JEG PRØVER gå i seng inden klokken ni. Det er ikke altid lige nemt at falde i søvn. Dengang, jeg begyndte at arbejde på ’Go' morgen Danmark’, lå jeg ofte og stressede, når jeg skulle falde i søvn. Jeg lå og tænkte: ”Nu er der kun fem timer til, at jeg skal op, nu er der kun fire timer til, at jeg skal op.” Med årene er jeg blevet bedre til ikke at gøre det. Jeg tror, det er blevet bedre, i kraft af at jeg har lært, at selvom man ikke får de optimale antal timer søvn, så kan man sagtens gennemføre en udsendelse. Man kan jo altid tage en lur bagefter.
JEG LÆSER som regel en bog, når jeg forsøger at falde i søvn. Det hjælper mig. Lige for tiden læser jeg Benjamin Koppels ’Annas Sang’, som jeg fik til jul. Jeg læser nærmest ikke, hvis ikke jeg skal sove. De aftener, hvor jeg er en klovn, ser jeg TV, inden jeg skal sove. Det hjælper ikke ligefrem en med at falde i søvn.
NÅR JEG SKAL møde på arbejde, sover jeg i et andet soveværelse end min kone. Man har typisk to eller tre morgenvagter i træk, hvor man i hverdagene møder 4.45.
KLOKKEN 3.45 RINGER min alarm. Jeg står op med det samme. Hvis man overhovedet overvejer at snooze, har man tabt. Jeg kunne ikke finde på at snooze, når jeg skal på arbejde. Det går galt. Alt, jeg gør om morgenen, skal gøres på minuttet, hvis det skal lykkes. Jeg har lige præcis en halv time derhjemme til at blive klar.
Når jeg har slukket alarmen, lister jeg ud på badeværelset, hvor jeg vågner under bruseren.
Jeg har perfektioneret min listeteknik. Jeg bor med min kone og tre børn, som jeg virkelig ikke har lyst til at vække midt om natten. Det handler derfor om at gøre tingene stille i blinde: at gå på listetæer og ikke tænde noget lys.
EFTER BADET børster jeg tænder, inden jeg barberer mig. Jeg barberer mig hver morgen med en maskine. Jeg har sådan lidt kalkunagtig hud rundt om halsen, hvilket gør, at jeg skærer mig, hvis jeg bruger en skraber, hvilket ellers giver det bedste resultat. Men min hud er simpelthen for løs. Derefter putter jeg kontaktlinser i og sætter håret. Det tager så ikke så lang tid med mit korte hår.
JEG TAGER DET tøj på, der ligger på stolen. Det er som regel det, jeg havde på dagen før. Det er ikke så vigtigt for mig, hvad det er. Vi har en stylist inde på arbejdet, der klæder os på til udsendelserne. Vi har også en makeup-artist, der hjælper mig med at se lidt mere frisk ud.
I bilen på vej på arbejde hører jeg som regel noget popmusik. Det skal helst være lidt upbeat, så jeg ikke falder i søvn. Det tager 30 minutter at køre fra mit hjem i Hørsholm til Tivoli, hvor ’Go Morgen Danmark’ bliver optaget. Der skal jeg møde klokken 4.45.
MORGENMAD SPISER JEG derinde. Jeg spiser det samme hver dag: havregryn med mælk. Der er en morgenmadsbuffet med alt muligt forskelligt, og det, man har lyst til, er selvfølgelig franskbrød med pålægschokolade, men det mætter ikke på samme måde som havregryn. Havregryn er det, der bærer mig gennem morgenen. Jeg har spist det, siden jeg var helt lille.
Jeg putter ikke noget ovenpå. Jeg kan nogle gange finde på at putte rosiner på, men som udgangspunkt er det bare finvalsede gryn med mælk. Jeg forstår ikke folk, der spiser grovvalsede gryn. Nogle få gange, ved en fejl, er jeg kommet til at købe pakken med de grovvalsede, og den ender altid med at stå bagerst i skabet i et år: Jeg kommer aldrig til at spise grovvalsede gryn.
Jeg drikker faktisk ikke kaffe, og det er jeg ikke den eneste vært derinde, der ikke gør. Jeg drikker te eller vand. Jeg kan enormt godt lide duften af kaffe, og jeg har heller ikke noget imod smagen. Hvis jeg skal fortælle helt ærligt, hvorfor det er, jeg ikke drikker kaffe, så er det, fordi jeg får luft i maven af det. Mit mavesystem har det ikke godt med kaffe. Det er ikke så smart, hvis jeg skal sidde og småprutte i sofaen, mens der er gæster.
JEG VILLE ØNSKE, at jeg kunne få otte timers søvn. Der fungerer jeg helt klart bedst. Det får jeg bare ikke. Det er ikke realistisk. Det gode er, at jeg altid har været A-menneske. Jeg har aldrig været sådan en, der kunne sove til klokken 10. Jeg tror, at hvis jeg bare sover så længe, jeg kan, så sover jeg senest til klokken 8.
NÅR DET SÅ er sagt, er der intet menneske, der synes, at det er nemt at stå op klokken 3.45. Det vender man sig aldrig nogensinde til.
Folk spørger: ”Bliver det nemmere?”
Det gør det ikke. Det bliver kun hårdere og hårdere, jo flere år man har gjort det.
