Stort portræt: Lars Mikkelsen om berømmelse, farens død, stress, Gud og billard

På godt et år er han blevet døbt, hans far er død, og han har vundet en af verdens største skuespillerpriser for sin rolle i ’Herrens veje’. ”Et hektisk år,” siger han selv, men også et år, som har efterladt ham mere afklaret end nogensinde. Thorkil Jacobsen har fulgt Lars Mikkelsen på arbejde, på værtshus og hjemme på bagtrappen, hvor han tænker bedst med en hvid King’s i munden.

Offentliggjort

Det er blevet sent. Vi sidder fem-seks stykker uden for et af Nyhavns værtshuse. De har egentlig lukket, men der er stadig fadøl og whisky på bordet. Pludselig rejser Lars Mikkelsen sig op, høj som han er, smilende, for han vil vise os et af Slava Polunins bedste numre.

Slava Polunin er en af Ruslands mest berømte klovne, og en af Lars Mikkelsens store helte. ”Der var en fantastisk poesi i alt, han foretog sig,” siger Lars Mikkelsen, ”det var så simpelt.”