Redaktionens favoritter: Fire ting, vi bruger vores penge på i august

Her er fire ting, redaktionen ønsker sig eller lige har erhvervet sig. Bliv endelig inspireret.

Redaktionens favoritter: Fire ting, vi bruger vores penge på i august
Offentliggjort

Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør

Pizza med gas

Brus i glas

Anders Hjort, redaktionschef

Ørepropper

Jeg har længe været på jagt efter et par nye in-ear-høretelefoner, som ikke falder ud af mine ører, når jeg cykler. Der er næsten ikke noget værre, end når det sker. For sådan et par matgrå ear-buds kan altså godt være pænt svære at lokalisere på en fyldt cykelsti. Men nu tror jeg, at jeg har fundet løsningen.

Jabras ’Elite 7 Active’ er nemlig baseret på ørets opbygning og produceret i et såkaldt ShakeGrip-materiale, der sikrer, at høretelefonerne bliver siddende i ens ører, selv hvis man er midt i en spurt eller anden intens træning (og formentlig sveder helt vildt).

Slutninger

Rygterne om, at Roger Federer vil annoncere sit karrierestop, har floreret i lang tid. Men endnu tyder intet på, at den schweiziske tennisgud har tænkt sig at lægge ketsjeren på hylden lige foreløbig. En dag bliver han dog nødt til at gøre det, om vi så kan lide det eller ej.

Indtil da vil jeg passende læse britiske Geoff Dyers seneste nonfiction-bog, som tager sit afsæt i et ret enkelt spørgsmål: Hvornår skal man, som kunstner, musiker eller sportsstjerne, vælge at stoppe? Hvornår er nok nok? Dyer kommer, kan jeg google mig frem til, vidt omkring i sine essayistiske udforskninger (han nævner blandt andre Beethoven, Nietzsche og The Doors), så bogen her handler langtfra kun om tennis.

Men selve emnet er jo interessant. For hvis man har levet et helt liv med sin metier, hvad skal man så lave, når man ikke kan det længere? Havearbejde?