Jeg har én rygsæk: Haglöfs klassiske Tight Pro. Den har været med mig overalt hver eneste dag de seneste 20 år. Jeg har slæbt den igennem uddannelse, skiferier, vandreture, mine børns fødsler, til arbejde. I frostvejr og i høje temperaturer. Den har været gennemblødt, den har været knastør, og den har aldrig nogensinde fejlet mig. Jeg har prøvet at tage livet af den mange gange, men den har nægtet at forlade mig, og det elsker jeg den for. I år, da vi holdt efterårsferie på Bornholm, gjorde jeg, som jeg altid gør: proppede den til bristepunktet med ungernes ekstra tøj, madpakker og drikkedunke. Det blev for meget for den. En syning ved lynlåsen revnede. Tiden er derfor kommet til at sige farvel til min rygsæk. Jeg skal finde en ny, og det har været en lang proces. Men jeg er blevet småforelsket i mærket Klättermusen, og de har en rygsæk, som jeg tror, kan bære mig igennem de næste 20 år.
Printkærlighed
Jeg er stor fan af den grafiske designer Matt Willey. Hans tilgang til design inspirerer mig meget. Der er noget råt og ærligt over den måde, han kombinerer typografi og foto på. Alle Willeys ting har en utrolig taktil fornemmelse og er lidt ’off’ på den helt rigtige måde. Jeg elsker, når ting ikke er perfekte, men har en mere organisk, håndgjort fornemmelse. Man må gerne se, der er et menneske og en personlighed bag grafisk design, ellers bliver det for mig uinteressant. Sammen med Dan Crowe står Matt Willey bag Port Magazine, der efter min mening er noget af det ypperste inden for magasindesign. De to har også gang i et nyt magasinprojekt under navnet Inque. Det blev lagt op som en kickstarter med et mål om at nå 150.000 britiske pund, og det nåede de heldigvis over. Inque udkommer 10 gange over 10 år, og så stopper det. Ingen annoncer, intet digitalt, bare 232 siders rendyrket printkærlighed. Jeg kan ikke vente, til jeg får fingrene i det.
Petra Kleis, Fotograf
Glaskunst
Jeg køber sjældent tøj eller tasker, jeg interesserer mig derimod mere og mere for kunst. Det seneste år har jeg erhvervet mig både et Warhol, et Ren Hang og et af min store helt Juergen Teller. Mit seneste køb er dog af den svenske kunstner Hanna Hansdotter, som skaber de smukkeste og mest fantastiske glasskulpturer i helt vilde farver. Jeg elsker hendes kunst, som er en blanding mellem noget fra rummet og noget fra havet. Når lyset rammer dette værk, går det nærmest amok i farver, former, refleksioner og magi. Det er ikke til at forstå, at det er skabt af menneskehånd, og det er så pleasing for øjet, at jeg har lyst til at spare op og købe alt, hvad hun laver.
Annonse
80’er-gazelle
På den digitale platform Artsy holder jeg konstant øje med kunst til salg. Jeg har forskellige fotografer, jeg elsker, som jeg gerne vil købe værker af. Lige for tiden kigger jeg meget på et af Helmut Newton. Det forestiller Brigitte Nielsen og er helt fantastisk, fordi man bliver nysgerrig på, hvorfor hun sidder der nøgen og ryger en smøg. Ja, hun bliver fotograferet af en af verdens mest berømte modefotografer, men hvad laver hun på det hotel i Monte Carlo? Er det en del af et shoot, eller er det mere tilfældigt? Hun er i sin prime og er enormt smuk, men også trist. Det er fra 1987, så hendes ægteskab med Sylvester Stallone må knage, for det er det år, deres ægteskab slutter. Jeg har en forkærlighed for mennesker, der viser sårbarhed og ensomhed, og der er noget ved Brigitte her, der gør, at jeg har lyst til at give hende et knus og spørge, om hun er o.k. Eneste issue er, at galleriet forlanger 30.000 euro for det (det er en 1/10-edition), og det er jo også en slags penge.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
