Postkort fra Atlanta: ”Det bedste er solskin og prisen på en fadøl”

JEG BOR i Atlanta, fordi jeg arbejder på Savannah College of Art and Design (SCAD). Jeg er rektor på Atlanta fashion-afdelingen. Det har jeg været siden 2018, hvor jeg solgte mit tøjbrand Peter Jensen til det koreanske firma Pastel World. At sælge mit brand havde været på tale i nogle år, fordi de her koreanere havde spurgt mig igen og igen. Hver gang sagde jeg, at det havde jeg ikke lyst til. Til sidst spurgte jeg dog så, hvor meget de ville give, og de sagde en rigtig god pris. På det tidspunkt var jeg mæt af dage af det, jeg lavede og af firmaet og hele dets setup. Jeg syntes, at jeg havde gjort det, som jeg skulle med det, og derfor var jeg faktisk lykkelig. Jeg fik også en del penge ud af det, som jo altid er meget rart, for så kan man lave noget med dem.

Jeg havde slet ikke planlagt, hvad jeg så skulle lave i de næste 3-4 år. Min plan var bare at se, hvad der ville ske. Men så kom der en henvendelse fra Savannah College of Art and Design, og i starten var jeg i tvivl. Jeg tog herover for at se nærmere på forholdene og blev overbevist. Jeg havde det som en europæer, der tager til Amerika. Der er jo et eller andet i os, der bliver fascineret af dette land, og som trækker os derover. Eller måske er det bare en løgnehistorie? Jeg blev i hvert fald fascineret af landet og sagde, at det ville jeg gerne prøve i nogle år. Jeg har set mit ophold i Atlanta som et pusterum for at finde ud af, hvad jeg vil med mit liv. Det har været sindssygt rart at kunne se modeverden udefra og ikke være en del af den i det stykke tid.

FØR JEG FLYTTEDE TIL ATLANTA, boede jeg i London og havde gjort det siden 1996. Ligesom jeg var mæt af modeverdenen, så var jeg også mæt af at bo i London. Jeg havde boet der så længe, og byen har forandret sig meget, siden jeg flyttede dertil. London er bare blevet en kæmpestor by, og den er blevet for stor til, hvad London kan bære. London er jo en gammel by med gamle gader, og den kan ikke bære så mange mennesker og så meget trafik. Jeg vil også sige, der skete noget med London og England i det hele taget efter Brexit. Selvom jeg nok ikke stod for skud som dansker, så blev der åbnet op for noget, der ikke var så rart for en masse ikke-englændere.

JEG BOR I EN DEL af Atlanta, der hedder Midtown, som er et lille område, der er omgivet af højhuse, i den gamle del af byen. Det er samtidig et fredet område, fordi der ligger en masse gamle træhuse, som kendetegner det sydlige USA. Området tiltrækker den kreative klasse og demokrater. Vi bor i en lejelejlighed fra 1920’erne med en stor altan. Det er et lille hus med kun fire lejligheder. Altanerne er murede, og trægulvene er alle meget skæve. Det hele er originalt indvendigt. Man må ikke røre ved noget.

ATLANTA ER EN FILMBY og den næststørste efter Hollywood. Serier som 'Stranger Things', 'Walking Dead' og 'Ozark' bliver alle filmet her. Du ser filmhold overalt i byen og får hele tiden tilbud om at leje din lejlighed ud til filmproduktioner. Produktionsholdet bag ’Ozark’ ville faktisk gerne leje hele vores hus. Det var i tredje sæson af serien. Desværre måtte vi ikke leje det ud for udlejningen. Vi ville ellers virkelig gerne, fordi de betaler sindssygt godt for det.

PÅ EN TYPISK HVERDAG står jeg op klokken 7, spiser morgenmad, hører radio, tager et brusebad og går på job eller nu på Zoom. Når jeg får fri, laver min mand vegetarisk mad til os, og vi sætter os udenfor på altanen. Her er kun koldt i nogle få måneder, ellers er der virkelig varmt. Så vi nyder at kunne sidde ude. Vi har udsigt til en lille vej og en kæmpestor park, hvor der før corona blev holdt store koncerter.

