På swingerklub med de unge: ”Det er naboens datter, direktøren, kontanthjælpsmodtageren og alle derimellem, som kommer her”

En beskeden bygning på Amager huser Nordeuropas populæreste swingerklub, CitySwingers. Hver måned dedikeres en aften til de unge, hvor de kan være intime med jævnaldrende.

Til ungeaften i swingerklubben
Offentliggjort

En tung odeur af dameparfume rammer næseboerne hårdt, mens varmen fra rummene inde bag garderoben får kropstemperaturen til at stige. Under det gule lys kommer en letpåklædt værtinde til syne og byder velkommen med et glas bobler.

På den anden side af den grønne dør på Øresundsvej 55C gemmer sig en parallelverden fyldt med læder og lir, hvor man kan få en pause fra virkeligheden og tilfredsstillet sine seksuelle behov, hvor spektakulære de end måtte være. Det gule velkomstlys flyder over i erotisk rødt, og der bliver mørkere og mørkere jo længere ind i sexhulen, man kommer.

Velkommen til Cityswingers.

”Folk tror, at swingere knepper hæmningsløst med alt og alle, og at det kun er gamle mænd, som kommer her. Det kan godt irritere mig lidt,” siger Vega, som er aftenens 29-årige værtinde.

Hun har langt, lyst hår, store øjne og ikke mindst en ganske veldrejet krop under netstrømperne og det stramme, udringede korset. Hun ligner absolut ikke en, som har svært ved at skaffe sig mandligt selskab på almindelig vis.

”Jeg kommer ikke, fordi jeg har svært ved at score. Jeg har masser af sex uden for klubben. Min erfaring er bare, at mine behov er svære at få opfyldt andre steder end herinde, ” siger Vega.

Vega.

God sex og frække fantasier

Vi befinder os i CitySwingers en sen onsdag eftermiddag. Vega sætter sig til rette i læderstolene ved barens hjørne, hvor to swingere for kort tid siden havde intens analsex. Penisskulpturer dekorerer bordet side om side med et højt glas kondomer, og Rihannas stemme flyder ud af højttalerne.

Store dele af det mørke, kurvemønstrede tapet er dækket af et kinky kunstværk bestående af to maskerede, muskuløse mænd med en ung kvinde mellem sig. Hun har sit ansigt begravet i den ene mands skridt, mens hendes bagdel bliver penetreret af den andens lem.

”Det er naboens pige, direktøren, kontanthjælpsmodtageren og alle derimellem, som kommer her. Smukke mennesker, tykke, tynde og unge såvel som gamle. Det er der mange, der ikke ved, ” fortæller Vega.

Vega.

Synonymet ’Vega’ blev til for lidt over to år siden, da hun oprettede en profil på swingeren.dk. Det er CitySwingers’ anonyme chatforum. Alle klubbens medlemmer har en brugerprofil, som de bruger til at sex-tekste med hinanden og udpensle deres frækkeste fantasier. Det er her, manges swinger-eventyr begynder, og det er her, man typisk fabrikerer og udvikler en ny, fræk identitet, som man kan trække ned over sin nøgne krop, når man træder ind i swingerklubbens uforudsigelige mørke.

”Jeg begyndte selv at komme i CitySwingers efter et forhold med dårlig sex. Jeg er åbensindet, og jeg nyder at udforske tabuer. Og så sætter jeg en ære i at stå ved mine lyster som kvinde, ” fortæller Vega.

Hun karakteriserer selv sit swinger-jeg som en lidt frækkere og lidt mere sexet version af sig selv. Som tidligere stripper i det københavnske natteliv havde hun allerede en stor insiderviden om det danske sex-miljø, da hun stiftede bekendtskab med CitySwingers på en sexmesse. Efter tre måneder på chatten aflagde hun klubben sit første besøg under aliasset Vega. Kort tid efter var hun en integreret del af klubben. I dag er hun frivilligt værtinde flere gange ugentligt og kender mange af stamgæsterne godt. Bogstaveligt talt.

Verdens bedste voksenlegeplads

Det er denne onsdag aften, at det store YSN-event finder sted. YSN er kort for ’Young Swingers Night, CitySwingers’ månedlige begivenhed, hvor unge under 35 kan slå sig løs med hinanden, uden at blive antastet af klubbens ældre medlemmer. De første gæster er ankommet og hænger i baren, spiser popcorn og drikker lidt, mens de venter på, at aftenens eskapader skal udfolde sig. Ifølge Vega er det en sejlivet myte, at man skal have et ualmindeligt stort sexbehov for at gå i swingerklub.

