis.”