Usunde pornovaner

Ny undersøgelse forklarer forskellen på sunde og usunde pornovaner

Der er tre typer af pornoforbrugere.

Usunde pornovaner
Offentliggjort

Med vores teknologiske fremskridt inden for de seneste årtier, er porno blevet allemandseje. Sidste år blev der set over fire milliarder timer porno på sitet PornHub alene.

En ny undersøgelse udgivet i The Journal of Sexual Medicine kaster lys over, at der findes forskellige typer af pornoforbrugere - og at de ikke alle sammen er lige sunde. De har identificeret tre typer, som de kalder: den rekreative, tvangsforbrugeren og den ulykkelige.

LÆS OGSÅ: Tidligere pornostjerne fortæller, hvor meget man tjener som mand i pornobranchen

Canadiske forskere fra Unicersité Laval i Quebec har undersøgt pornovanerne hos 830 forbrugere, der i gennemsnit er 25 år gamle. De har bedt dem udfylde spørgeskemaer, hvor de svarede på spørgsmål om, hvorvidt de undgår sex, har et dårligt sexliv, og om der er tvangstanker forbundet med det at se porno.

Efter en længere analyse af svarene blev deltagerne inddelt i tre grupper. 75 procent af dem endte i den gruppe, som forskerne kalder for ‘rekreative forbrugere’, hvor personernes liv ikke bliver påvirket negativt af deres pornovaner. Det er flest kvinder og folk i forhold, der hører til i denne gruppe, som gennemsnitligt ser 24 minutter porno om ugen. De har generelt en høj seksuel tilfredsstillelse i deres sexliv.

LÆS OGSÅ: Tinder har en hemmelig version, som kun er for lækre medlemmer

12,7 procent endte i gruppen af ‘ulykkelige forbrugere’, som er en gruppe, der ikke ser meget porno, men stadig har et usundt forhold til sex generelt. Denne gruppe ser i gennemsnit 17 minutter porno om ugen, men har en lav seksuel tilfredsstillelse, og det som forskerne kalder ‘en høj seksuel dysfunktion og undvigelse’.

Den sidste gruppe består af 11,8 procent af deltagerne, som ender i gruppen ‘tvangsforbrugere’. De ser i gennemsnit 110 minutter porno om ugen, og ligesom den ulykkelige forbruger af porno har denne gruppe også en lav seksuel tilfredsstillelse i deres sexliv.

Undersøgelsen bekræfter, hvad andre undersøgelser før den også har konkluderet: At en lille gruppe af mennesker bliver negativt påvirket af at se porno. Det nye i undersøgelsen er, at en tilsvarende lille gruppe (‘den ulykkelige forbruger’) ikke ser særlig meget porno, men stadig bliver påvirket negativt.

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at blive omskåret - to gange

LÆS OGSÅ: Så meget tjener pornostjerner ifølge en agent fra branchen

LÆS OGSÅ: Ny datingapp matcher dig med folk, der hader de samme ting som dig