”Der er nogle, som kommer for at knalde løs, og der er nogle, som kommer helt uden at have sex. Jeg er personligt meget selektiv og siger tit nej. Jeg ved, hvad jeg vil have, ” siger Vega, som samtidig understreger, at hendes sexliv har fået et ordentligt boost i den rigtige retning.

”Jeg ville ønske, at alle fik øjnene op for, at det her er verdens bedste voksenlegeplads. Der er plads til alle lyster og ingen diskrimination. ”

”Idealet er en kæreste, der er ok med, at jeg swinger. Han må selvfølgelig også godt selv komme med i klubben, men jeg er ikke klar til at give slip på mit eventyr. Jeg har mødt nogle fyre, som ikke kunne håndtere det, og dem har jeg droppet. Jeg kan aldrig sige aldrig, men lige nu skal fyrene og forholdene ikke komme i vejen for, at jeg kan udleve mine behov. ”

Der er blot et par måneder til Vegas 30-års fødselsdag, som hun planlægger at fejre i CitySwingers med venner og elskere, kvalitetssex og orgasmer ad libitum.

Young Swingers

I klubben tager antallet af unge swingere til i takt med at YSN-aftenen skrider fremad. Akavethed gennemsyrer det meste af loungeområdet, hvor de nyligt ankomne og relativt uerfarne medlemmer melder sin ankomst. De styrer mod baren, hvor de kan få en kold øl til at dulme de værste nerver.

På overetagen finder man klubbens S&M-rum. En sexgynge hænger ned fra loftet, en gabestok står parat til ’de uartige’, som skal straffes med smæk eller pisk, og midt i rummet står et kunstværk af en bænk, som er en bestillingsopgave lavet af Kristian von Hornsleth. Dens mange farver lyser op i mørket med påskriften ’True Love’.

Den tunge luft, den dunkle belysning, og snerten af tobak fra rygeområdet skaber en helt særlig stemning. Som tiden går, bliver snakken mere munter, mindre usikker og mere løssluppen.

I baren spørger en mørkhåret fyr efter et glas bobler. Han er i klubben kendt under sit alter ego, Daniel Jones. Hans uniform består af butterfly, skjortekrave, manchetknapper rundt om håndleddene og boxershorts - og ellers frit udkig.

”Daniel Jones er mere farlig. Han forfører kvinderne. Han er dominerende, men han er stadig en gentleman. Han er uforudsigelig, og kvinderne ved aldrig helt, hvad de får. Han er ikke den, jeg er ude i virkeligheden, men han er en persona, jeg nyder at spille i dette forum. Han passer godt ind,” fortæller han og understreger, at han mener, at mænd i klubben skal arbejde for kvindernes gunst:

”Som fyr slipper du ikke for at bruge charmen herinde. Du skal være god til at score. Kig dig omkring og læg mærke til kønsfordelingen. Her er altid mange flere mænd end kvinder.”

I CitySwingers er der typisk 2-3 mænd pr. kvinde til stede, men denne aften har to kvinder fundet sammen. Den ene er klædt i netstrømper, g-streng og antydningen af en bh. Hun er giveren, som bygger op til den anden kvindes orgasme, som kommer få sekunder senere. Mens modtageren stadig gisper ovenpå forløsningen, lyder et højlyst klask. Det er Vega, som står for afstraffelsen, mens giveren belønner i pauserne mellem smækkene. Det er en kinky good cop/bad cop, og det er tydeligt ophidsende for de mange mandlige tilskuere, som ser sultent til og venter på, at de også kan få deres liderlighed stillet.

Daniel Jones

Daniel Jones begyndte at swinge for to år siden, da han sammen med sin kæreste besluttede at åbne deres forhold. Indtil nu har han været hos CitySwingers seks gange. Han fortæller, at swingermiljøet er vanedannende, men at det samtidig kræver tilvænning at blive rigtig komfortabel i det.

”Den første håndfuld gange, jeg kom i klubben, var jeg ret nervøs omkring det og skulle hele tiden anstrenge mig for at socialisere. Nu kan jeg sagtens slappe af i baren noget tid, indtil der sker noget,” siger Daniel Jones.

