Det er sjældent, at et klik på ‘play’-knappen på Netflix er en særligt skelsættende begivenhed. Da journalist Emil Nørlund for et par måneder siden satte sig til at se en af streamingtjenestens nyeste dokumentarer, ‘What the Health’, ændrede det dog drastisk hans forhold til sine kostvaner. Han havde nemlig hidtil været ivrig kødspiser - men i dokumentaren blev han præsenteret for de påståede konsekvenser, det kan have at spise kød regelmæssigt.
“Da jeg havde set den, var jeg dybt chokeret og tænkte ‘what the fuck’. Jeg ringede faktisk til min lillebror og en ven midt om natten og sagde ‘det her, det skal I se’. Jeg var i chok over, at vi ved så lidt om, hvad det er, vi putter i munden. Den ene film tog den anden, og lige pludselig havde jeg på en uge set 12 film om kostvaner og dyrevelfærd. Så stoppede jeg med at spise kød fra den ene dag til den anden.”
Netop ‘What The Health’ er dog blevet kritiseret for at manipulere med fakta. Tidligere i år fact-tjekkede Time de påstande, der bliver fremlagt i dokumentaren, og resultaterne viste, at der i flere tilfælde var mere eller mindre svage link mellem indtagelse af animalske produkter og forskellige sygdomme. Alligevel er dokumentaren i dag anerkendt for at sætte fokus på konsekvenserne af kødproduktionen - og det var nok til at overbevise Emil Nørlund om, at mere grønne spisevaner var det rette for ham.
I dag, fire måneder senere, spiser han nemlig fortsat overvejende vegetarisk. Og ser man på statistikkerne, er han blot én ud af en større gruppe danskere. Tal fra Coop Analyse og Vegetarisk Forening viser nemlig, at antallet af danskere, der lever helt eller overvejende vegetarisk, er fordoblet fra 2010 til 2016 og i dag udgør en gruppe på 465.000 personer. Samtidig vurderer foreningen, at 25.000 danskere lever helt vegansk og dermed undgår samtlige animalske produkter.
Begrundelserne for at skære alle animalske produkter eller blot kød ud af sin kost er mangeartede. En undersøgelse fra Vegetarisk Forening viser, at 43% af de adspurgte veganere, vegetarer og flexitarer (vegetar på deltid) har angivet dyreetik som den primære motivation for at undgå kød, mens 23% har angivet sundhed og 23% har angivet miljø, klima og ressourcer.
For Emil Nørlund har alle tre faktorer haft indflydelse på hans beslutning - men vigtigheden af dem har ændret sig i takt med, at han har opsøgt mere information om vegetarisme.
“Det startede med egoistiske årsager og min egen sundhed. En af de første dokumentarer, jeg så, handlede nemlig om det. Der blev sagt noget med, at dét at spise rødt kød på en eller anden måde var sammenligneligt med at ryge en pakke cigaretter om dagen. Jeg kan huske, at der var et billede af en mor, som stod og stegte smøger til sine børn. Jeg var nok lidt ukritisk i starten og har sidenhen fundet ud af, at der er lidt propaganda over de fakta, der bliver præsenteret i dokumentaren. Men den gjorde stadig et stort indtryk,” siger han.
“Det sjove er, at efter et stykke tid har det ændret sig til, at det for mig handler meget om dyrene. Førhen har jeg været pisseligeglad med dyr, for at være helt ærlig. Men lige pludselig kunne jeg ikke forstå, hvordan vi kan fostre væsener med det ene formål at slå dem ihjel.”
Kødproduktionens CO2-udledning
I sine første, spæde skridt mod en vegetarisk kost stødte Emil Nørlund også dokumentaren ‘Cowspiracy’, der ligeledes er produceret af folkene bag ‘What the Health’. Den har fået et ry for at kunne omvende selv de mest hardcore kødspisere til vegetarismen - og på Twitter kan man under hashtagget #Cowspiracy læse flere følelsesladede beretninger fra folk, som fortæller, hvordan den har ændret deres syn på kødproduktion.
