Hvert år er det en kamp for mig at komme igennem vinteren. Dagene bliver kortere, nuancerne mørkere, og tanken om store dunjakker og uldhandsker giver mig nærmest koldsved. Men i år nægter jeg at lade vinterperioden diktere mit humør.
Annonse
Jeg har derfor valgt at investere i en lysterapilampe, og om jeg vil det eller ej, kommer den til at pryde mit hjem i flere måneder, end hvad godt er. Af den grund har jeg også fundet en af slagsen, som fungerer nogenlunde på det æstetiske plan. Innolux har lavet en lille, lækker sag, der, foruden sin uovertrufne funktionelle evne, ikke springer alt for meget i øjnene. Med den ved min side kan vinteren bare komme an.
Jeg har længe ledt efter dét album, der skal være med til at definere mit efterår. Netop som jeg er fyldt 25, er min grundangst for at ende som min fars generation, der ikke kan få nok af at påtale, hvor dårligt Spotify-algoritmer og mumblerap er, kun blevet større.
Heldigvis følger mit musikalske hjerte med tiden, og det er nu lykkedes mig at finde ny musik, der fornøjer min øregang. Guitaristen Steve Lacy er en af frontfigurerne i kollektivet The Internet, som har fået nærmest kultstatus hos fans verden over.
Men han laver også musik i eget navn. På sit nye album, ’Gemini Rights’, har han videreført den drømmende og søvndyssende lyd, som The Internet mestrer. Og det i en grad så selv de mest bitre musikanmeldere må klappe i. Albummet er velproduceret fra ende til anden, og Steve Lacy præsenterer et univers, der, målt på kvalitet, sjældent er hørt bedre.
For nogle mennesker er det frihedens narkotikum at stramme løbeskoene og løbe væk fra hverdagens jag og storbyens os. Ud i det fri, hvor luften føles renere, og man mærker, at man lever. Jeg er desværre ikke en af dem.
Faktisk hader jeg at løbe og gør det mest af alt for at kompensere for mit store kantineforbrug. Rent mentalt finder jeg det også demotiverende at være for langt væk hjemmefra, når jeg løber.
Derfor løber jeg omgange rundt i mit asfaltbeklædte kvarter i en konstant kamp med tiden. Efter en håndfuld år med de løbesko, jeg fik udleveret under værnepligten, hvor sålen er ved at være lige så tynd som en skive 3-stjernet salami, er tiden ved at være til noget nyt.
Annonse
Jeg har fået et godt øje til Saucony Endorphin Speed 3. En løbesko, der er let, hurtig og egner sig perfekt til asfaltjungler og andre hårde underlag, og som forøger muligheden for at slå sidste uges jævne tider.
Vi har alle været der: Det er mandag morgen, vækkeuret er sat til at ringe et kvarter tidligere end normalt, fordi det i efteråret bare er sværere at stå op. Langt om længe kæmper du dig op og ud af sengen. Ude i køkkenet er det ikke meget bedre.
Efter at have stået og omfavnet dig selv i en tranceagtig tilstand i mørket, mens du drømmer om, hvor let alting ville være, hvis du sagde dit job op og åbnede et møntvaskeri i Paraguay i stedet, får du tændt lyset.
Du sætter elkedlen i gang, hælder det kogte vand på din Aerobie Aeropress-kaffebrygger, og snart føles alting godt igen. Kaffen er for os døsige morgenmennesker en liminal fase mellem en træls dag og en god dag. Og her hjælper Aerobie Aeropress dig godt på vej.
Det er en enkel måde at lave kaffe på, og metodisk låner den fra både espresso- og stempel-brygning. Den hurtige ekstraktionstid efterlader få bitterstoffer tilbage i den endelige kop gode mokka, og så tager det kun et par minutter.
Det bedste, der kom ud af min galopperende 40-årskrise, er min sorte Saab 900 Cabriolet. Jeg synes, den er så flot. Det er en skulptur. En panikbil, uden så alligevel helt at være det.