Denne onsdag aften møder Daniel to kvinder i 20’erne. Den ene er i swingerklubben for første gang, og før sit besøg troede hun, at miljøet var for gamle, gustne mænd. Det er en af flere fordomme, som Daniel Jones før har hørt.

Klubbens grupperum bruges primært til gangbangs.

”Og gustne mænd kan man helt sikkert også møde, men der er også så meget andet. Folk tror jo, at det er ét kæmpestort orgie, som man bare bliver revet ind i. Det er slet ikke sådan, det fungerer. Flirten er den samme som på en helt almindelig bytur, forskellen er bare, at swingerklubben har faciliteterne til at fortsætte samværet på stedet,” fortæller Daniel Jones.

Når han er i klubben, lever han i en fantasiverden for voksne. Så er han Daniel Jones. Det er nærmest et parallelt univers, hvor folk er åbensindede og afslappede med hensyn til seksualitet på en helt anden måde, end de fleste udenfor de sortmalede vinduer. Det er et sted, han forbinder med gode oplevelser af en særlig karakter, som er svær at finde andre steder:

”I min hverdag kan jeg godt være lidt introvert, men herinde er jeg Daniel Jones, og han er det stik modsatte. En af de to piger, som jeg nævnte før, havde jeg udset mig. Vi flirtede lidt frem og tilbage, og på et tidspunkt sagde jeg, at jeg havde lyst til at kysse hende. Hun svarede ’så gør det dog!’ Det endte med, at vi gik ud og fandt et privat rum. ”

Gloryhole.

15 swingende år

Det er 15 år siden, at Allan Zeuthen åbnede CitySwingers i den bordeauxrøde bygning med den grønne dør. Egentlig var bygningen en ejendomsinvestering, men Allan Zeuthen er blevet så glad for det foretagende, han har brugt oceaner af tid og penge på at få banket op, at han ikke har lyst til at sælge.

”Folk er dødnysgerrige. De synes, swingerkulturen er superspændende. De vil gerne have de historier, jeg ikke vil give dem. Om hvilke kendte, der kommer i klubben, og hvilke sjove ting jeg har set,” fortæller Allan Zeuthen, som ejer og driver CitySwingers med sin hustru.

”Der er også mange, der spørger, hvilken type mennesker her kommer. De bliver meget forundrede, når jeg fortæller, at her kommer mange selektive single-piger, som er sammen med færre end deres veninder på Tinder. Og, selvfølgelig, at vi åbner kl. 9.00 om morgenen, ” tilføjer han.

Biograf. Her kan gæster slappe af og se pornofilm.

Ifølge Allan Zeuthen er den typiske ide om en swingeren helt forkert. Der findes ikke en prototype.

”Tag ud i Field’s og find 100 mennesker. Det er samme blanding af folk, som kommer i swingerklubben. Det er både advokaten og klienten. Tandlægen og kunden. Alle skel er barberet væk. I hvilket rum kan man ellers mødes fuldstændig på tværs af sociale barrierer?” spørger Allan Zeuthen. Alligevel forstår han det godt, hvis unge helst vil være intime med andre unge:

”Lige børn leger bedst. Det er naturligt, at unge mennesker på 25 år ikke synes, det er fedt at være sammen med en på over 50. Desuden er unge heller ikke så ekstreme. Dem, som kommer til YSN, er mere rolige i deres seksualitet. Mange af dem er mindre aktive, men nysgerrige og snuser til miljøet. Det er en god aften at starte på.”

S&M.

Sex med mere

Festen er langtfra slut, da jeg forlader den. De svedige kroppe, den højrøstede snak og de tiltagende støn fra klubbens hæderlige udvalg af gangbang-faciliteter, private rum og gloryholes fortsætter ud i nattetimerne. I hjørnet af garderobens dobbelte helkropsspejl ligger et uåbnet kondom. Måske efterladt af en gæst, der ikke havde heldet med sig i dag, måske som en velkomstgave til de nyankomne, som er ved at smide tøjet.

Virkelighedens verden venter. Den kølige aftenvind står i ansigtet og himlen er blevet kulsort. Både Vega, Daniel Jones og Allan Zeuthen understreger, at swingerlivet er ikke for alle. Men for aftenens gæster er frirummet bag den grønne dør på Øresundsvej intet mindre end fucking fantastisk.