I 2015 kom dokumentaren dog i voldsom modvind, da DR Detektor kunne afsløre, at filmen gjorde brug af misvisende statistikker. Undervejs bliver der nemlig vist en række søjlediagrammer, der skal få seerne til at forstå budskabet om, hvor meget CO2 kødproduktion udleder - og disse diagrammer viste sig at være størrelsesmanipulerede, så faktaen visuelt så mere voldsom ud.
På trods af den voldsomme kritik er flertallet af klimaeksperter dog enige om, at dyrelandbrug har en negativ indvirkning på miljøet. Mellem 20% og 25% af en gennemsnitdanskers CO2-regnskab svarende til 3 ton CO2 årligt udgøres af fødevareforbrug, og ifølge Videnskab.dk er animalske produkter som kød, smør og ost de mest klimabelastende, fordi dyrene i løbet af deres levetid spiser flere gange deres egen vægt i foder fra planter, som i sig selv også har været klimabelastende at dyrke. Den største synder er her oksekød, som har en klimapåvirkning på knapt 20 kilo CO2 per kilo kød. Til sammenligning har et kilo sojabønner en klimapåvirkning på 0,6 kilo CO2.
Ifølge Videnskab.dk løber danskernes madforbrugs klimabelastning op i over 15 millioner ton CO2 om året, hvilket er dobbelt så meget som de danske personbiler, der årligt udleder 7,4 millioner ton CO2. Og for Emil Nørlund var det netop også sammenligningen af forskellige typer forbrugs CO2-udledning, der talte stort i hans valg om at spise vegetarisk.
“Jeg har altid syntes, at forurening fra persontrafik var ret slem, men så fandt jeg ud af, at der udledes mindre CO2 ved privatbilisme end ved kødproduktion. Så begyndte jeg at tænke over, hvorfor jeg gik så meget op i, at vi ikke forurener ved at køre for meget i bil og flyve, når det faktisk er endnu slemmere, hvad vi spiser.”
“Vegetarisme-bølgen har været på vej længe”
Det er dog ikke nogen hemmelighed, at danskerne generelt er glade for kød - endda så meget, at vi flere gange har skabt overskrifter som et af verdens mest kødspisende folkefærd med et gennemsnitligt forbrug på 72 kilo kød om året per person. Men synet på kødforbruget er ved at ændre sig nu, mener Kirsten Østergaard Poulsen, som er fremtidsforsker hos Firstmovers. Hun forsker særligt i den del af befolkningen, som er de første til at tage skridtet ud i nye tendenser - de såkaldte ‘firstmovers’ - og hun fortæller, at vegetarisme-bølgen i den grad er ved at rulle ind over Danmark.
“Den har været på vej igennem længere tid, hvor vi er begyndt at agere mere og mere ansvarligt som forbrugere. Vi har tidligere haft fokusområder som økologi og madspild i fokus, og nu bliver bæredygtighed helt naturligt en mere integreret del af vores adfærd.”
Ifølge Kirsten Østergaard Poulsen handler det ikke nødvendigvis om, at vi alle bliver ‘fuldblodsvegetarer’. I stedet vil de fleste integrere de grønnere spisevaner på en måde, der passer til lige præcis dem.
“Nogle er fuldblodsvegetarer, og flere begynder også at vælge veganer-vejen. Så er der nogen, der er pescetarer (vegetarer der spiser fisk, red.), eller som kun spiser æg som eneste mejeriprodukt. Det har været adfærd hos first-moveren længe, men efterhånden begynder vi også at snakke om kødfrie dage i den generelle befolkning,” siger hun.
“Da jeg for et par år siden holdt foredrag, hvor jeg fortalte, at vi i fremtiden ville komme til at spise overvejende grønt, var der mange, som sagde ‘bullshit, det kommer ikke til at ske’. Men det begynder at løsne op nu. Man begynder at kunne købe vegetariske og veganske produkter flere og flere steder, og selv de mest hardcore bøfrestauranter er også begyndt at putte nogle grønne retter på menukortet.”
