Ligesom så mange andre mænd i København har jeg hul i øret. Rent faktisk har jeg ikke bare ét, men to huller. Inden jeg fik mit første, havde jeg ingen anelse om, hvor udfordrende det er at finde øreringe, som både er pæne og samtidig undgår rustfarve. Efter utallige fejlkøb og dårlige valg har jeg nu fundet min faste ørering, som jeg stort set aldrig skifter. Den hedder ’Ravello Huggie’ og er designet af Maria Black. Det er en god blanding af den klassiske stil, som Maria Black praktiserer, men samtidig peppet op med et ungdommeligt touch. Materialet er sterlingsølv, og det gør også, at den holder til det meste. Blandt andet har jeg adskillige gange haft den på i bad, hvilket, til min store begejstring, ikke kan ses. Kort sagt, så får du rigtig meget ørering for pengene.
Lyserød kludestol
Jeg har to overordnede problemer, når det kommer til sofaer. Jeg er enormt lyssensitiv, og derfor bryder jeg mig ikke om afdæmpede farver. Udover det, kan jeg ikke udstå flydere eller noget, der bare minder om det. Derfor var det en langsommelige proces, da jeg sammen med min kæreste i sommer skulle finde en sofa. Min svigermor blev af den grund sat i gang med at ombetrække en gammel kludestol, som kunne fungere som nødløsning. Stolen er fra 60’erne og er designet af Bernt Petersen, og jeg er kommet til at holde umanerligt meget af den. Jeg slipper for at ryge dybt ned i sofapuden og ved at ombetrække den, undgår jeg mørke og melankolske farver. For farvefanatikeren og flyder-haderen bliver det ikke meget bedre.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
