Det er efterhånden blevet hverdag på de fleste arbejdspladser herhjemme, at der står både espressomaskiner og danskvandshaner på hvert et hjørne af kontorerne.
Annonse
Det er jo dejligt, men det har samtidig også udløst en afhængighed af mousserende koldt vand i mig – ved siden af min ret almene kaffeafhængighed.
Desuden spiller de flade Appolinaris-flasker, jeg har stående i køleskabet derhjemme, ikke vildt godt med Campari-spritz, så nu går jeg og dagdrømmer om en stilren sodastream eller en såkaldt ’carbonater’.
Aarke laver nogle af de bedste af slagsen.
Op på hesten
Når det gælder cykler, er jeg gået på kompromis i for lang tid. For mange lappeløsninger, for mange dumme beslutninger. Som da jeg fx købte cyklernes svar på Frankenstein hos min lokale cykelsmed Bjarne (som ellers er en fin fyr). Men et rustent gadekryds af en gammel havelåge kan bare ikke betale sig i længden.
Derfor skal jeg have mig en ordentlig herrecykel. I god kvalitet og i en god farve. Måske fra Centurion og måske i lysegrøn eller orange, så jeg altid kan finde den i virvaret, når jeg har parkeret rundt omkring i byen.
Annonse
Og den skal også komme med en kurv, som jeg kan transportere de vigtigste ting i, såsom en ny sodavandsmaskine – og alkohol.
Jeg bliver måske lidt irriteret på mig selv over, at det stadig er så svært for mig at få Mette frem. Det er nok mest, når jeg er på skærmen. Jeg oplever ikke, det er så svært, når jeg er ude at møde folk.