At indrette med træ har mange fordele - det giver en blød og varm følelse og er holdbart og bæredygtigt over flere generationer. Alvar Aaltos ikoniske foldeskærm fra 1936 er et godt eksempel på et stykke tidløst design holdt helt naturligt. Møblet er produceret i lakeret fyrretræ og er lige så funktionel, som det er organisk og stilrent.
Denne pendellampe, designet af Hans-Agne Jakobsson, er på genial vis skabt af strimler af fyrretræsfinér, hvilket giver et varmt og blødt lys. Armaturets form er både enkelt og elegant, og lampen går både til stuen derhjemme og til en alpehytte (hvis man skulle være så heldig at eje en sådan).
Magniberg har opnået stor opmærksomhed med deres sengelinned og tæpper af højeste kvalitet. Sideløbende med tekstilsortimentet gør det svenske brand sig dog også i en møbelkollektion, der både er skulpturel og komfortabel. Et godt eksempel er den robuste lænestol Horse. En moderne klassiker i svensk fyrretræ – kommer i et væld af farver.
Den prisbelønnede designer Fredrik Paulsen har bruger ofte fyrretræ, som han beskriver som ’et psykedelisk materiale’ på grund af træets unikke og levende åretegninger. Paulsens skammel her har på én gang minimalistiske og overdrevne proportioner, hvilket skaber en stærk visuel effekt, når den placeres sammen med andre møbler i indretningen.
Ralph Lauren, som er blevet 84 år, har opbygget sit brand mindst lige så meget omkring livsstil som omkring selve tøjet. Amerikaneren var blandt de første modedesignere, der tilføjede interiør til sit sortiment, og i dag er hankendt for meget andet end poloshirts og klubjakker. Bogen her er et 500 sider langt epos, hvor Lauren inviterer os ind i sine private domæner – lejligheden i New York, gården i Bedford, ranchen i Colorado og sommervillaen på Jamaica.
’Ralph Lauren – A Way of Living’ (Rizzoli) til 595 kr.
Jeg har altid været begunstiget af, at der er nogle, der har troet på mig og hjulpet mig. I alt, hvad jeg har gjort. Men det kræver, at man opsøger det. Og det har jeg tydeligvis været god til.