Ulla Terkelsen går i karbad hver eneste dag: ”Jeg ligger jo ikke og skvubber rundt dernede”

JEG ER JO nyhedsjournalist – verdens ældste, langt den ældste faktisk, det er en rekord – og mit døgn er meget ujævnt, afhængigt af om jeg er ude at rejse. Nogle gange er jeg direkte igennem ret sent, og så dikterer det jo min sengetid. Men når jeg ikke arbejder, går jeg oftest i seng mellem klokken 23 og midnat. Men jeg står altid tidligt op. Ved seks-syv-tiden.

DET KAN GODT være, jeg er morgenmenneske, men jeg elsker ikke morgenmad. Det spiser jeg aldrig. Jeg drikker bare en kop te. Og så går jeg i karbad, for jeg kan ikke lide at gå i brusebad. Kun karbad. Alle de mange, mange, mange steder, jeg har boet, har jeg altid haft et karbad på badeværelset. Ikke sådan nogle spabade, hvor der kommer stråler ind fra siden, men gammeldags badekar. Sådan har det været, fra jeg blev født. Jeg er altså tilhænger af karbad, men nogle gange bor jeg selvfølgelig på et hotel, hvor der kun er brusebad, og så må jeg jo bruge det. Naturligvis. Men jeg kan bedst lide karbad.

MIN TELEFON VÆKKER mig, og så læser jeg alle nyhedsoverskrifterne igennem. Jeg får mange forskellige aviser på min telefon, telegrambureauer, BBC, fransk radio, tyske medier, italienske – nej, ikke italienske – men franske, britiske, amerikanske, danske og tyske nyhedstjenester. Dem læser jeg som det første. Så tænder jeg for karbadet, og mens det bliver fyldt med den rigtige blanding af varmt og koldt vand, laver jeg te, og den drikker jeg, inden jeg går i karbad. Jeg har virkelig meget god te. Jeg køber aldrig teposer, aldrig, det er det værste, der findes. Altid løs te fra en god teforretning.

JEG KUNNE IKKE drømme om at dyrke motion om morgenen. Nej, nej. Jeg læser og ser morgenfjernsyn og tjekker nyhederne, mens jeg drikker min te.

VED 11-TIDEN går jeg på gaden i Cannes i Sydfrankrig, hvor jeg bor. Enten går jeg i en bagerforretning, der ligger på hjørnet, Frédéric, hedder den, eller på en café. Jeg bor midt inde i byen, så der er ustandseligt caféer. Jeg får en kop kaffe – en grand crème, en kaffe med varm mælk – og en croissant. Det er det første, jeg spiser. Så læser jeg de papiraviser, jeg har købt på vejen, mens jeg drikker min kaffe. Nogle gange går jeg også hen til en italiener, der hedder Antonio. Han har sådan et hul i væggen, hvor man kan få en meget hård espresso. Hans croissanter er bare ikke så gode som de franske.

MINE MORGENER ER behagelige, og jeg er i godt humør, når jeg vågner. Ofte har jeg gæster boende, så sludrer jeg med dem, men de må selv hente morgenmad. De kan jo bare lige gå ned på hjørnet til Frédéric og hente croissanter. Jeg skal bare have min te.

I MIN LEJLIGHED er der mange blomster, jeg er nemlig blomstoman. Hvis jeg havde min egen have, gad jeg godt gå ud om morgenen og plukke lidt blomster i haven. Men jeg har ingen have. Så jeg køber blomster nede på torvet, hvor der er mange blomsterhandlere. De er også billigere end i Danmark, men jeg ved ikke, hvor mange penge jeg bruger på blomster. Jeg er ikke ret god til at lægge tal sammen.

JEG LIGGER HØJST i karbadet i fem minutter. Jeg ligger jo ikke og skvubber rundt dernede. Jeg kommer noget olie i vandet og går i, når temperaturen og højden på vandet passer, og så går jeg op efter fem minutter, tørrer mig og tager en badekåbe på, for på grund af olierne i vandet skal man ikke tage sit tøj på lige med det samme efter.

JEG ER IKKE typen, der lægger tøjet frem dagen inden, for det afhænger jo af vejret. Men jeg er ret hurtig til at vælge tøj i mit påklædningsværelse. Et walk-in-closet, hedder det på amerikansk. Der går jeg bare ind og tager det på, der ser fantastisk ud.