Postkort fra Atlanta: ”Det bedste er solskin og prisen på en fadøl”

JEG BOR i Atlanta, fordi jeg arbejder på Savannah College of Art and Design (SCAD). Jeg er rektor på Atlanta fashion-afdelingen. Det har jeg været siden 2018, hvor jeg solgte mit tøjbrand Peter Jensen til det koreanske firma Pastel World. At sælge mit brand havde været på tale i nogle år, fordi de her koreanere havde spurgt mig igen og igen. Hver gang sagde jeg, at det havde jeg ikke lyst til. Til sidst spurgte jeg dog så, hvor meget de ville give, og de sagde en rigtig god pris. På det tidspunkt var jeg mæt af dage af det, jeg lavede og af firmaet og hele dets setup. Jeg syntes, at jeg havde gjort det, som jeg skulle med det, og derfor var jeg faktisk lykkelig. Jeg fik også en del penge ud af det, som jo altid er meget rart, for så kan man lave noget med dem.

Jeg havde slet ikke planlagt, hvad jeg så skulle lave i de næste 3-4 år. Min plan var bare at se, hvad der ville ske. Men så kom der en henvendelse fra Savannah College of Art and Design, og i starten var jeg i tvivl. Jeg tog herover for at se nærmere på forholdene og blev overbevist. Jeg havde det som en europæer, der tager til Amerika. Der er jo et eller andet i os, der bliver fascineret af dette land, og som trækker os derover. Eller måske er det bare en løgnehistorie? Jeg blev i hvert fald fascineret af landet og sagde, at det ville jeg gerne prøve i nogle år. Jeg har set mit ophold i Atlanta som et pusterum for at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv. Det har været sindssygt rart at kunne se modeverden udefra og ikke være en del af den i det stykke tid.

FØR JEG FLYTTEDE TIL ATLANTA, boede jeg i London og havde gjort det siden 1996. Ligesom jeg var mæt af modeverdenen, så var jeg også mæt af at bo i London. Jeg havde boet der så længe, og byen har forandret sig meget, siden jeg flyttede dertil. London er bare blevet en kæmpestor by, og den er blevet for stor til, hvad London kan bære. London er jo en gammel by med gamle gader, og den kan ikke bære så mange mennesker og så meget trafik. Jeg vil også sige, der skete noget med London og England i det hele taget efter Brexit. Selvom jeg nok ikke stod for skud som dansker, så blev der åbnet op for noget, der ikke var så rart for en masse ikke-englændere.

JEG BOR I EN DEL af Atlanta, der hedder Midtown, som er et lille område, der er omgivet af højhuse, i den gamle del af byen. Det er samtidig et fredet område, fordi der ligger en masse gamle træhuse, som kendetegner det sydlige USA. Området tiltrækker den kreative klasse og demokrater. Vi bor i en lejelejlighed fra 1920’erne med en stor altan. Det er et lille hus med kun fire lejligheder. Altanerne er murede, og trægulvene er alle meget skæve. Det hele er originalt indvendigt. Man må ikke røre ved noget.