Guderne skal vide, at jeg ikke er vokset op i et kulinarisk hjem – undskyld far og mor – og derfor har der været en del at indhente bag gryderne. Mit forsøg på at få en nogenlunde forståelse for madlavning medfører hvert år utallige ahaoplevelser. Ikke kun på madfronten, men også i udstyrsparken. Microplanes, ’tunger’ og De Buyer-pander kan jeg ikke få nok af, og nu har jeg efterhånden indledt et våbenkapløb med mig selv. KitchenAid er Kähler-segmentets vådeste drøm, og jeg drømmer med: Min seneste grejkærlighed er faldet på deres minihakker. Den ydmyge størrelse passer mig glimrende, og så kan den alt det, der kan løfte mig op på næste skridt på køkkenstigen.
Annonse
Jamie Jacob-maleri
For et par år siden besluttede jeg mig for, at min skrabede ’kunstsamling’ ikke kun skulle begrænse sig til støvede museumsplakater med motiver af de malerier, jeg aldrig kommer til at få råd til. Nu skulle der rigtig kunst på væggene. Den herboende engelske kunstner Jamie Jacob fangede hurtigt mit utrænede men begejstrede øje, da jeg ved et tilfælde stødte på hans farve-rige og melankolske værker. Det var lige, hvad jeg ledte efter. Nu vil mere have mere, og sigtekornet er igen rettet mod Jacob. Der er målt op, plakaterne er pillet ned, og snart kan jeg forhåbentligt udvide samlingen med hans værk ’Bright Prospect’.
Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør
Knivskarp kvalitet
Man skal aldrig gå ned på udstyret. Og selvom det er oplagt at investere i det store knivsæt til alle tænkelige udskæringssituationer, så kommer det aldrig til at ske for mig. For et par år siden fik jeg nemlig en kniv fra Pallares Solsona i fødselsdagsgave af min søster, og siden har jeg aldrig kigget mig tilbage. Jeg bruger den til alt, undtagen at skære brød. Kniven ligger formidabelt i hånden og bliver nærmest skarpere og skarpere, jo mere jeg bruger den. Skæftet er lavet af træ fra buksbom og bladet af carbonstål, der i modsætning til moderne rustfrie knive rent faktisk ruster, hvis du ikke tørrer vandet af med det samme efter opvask (tip: Rusten fjernes ved at lægge den i tomatketchup i en times tid). Jeg ved ikke, om det overhovedet er muligt at slide den op, men det kommer jeg i så fald til. Kan man egentlig lade en køkkenkniv til under 165 kroner gå i arv til sin førstefødte?
Terrængående kærlighed
Annonse
Vinteropbevaring, grøn ejerafgift, forsikring, mekanikerbesøg, punkteringer. Det strider imod al fornuft at kigge på brugte biler, og jeg burde holde mig langt væk, men jeg er faldet pladask for den gamle firehjulstrukne Fiat Panda. En kampvogn i miniature-udgave, italiensk når det er frækt på den terrængående måde. Mange af modellerne fra midt-slut-1980’erne er lige omkring veteranstatus, og de relativt få modeller, der er herhjemme, har endnu ikke oplevet kultinteresse, der typisk vil få prisen opad. Nu overvejer jeg at stikke et smut til Italien og tage en gammel, brugt, pålidelig Panda med hjem. Jeg er sikker på, at det er det
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
