RED BULL. RED BULL. Monster. Smøger. Red Bull. Pakkeafhentning. Red Bull. Red Bull. Red Bull. Smøger. Red Bull. Monster. Red Bull.
Arbejdslivet som bestyrer af kiosk-kassen i Meny i Rødovre Centrum er ganske givet omskifteligt og fagligt udfordrende, men lige denne tirsdag morgen er bestillingsmønstret til den trivielle side.
Den københavnske vestegn er ved at tørre søvnen ud af øjnene, det er en bagende varm junimorgen, og den indre arbejdsmotor bliver smurt med klæbrig, sød energidrik.
”Vi drikker det, som var det vand,” som Sofia, medarbejder i lingeributikken Hunkemöller, fortæller til Euroman travende gennem centret med en blåbærsmagende Red Bull i hånden.
Det er ikke tilfældigt, at det er en ung kvinde fra Vestegnen, vi følger på arbejde. Det er Sofias skyld – eller fortjeneste, om man vil – at salget af energidrik siden 2010 er steget med 700 procent herhjemme. Det viser tal fra Coops Analyseafdeling.
De afslører, at Sofia er den energidriksdrikkende arketype. Ung, fra Vestegnen og – måske mere overraskende – kvinde.
”Da jeg så tallene, tænkte jeg med det samme: ’Hvorfor ved vi ikke mere om det?’”
Sådan siger Susanne Pedersen, der forsker i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet. Hun ved især meget om den forbrugeradfærd, der angår unge og fødevarer.
Tallene, hun finder så overraskende, viser, at danske kvinder mellem 15 og 34 år drikker tre gange så meget energidrik som gennemsnittet – og mere end dobbelt så meget som deres jævnaldrende mænd.
Man plaskede måske rundt i fordomsfuldhedens lune æggeblomme og troede, at energidrik var noget, der blev drukket af teenagedrenge på underventilerede gamerværelser.
Men nej, energidrikken går altså renest ind hos de unge kvinder. Og også regionalt er der forskelle at spore: Ifølge Coops analyse bliver der drukket flest energidrikke i Nordjylland og på den københavnske vestegn, færrest nord for København.
Vi tog vestpå for at tage temperaturen på energidrikkens ry og rygte.
PÅ VESTEGNEN HF & VUC er der krampagtig tavshed, eleverne går ensomt rundt i cirkler med flakkende blikke, for det er i dag, de sidste mundtlige eksaminer finder sted.
Jeg er troppet op for at besigtige, om energidrikkene har fået krammet om vores uddannelsesinstitutioner. Men her er ingen at se. Først senere lærer jeg hvorfor.
”Vi er simpelthen helt stoppet med at sælge energidrikke på skolen for ganske nylig,” siger Tue Sanderhauge, der er direktør på Vestegnen HF & VUC, da jeg ringer ham op.
”Vi vil gerne servere det, der giver den bedste læring. Og det gør energidrikke bare ikke. Vi får tilbagemeldinger fra lærerne om, at de kan se, at det går ud over læringen i rummet. Og det er et fænomen, der bare er vokset og vokset,” siger han.
Tue Sanderhauge har en pointe. Et så højt koffeinindtag, som energidrikke tilvejebringer, kan ifølge Fødevarestyrelsen gøre børn og unge urolige og irritable til gene for indlæringsevnen.
Med samme argument har et flertal i Norges Storting i forrige uge bedt regeringen om at gennemføre et forbud mod salg af energidrikke til børn under 16 år.
”Det er jo ikke sådan, at vi kropsvisiterer eleverne på skolen,” siger Tue Sanderhauge fra Vestegnen HF & VUC, ”så de kan stadig godt drikke energidrik i undervisningen. Vi vil bare ikke bidrage aktivt til det.”
KOFFEINSKATTEJAGTEN FORTSÆTTER i Rødovre Centrum, hvor butiksindretteren i Meny godt ved, hvor den folkelige interesse er begravet.
Man kan næsten ikke finde vej til grøntsagsafdelingen uden at banke tæerne ind i den kolossale energidrikstand, der er placeret allerforrest i butikken. De har det hele: Red Bull i fem varianter, Cult, Monster, Rockstar, Booster. Det er noget af en farvelade, energidrikmærkerne gør sig sjældent i afdæmpede visuelle udtryk.
Og det vælter ind med kunder, de fleste unge kvinder, der skal have dagens første koffeintilskud klokken lidt over 9.
Der er Silke, der skal på arbejde i Kaufmann, og som drikker to-tre Red Bulls om dagen i stedet for kaffe.
Der er Naja, der arbejder i Magasin og godt ved, at hun med sin ADHD egentlig ikke burde drikke den slags, men alligevel ikke kan holde sig fra Red Bull-varianten med smag af jordbær og abrikos.
Og så er der Sofia, hende fra Hunkemöller, der ikke kan fordrage kaffe og kommer i en venindekreds, hvor energidrik bliver drukket, som var det vand:
”Jeg drikker nok fem-seks Red Bulls om ugen. Når man er ude om sommeren, er det meget lækkert med en Red Bull,” – tal fra Coops Analyseafdeling viser da også, at der bliver solgt flest energidrikke i de varme måneder – ”kaffe gør også tænderne gule, jo. Så ved jeg godt alt det om hjerteproblemer og så videre, men jeg føler faktisk ikke, det har en effekt på mig. Jeg drikker det bare, men det er måske heller ikke så godt,” siger Sofia.
Kioskbestyreren i Meny må ikke afsløre, hvor mange energidrikke der ryger over disken på en dag. Men det er mange. Hun kan faktisk dårligt huske, hvornår hun sidst har solgt en helt almindelig sodavand.
Og så er det godt, at jeg tidligere har ringet Susanne Pedersen – forbrugeradfærdsforskeren – op og spurgt, hvad det egentlig er, der foregår:
”Det er blevet en social norm. Stigningen i salget viser, at energidrikke er blevet socialt accepteret. Du bliver ikke set ned på i din venne- eller venindegruppe, hvis du drikker energidrik,” siger hun.
Kulturen har altså ændret sig, og med mærker som amerikanske Prime, der med influenceren Logan Paul har skabt en hysterisk interesse om sig selv på sociale medier, er der sket en renomméforskydning. Energidrikke rimer ikke længere på gamere og håndværkere. Det er for alle. Også selvom de korporlige konsekvenser er velkendte:
”Vi har hørt, hvor mange sukkerknalder der er i en sodavand. Eller at vi ikke ved noget om langtidskonsekvenserne ved light-produkter. Men vores forbrugerpsykologiske filter fortæller os, at hvis de informationer ikke passer med det, vi har lyst til, så lader vi bare være med at tænke over det. Sådan er det også med energidrikke,” siger Susanne Pedersen fra Aarhus Universitet.
Mens to piger, de er vel omkring 16 år og iført mavebluser og lavtaljede cowboybukser, svinger målrettet forbi energidrikstanden i Meny og griber ud efter hver deres orange Red Bull-dåse, kommer jeg til at tænke på Susanne Pedersens afsluttende refleksion:
”Måske handler det om, at vi føler os meget travle, og så bliver det en undskyldning, at vi har brug for koffeinen. Det er svært at sige. Måske er energidrikke bare blevet cool.”
