Til min fars store skuffelse er jeg ikke den store kortspiller. Jeg synes, det er kedeligt og langsommeligt – og det er ligegyldigt, om det er Texas Hold’em eller Davoserjazz. Jeg. Gider. Det. Bare. Ikke. Men for et år siden kom min ven Pelle til mig med et kortspil ulig alt andet, jeg havde prøvet: The Mind. Spillet består af kort, der er nummereret fra et til 100, som bliver fordelt ligeligt ud til selskabets deltagere. Herfra gælder det om, at deltagerne skiftevis skal lægge et kort på bordet i den korrekte, numeriske rækkefølge. Den store udfordring er så, at man ikke må tale sammen undervejs. Det gælder altså om at kende sine venner rigtig godt og at kunne aflæse hinandens kropssprog og mimik. Spillet er vanvittigt intenst, fordi du som en anden Sherlock Holmes hvileløst kigger rundt på de andres ansigter for at aflæse selv den mindste detalje, der kan afsløre, om det er din eller din vens tur til at lægge sit kort. Jeg kan klart anbefale, at man som minimum er halvsnalret, når man kaster sig ud i The Mind, for som med alle andre kortspil fungerer det bare bedre, når hjernen kører en smule langsommere.
Lyse morgener
Guderne skal vide, at det rareste sted i verden er min varme seng, lige inden vækkeuret ringer. Hvad jeg ikke ville give for at få lov til at blive liggende lidt længere. Men den går ikke – pligten kalder, arbejdet skal ordnes, og I kender resten. Heldigvis har jeg fundet et stykke elektronik, som på blideste vis kan få mig op og minde mig om, at der findes en tid uden slud, sne og vintermørke. Philips ’Wake-up Light’ ringer med vækkeuret og sætter gang i en simuleret solopgang, så morgenen stille og roligt kan tage sin begyndelse. Mit dvaske sind vækkes, og den halve times slumren, jeg tillader mig selv, mens den falske sol stiger op, gør mig klar til endnu en dag. Og mere kræver jeg faktisk ikke af mig selv i de mørke
måneder. Bare tag en dag ad gangen, Boris.
Louise Winther, journalist
Tjek på tiden
Annonse
2022 skal være året, hvor min synkroniserede iCloud-kalender skal dø stille hen til fordel for en håndgribelig én af slagsen. Min nye kalender skal være i fint papir med et lækkert omslag, og jeg forestiller mig, at den bliver min faste følgesvend fremover. Jeg tænker, at man automatisk får mere overblik og flere timer i døgnet med i købet, når man tager et aktivt valg om at vælge den nemme løsning fra. Denne er stilren og enkel, skabt af den hollandske grafiske designer Marjolein Delhass, og den skal hjælpe mig med at holde styr på tiden. I hvert fald i det kommende år.
Isvin
En af mine gode veninder arbejder på Cold Hand Winery uden for Randers. Det er belejligt, for det betyder, at jeg med sikkerhed får vin i gave ved alle anledninger. Mine favoritter derfra er ikke få, men til de kolde måneder er æblevinen fra vineriet, der er lavet på en metode, hvor man fryser frugten, særligt ønsket. Malus Danica er den første, ejeren Jens Skovgaard bryggede for 11 år siden, og den friske og kraftfulde smag er en sikker vinder til fed mad og søde desserter. Jeg er tilmed vokset op i omegnen og stræber efter at støtte de lokale producenter frem for at købe italienske og spanske vine i mit nærmeste supermarked.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