VI TAGER ALTID venner ud for at opleve Clermont Lounge. Det har tidligere været et motel og har nedenunder den ældste stripklub i byen. Et meget lille sted, men vældigt populært. Stripperne står midt i baren, og folk smider penge ind til dem. Men det er verdens dårligste strippere. De tæsker rundt på den lille scene. Den ældste stripper på Clermont hedder Blondie, og hun har været der i nærmest 100 år. Hun er en stor, sort dame, som kan knuse en øldåse med brysterne uden at bruge hænderne. Hun er en institution i Atlanta og simpelthen så kendt i hele USA. Hun har også lagt stemme til en tegnefilm. Jeg viser Clermont for mine venner, fordi der er skidemorsomt at være.

ELLERS ER VORES stamsteder Highland Row, Estoria Bar og Babs. Highland Row er en møbelforretning med mid-century modern style. De sælger kun møbler fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Især er de begejstret for de danske designere fra den tid. Klassisk dansk design er virkelig i høj kurs herovre. Vi har indrettet hele vores lejlighed kun med møbler fra Highland Row. Det er bare så hyggeligt at gå rundt inde i butikken, der er en god atmosfære, og du får lyst at købe noget.

Estoria Bar er en dødhyggelig bar, som ligger i et endnu ældre område end Midtown. Der er en kæmpe terrasse, og i vintermånederne laver de bål udenfor, hvor du kan slappe af og nyde dine øl og blive fuld.

Babs er et morgenmadssted, som ejes af en uforskammet bøsse. Han er uforskammet over for alle kunder, og det er især det sjove ved stedet. Babs er meget populært. Der er kø ude på gaden hver lørdag og søndag. Maden er okay, det er typisk amerikansk morgenmad, men kaffen er skidegod. Jeg drikker den altid sort.

JEG VILLE eksportere soul food fra Atlanta til Danmark. Det er en traditionel madkultur fra det sydlige USA, som er baseret på vegetarisk mad. Et meget simpelt køkken, der smager sindssygt godt, og som ikke er så kendt andre steder i verden.

MIN BEDSTE OPLEVELSE i Atlanta har været at møde en venlig og åben kultur. Menneskene på gaden, der altid siger godmorgen og goddag. Ellers solskin og prisen på en fadøl. Du kan drikke dig fuld for ingen penge. Den mest surrealistiske oplevelse har uden tvivl været 2020-valget. Er du sindssyg? Jeg er så glad for, at det er forbi, og at det gik, som det gik.

DET HAR VÆRET sjovt og dejligt at arbejde med de studerende og få dem “afsat” i modeverdenen bagefter. Vi kunne se, at det outfit, som Madame Vice-præsident Kamala Harris havde på til inauguration, var designet af en af vores studerende.

JEG BLIVER HER MÅSKE et år til, men så er det også det. Så har jeg fået nok. Jeg har netop købt en lejlighed på Gasværksvej på Vesterbro i København for at flytte hjem til Danmark. Det bliver mit næste projekt og er dødspændende for mig. Jeg har ikke boet i Danmark siden 1996, så mit forhold til Danmark er set meget udefra. Men jeg tror også, at når man har boet så længe væk fra landet, så bliver mig i virkeligheden lidt mere dansk. Der er nogle værdier ved at være dansk, som man kommer til at holde meget af. Men måske er det bare, fordi jeg sidder så langt væk og romantiserer. Det kan være, at det er noget helt andet, når jeg vender hjem og får en hverdag. Jeg har dog beholdt mit hus i London, så jeg kan altid flytte derhen, hvis det ikke lykkes for mig i København.

TIL AUGUST går jeg i luften med mit nye mærke Yours Truly. Det er et 100 procent sustainably, none season brand. Ideen bag er, at det ikke kun skal være en platform for mit design, men også for andre kunstnere. Det kan være en forfatter, eller en sanger, eller en kunstmaler. Jeg flytter hjem til Danmark for også at være tæt på mine leverandører. Jeg savner mine danske venner, og jeg savner lakrids.

Se, hvad vi ellers skriver om: USA og Interview