Thomas Uhrskov: Sådan lykkes du med at give glæden ved skiløb videre til dine børn
Her indfører tv-vært og skiløber Thomas Uhrskov dig i ’børnebenzin’, og hvad du absolut ikke skal sige eller stille af spørgsmål, hvis du gerne vil have dine børn til at elske at stå på ski lige så højt, som du selv gør.
Det var min egen fars skyld, at jeg selv begyndte at stå på ski. Mine forældre blev skilt, og vi var tre børn, som blev delt, og jeg kom til at bo hos min far som den eneste. Han skulle finde på et alternativ til en rigtig familiejul, da det ikke er så sjovt at holde jul kun to mennesker, når man har plejet at være fem. Derfor begyndte vi at tage på skiferier os to hver jul, hvilket der ikke var så mange andre danske familier, som gjorde dengang. Jeg havde nok et lille medfødt talent og i hvert fald en stor glæde for at stå på ski, og så gik det hak i hak.
Min far er fra Jylland, så jeg skulle lære at yde, før jeg kunne nyde. Da jeg blev 15, sagde han, at jeg selv skulle til at betale for at komme af sted. Jeg svarede: ’Jaja’ og glemte at gå med nok aviser, så jeg havde ikke råd til at komme på skiferie næste år. Det skulle simpelthen være løgn, og jeg fik omgående kørt alle de aviser, jeg kunne komme i nærheden af, ud, og opdagede også, at man kunne blive skilærer. Det betød, at jeg kunne få lov til at stå endnu mere på ski og komme gratis af sted.
Man ønsker jo det bedste for sine børn, og når man nu selv har fået enormt meget glæde af skiløb, så ville det være åndsvagt ikke også at introducere dem til det. Det er primært for deres skyld, men for min egen skyld har jeg gerne villet af sted på ski, og når man har små børn, kan man jo ikke efterlade dem alene hjemme. De skulle med, og så gælder det om, at de nyder at stå på ski. Og det er vi heldigvis lykkedes ned. Vores yngste, Anton, skal til Østrig i år og undervise, for han er blevet skilærer og er gået i mine fodspor. Alle mine tre børn er rigtig glade for at stå på ski. De er 19, 20 og 24 år.
Vi er ikke ligesom sådan en rigtig håndboldfamilie, der er i håndboldhallen hele tiden, fordi der, hvor man kan stå på ski, er jo et godt stykke væk. At stå på ski er bare noget, vi laver sammen. Jeg ville ikke definere os som en skifamilie. Men når man har ski som en del af sit arbejde, har man en kæmpefordel, når det kommer til at videregive glæden for noget til sine børn. Man er af sted flere gange om året, og hver enkel skidag er ikke så bekostelig som for andre.
