Redaktionens favoritter: 6 ting vi ønsker os i juni

Her er seks ting redaktionen ønsker sig eller lige har erhvervet sig. Bliv endelig inspireret.

Redaktionens favoritter: 6 ting vi ønsker os i juni
Offentliggjort

Teis Jeppe Gørtz, journalist

Adidas Samba lugter langt væk af bølgepomfritter, bland selv-slik og provinsidyl. Jeg havde selvfølgelig altid to par – ét til hallen og et andet til skolegården. Da jeg blev teenager, voksede jeg dog fra dem og forbandt dem i stedet med dårlig smag, Udkantsdanmark og Kenneth’er i Karl Kani-bukser. Men som alle ved, går moden i ring, og nu er musikerne Frank Ocean og A$AP Rocky dette forår blevet set i et par sorte Adidas Samba-sko. Det har varmet mit nostalgiske hjerte så meget, at jeg har lyst til forsoning. Til sommer render jeg rundt i mine barndomssko igen, og jeg vil bære dem med stolthed.

at undgå at skuffe sin far.

Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør

Få bevæger sig så overlegent mellem mode, design og kunst som den britiske designer Faye Toogood. Jeg samler stadig mod til at finde plads (og penge) til hendes Roly Poly-stol fra Driade, men nu er der kommet et alternativ. Sammen med Birkenstock har hun skabt tre nye sandaler, der kommer i en række forskellige materialer som filt, lærred og læder, og i farvetoner som creme, gul, grå, hvid og sort. Klassisk med et twist.

For et års tid siden begyndt jeg at løbe med kasket, og siden har den været en fast del af min uniform, når jeg er på landevejen. Den opfylder flere funktioner: Den giver øjnene (eller nakken, hvis man vender den) skygge for solen. Og bliver det rigtig varmt, sørger den for, at sved ikke løber fra hovedbunden og ned i ansigtet. District Vision hører til blandt de modige og ekspressive nye løbemærker, og deres kasketter er et friskt bud på både form og funktion, der går op i en højere enhed.

Sebastian Himmelstrup, journalist