Også de danske supermarkeder kan mærke, at den grønne bølge for alvor er ved at gøre sit indtog i Danmark. Det fortæller Lars Aarup, som er analysechef for Coop, der står bag en række supermarkedet som SuperBrugsen, Irma, Fakta og Kvickly - og i butikkerne oplever de, at bølgen har fået sit tag i danskerne.
“Der er en stigende efterspørgsel på vegetariske produkter, og vi kan mærke det på to måder. Det ene er, at kunderne efterspørger ting, som de har set i for eksempel Sverige og Tyskland, og som de også gerne vil have her. Det andet, vi oplever, er at leverandører kommer og siger, at de tror, at det her kan sælges i Danmark nu, fordi vi nu er nået hertil.”
Ligesom Kirsten Østergaard Poulsen mener han dog ikke, at vi i fremtiden vil se, at samtlige danskere skærer kødet og andre animalske produkter helt ud af deres fødevareforbrug.
“Man skal måske passe på med at kalde det en vegetarismebølge. Det, der egentlig er ved at ske, er, at flere danskere i stigende grad undværer kød en gang imellem. Især den yngre del af befolkningen under 35 år spiser mindre eller sjældnere kød,” siger Lars Aarup.
“Kødsalget har generelt stagneret siden 2011, og vi er begyndt at se et lille fald i det - i hvert fald i sådan noget som hakket oksekød. Når du kommer over i finere udskæringer, er der egentlig fortsat en meget fin efterspørgsel på det. Men det er tydeligt, at sådan noget, som nordmænd kalder ‘køddej’, det vil man ikke rigtig handle længere - i hvert fald ikke, hvis man er blandt de yngre danskere.”
“Jeg vil ikke være til besvær”
Både Lars Aarup og Kirsten Østergaard Poulsen fastslår også, at den grønne bølge ikke bare er en tendens, men en blivende udvikling - og det er en, Dansk Supermarked kommer til at satse på fremover, fortæller Lars Aarup.
“Når vi kigger fem eller ti år frem, vil det være meget mere normalt, at man en gang imellem spiser mad helt uden kød, eller at man spiser mad, hvor kødet ikke er hovedbestanddelen, men mere er smagsgiver som krydderi på toppen. Vi kan se en eksponentiel vækst i vegetariske produkter fra år til år. Det er helt sikkert, at det er meget mere end en døgnflue, det her.”
Og på trods af modstanderne holder Kirsten Østergaard Poulsen fast i, at vi kommer til at spise overvejende grønt i fremtiden.
“At der ligefrem kommer et tabu omkring at spise kød, tror jeg ikke. Men hvor vi i dag kan tænke over, hvorfor nogen ikke slukker lyset, når de går ud af et rum, selvom de ved, det er dårligt for miljøet - så vil man i fremtiden også have en holdning til, hvorfor nogen bliver ved med at spise kød, selvom de ved, at det belaster vores verden.”
I dag, fire måneder efter at Emil Nørlund tog beslutningen om at spise vegetarisk, kan han dog heller ikke forestille sig at gå tilbage til at spise kød på fast basis. Sommetider spiser han fisk - og hvis det er det mest belejlige, vil han heller ikke afvise helt at spise kød en sjælden gang imellem.
“En enkelt kødfri dag om ugen ville være for lidt for mig, så jeg vil hellere vende den om og sige én dag med kød. Men det tror jeg ikke engang, jeg behøver. Det, jeg er nået frem til, det er, at jeg ikke vil være til besvær. Hvis jeg bliver inviteret ud et sted, og der kun er kød, så må jeg bare spise det. Jeg skal ikke besvære andre,” siger han.
“Og så har jeg lovet mig selv, at jeg skal have and til jul. Det må jeg godt.”
LÆS OGSÅ: Derfor skal du altid vælge whisky, når du bestiller drinks i baren
LÆS OGSÅ: Hvis du nævner mad på din Tinder-profil, kan det give dig flere dates
LÆS OGSÅ: Sådan får du mest ud af din bænkpres
