Hvornår indtræder din kedeligste alder?

Undersøgelse: Her er alderen hvor du bliver officielt kedelig

Airbnb har undersøgt, hvornår mænd og kvinder tipper fra sjove og spontane til forudsigelige og satte.

A Serious Man
Offentliggjort

Seinfeld har sagt, at ens evne til at få nye venner falder proportionelt med ens indkøb af dyre designermøbler.

Selv om det er en god fingerregel, er det ikke sikkert, at det absolut gælder for alle. Vi kender i hvert fald mange med ganske gennemsnitligt møblerede hjem, der ikke har forhindret dem i at gå socialt i hi.

Måske er Airbnbs nye undersøgelse mere retvisende for, hvornår vi går fra at være godt selskab til ikke at åbne døren for uanmeldte gæster.

Her er i hvert fald de tørre tal i undersøgelsen af, hvornår vi officielt bliver kedelige mennesker:

Kvinder når højeste kedsommelighed som 35-årige, mens vi mænd åbenbart har et par ekstra, sjove år i os og først går over til the dull side som 39-årige.

Det skriver mediet City AM .

Hvis du ikke synes, alderen passer på dig, kan det være fordi undersøgelsen er foretaget blandt briter.

Boligudlejningsportalen har spurgt dem, i hvilken alder, de holdt op med disse ti ting:

- at blive ude til de små timer på en hverdag

- at få en ny hobby

- at gøre en indsats for at få nye venner

- at købe en ferie spontant

- at lære noget nyt

- at besøge en ven uanmeldt

- at få nyt arbejde

- at gå ud at shoppe spontant

- at invitere nogen ud

- at prøve en ny sportsgren

En kuriøs pointe i undersøgelsen er, at kedeligheden sætter hurtigere ind i storbyer, således blev londonere kedelige allerede som 32-årige, mens waliserne er hele 41 år, når deres kedelighed topper.

Så fat mod, udkantsdanskere!

(PS. Selvfølgelig hænger det hele sammen med børn og parforhold, så jo tidligere, du kommer i gang med at være kedelig, desto tidligere genvinder du din spontanitet. Undersøgelsen viser nemlig også, at folk genvinder evnen til at købe en hurtig rejse i 50'erne.)

LÆS OGSÅ: Indkomst, penislængde og IQ: Hvordan klarer du dig i forhold til den gennemsnitlige mand

LÆS OGSÅ: Se listen over de rigeste unge celebs

LÆS OGSÅ: Stor grej-guide: 25 ting der vil gøre dit næste cykeleventyr endnu federe