Sådan investerer du i kunst
En kunstsamling giver liv til dit hjem. Men hvordan starter man sin egen samling uden at gå helt galt i byen? Claus Andersen, mangeårig kunstsamler og ejer af Andersen’s Contemporary, deler ud af sine bedste råd.
Foto: Simon Baungård Claus Andersen med sin hustru Tine Fischer, rektor på Den Danske Filmskole, i deres hjem i Frederiksstaden i København. Værkerne til venstre er af Farshad Farzankia, og værket på endevæggen er af Anselm Reyle.
Jeg var en fattig studerende, da jeg købte mit første værk, et fotografi taget af Karla Åhlander. Jeg var på skideren økonomisk. For de 3.000 kroner, jeg betalte, kunne jeg leve en hel måned, så det var lidt af en udskrivning. Men jeg måtte have det billede. Det forestiller en dreng, der står på Gedser-Rostock-færgen i østtysk træningstøj. Jeg har billedet hængende den dag i dag, 25 år senere.
Hvis du påtænker at starte en kunstsamling, så foreslår jeg, at du besøger de yngre gallerier, hvor værkerne ikke koster så forfærdeligt meget. Man starter vel heller ikke med at drikke den dyreste Bourgogne, for hvad skal man så drikke, når man bliver gammel?
Et oplagt sted at orientere sig som samler er på Chart (kunstmessen Chart Art Fair på Charlottenborg, red.). Besøg galleriernes hjemmeside, og meld dig til, når de åbner en udstilling. Måske vil du føle, at du på en udstilling træder ind i en lukket klub, fordi 80 procent af deltagerne er kunstnere, der kender hinanden og hænger ud og får en gratis bajer, mens 20 procent er folk som dig selv. Men det skal du ikke lade dig skræmme af. Tag en snak med kunstnerne, og spørg til det, du ikke forstår. De ting, man ikke forstår ved kunst, er nogle gange de mest spændende, lige som i andre af livets facetter.
Jeg kan ikke rådgive om at samle kunst, hvis målet alene er at tjene penge. Jeg synes ikke, det er interessant. Men jeg kan sige følgende, hvis det er den vej, man ønsker at gå: Jo flere penge, du bruger på kunstværker, jo mere sikker er du på at få pengene igen. Sandsynligheden for, at en kunstner til 10 millioner kroner bliver 50 millioner værd, er større end at en kunstner stiger fra 10.000 kroner til 50.000.
Men jeg forstår godt samlere, som er glade for, at de har fundet en ung kunstner i et lille galleri i Ægirsgade og 10 år senere opdager, at vedkommende udstiller på Statens Museum for Kunst. Den forfængelighed kan jeg sagtens forstå. Den har jeg da også selv, men det har ikke nødvendigvis noget med økonomi at gøre, det er mere glæden ved, at man så rigtigt og følelsen af, at man ikke var den eneste, der så, at denne kunstner var speciel. Men hold for dig selv, at du gav 3.000 kroner for et værk, som nu er 300.000 kroner værd.
Der var engang en samler, der i start-90’erne købte et af Olafur Eliassons ikoniske værker for 10.000 kroner i et galleri på Vesterbro. Værket var en installation, som ved hjælp af forstøvet vand fra en vandpumpe skabte en regnbue. Samleren fik et håndlavet certifikat af Olafur, der gav samleren rettighederne til at genopføre værket. Værket er mange penge værd i dag, men jeg tror egentlig, at samleren mere end pengene glæder sig over, at han dengang mødte ham den knaldede Olafur med briller i et lille galleri, og nu vil alle verdens museer have fat i ham.
Det er ikke ualmindeligt, at man prutter om prisen, når man køber kunst fra en etableret kunstner, men det er langt fra sikkert, at man får noget ud af det. Køber man kunst fra en ung kunstner, så synes jeg ikke, der er nogen grund til at bede om rabat. For de tjener ikke en krone i forvejen.
Jeg forstår 200 procent de mennesker, som føler sig intimideret af at gå ind på et galleri. Men jeg kan afsløre, at dem, der står på den anden side, er lige så bange for at sige noget forkert. Du skal ikke være bange for at være ærlig og fortælle, at du ikke ved noget om kunst. Møder jeg en kunde, som er ny i kunstverdenen, står jeg ikke og spiller mega højpandet over for dem, og det håber jeg heller ikke, at mine kolleger gør. Der er ikke noget, der hedder dumme spørgsmål.
Lad i det hele taget være med at være forfængelig og tro, at du skal ud og finde den nye Warhol. For du aner ikke, om det er den nye Warhol, du står med. At købe kunst skal være sjovt. Find nogle kunstnere, hvis værker du holder af. Så må tiden vise, om det er den nye Warhol, du har fundet.
Det gode liv
På Eurowoman og Euroman ligger det i vores natur at være internationalt orienterede. Vores læsere navigerer hjemmevant i de fleste europæiske storbyer, og vi skal stå tidligt op, hvis vi skal anbefale restauranter, udstillinger eller butikker, de ikke i forvejen kender til eller har besøgt. Det er på rejser, langt ude i naturen eller sent om aftenen på en lokal taverna, at meget af det moderne liv leves. Det er her, vi og vores læsere oplever, suger til os og skaber minder, vi gemmer til eftertiden.
Men det er derhjemme, at fundamentet for vores tilværelse er. Og det er her, vi bliver hele mennesker. Vi har brug for tryghed, fire vægge og et tag over hovedet. Vi kan efterleve vores udlængsel og få nok så mange indtryk ude i verden, men det er på hjemmeadressen, at oplevelserne bliver fordøjet og gjort til en del af os selv.
Det seneste halvandet år har hjemmet fået en ny betydning. For nogle er det gået fra at være et frirum til et fængsel, fordi friheden til at bevæge sig rundt i verden er blevet stækket. For andre har det været det eneste sted, hvor spillereglerne for at være borger ikke er blevet omskrevet af en virus, og hvor man stadig kan være sit rigtige jeg.
Men mest af alt står det klart, at hjemmet stadig er der, hjertet er nødt til at være. Og den energi og de midler, vi ikke har brugt på rejser eller oplevelser, er blevet brugt derhjemme. Hvad udad er blevet tabt i manglende inspiration fra fjerne egne, er indad blevet vundet ved forbedring af boligen. Den skal være et rart sted at være. Møbelfirmaerne har kronede dage. Vi køber kunst til væggene, går i køkkenet og får øjnene op for den væsentlige forskel mellem at bo i et hus og at skabe et hjem.
Det hylder vi i et stort tema og fejrer alt det, der gør livet derhjemme ekstra godt. Farver på væggene, nyt udstyr til køkkenet, musikken til middagsselskaberne, nye titler til bogreolen, hotel-fornemmelser på badeværelset og selvfølgelig skik og orden på alt det, du ikke rigtig bruger og derfor bør skille dig af med.
Verden åbner igen, men den kolde og blæsende årstid trækker os indendøre. Grib muligheden for at bruge den mørke tid rigtigt: Indtag dit hjem, inviter dine venner og skab plads til at skabe de rammer, hvor minderne kan slå rod.
Anne Lose og Kristoffer Dahy Ernst
Chefredaktører
Eurowoman og Euroman
Se, hvad vi ellers skriver om: Det gode liv, Kunst, Investering og Penge
