Redaktionens favoritter: Fire ting, vi bruger vores penge på i oktober

Nina Buth Olsen, digital redaktør

Hjulegave

Det kan være svært at give gaver til familiemedlemmer, men min onkel har knækket koden. I årevis har han, hver gang jeg besøger ham, givet mig den bedste gave: Et stort stykke ost. Og det er skam ikke hvilken som helst ost. I det sirligt foldede papir ligger altid en trekant af den lækre schweiziske Appenzeller. Det er en krydret, hård sag, som jeg har spist og elsket, siden jeg var barn. Den findes i forskellige styrker – sølv, guld og sort – og er du ikke til alt for stærke sager, skal du lægge ud med den i sølvpapiret. Hermed en stor anbefaling af både Appenzeller og ostegaven som koncept.

Taktfuldt træ

Mit spisebord har allerede fået selskab af de pæne spisebordsstole i egetræ fra Takt, men jeg synes også, at min stue skal forkæles med et møbel fra det danske mærke. Deres ’Soft Lounge Chair’ passer med sit stilrene udseende både ind i mit og i de fleste andres hjem, og selvom den udelukkende er lavet af træ, sidder man faktisk ganske blødt i den. Den fås i helt lys ask samt i olieret og sort egetræ og kommer i en flat-pack, så den ikke fylder meget under transporten, men ganske nemt kan samles derhjemme. Tilmed har Takt helt styr på deres miljømærkning, pris og kvalitet.

Anders Hjort, redaktionschef

Varme hænder

Under corona-nedlukningen smækkede min lokale tennisklub dørene i til indendørssæsonen, og så var gode råd dyre. For hvor spiller man tennis, når man ikke kan finde en bane i en hal, når alle udendørs grusbaner er lukket ned, og når man er vant til at spille tre-fire gange om ugen? Heldigvis opsporede en af mine faste tennismakkere en hardcourt-bane, som kan bruges frit hele vinteren igennem (og nej, jeg siger ikke, hvor den ligger), og i slud og regn og kulde spillede vi løs, udenfor. På et tidspunkt måtte vi endda rydde banen for sne, så vi kunne ane stregerne og servefelterne.

For ikke at fryse hænderne af, købte jeg nogle havehandsker fra Silvan, der gav bare lidt varme i fingrene, men det var ærligt talt ikke optimalt. Jeg havde intet ordentligt greb, ingen føling med ketsjeren, ingen fornemmelse for selve slaget. Derfor har jeg nu investeret i et par cykelhandsker fra GribGrab, og de fungerer upåklageligt. Jeg tjekkede også handsker fra Giro og Rapha ud, men endte med at vælge dem her, som har gelpuder, god pasform og er beklædt med mesh og læder. Polstringen er desuden perfekt – også til tenniskampe i snevejr.

En cremet Tyler Brûlé

Hvis en god kollega har en spændende bog liggende på sit skrivebord, så må man godt lige bladre lidt i den. Problemet er så, hvis man en time senere stadig står og bladrer og slet ikke er kommet videre i programmet. Det skete for mig for et par uger siden, da denne højæstetiske sag lå fremme – en elegant vejviser til, hvordan man kommer ned i gear og genopretter forbindelsen med sin omverden. Siden 2007 har canadiske Tyler Brûlés Monocle sendt et overflødighedshorn af lækkert designede magasiner på gaden fra basen i Zürich.

I dag er Monocle en vidtfavnende og også digital medieorganisation, men ’The Monocle Guide to Gentle Living’ er en slags back to basics for Brûlé og hans hold. Bogen er til tider en smule letbenet, men samtidig indeholder den flere glimrende essays og er rimeligt overskudsagtigt sat op. Så har du brug for et skud optimistisk selvhjælp tilsat smukke billeder, er Monocles cremefarvede drømmeverden bestemt ikke det dummeste sted at starte.