”Da jeg modtog min diagnose, var det med en vis lettelse. Nogle sammenhænge blev tydelige, og lidt af ansvaret for mine egne fiaskoer blev taget af mine skuldre”
Flere end 40.000 danskere er diagnosticeret med ADHD. Deres vanskeligheder med koncentration og impulsivitet giver problemer i hverdagen, og de er overrepræsenteret i statistikker for arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet og meget mere. Euromans Thorkil Jacobsen er en af dem. Her fortæller han om at vende sin egen historie på hovedet, finde håb i en psykiatrisk diagnose og langsomt pejle sig frem til en retning i livet, som giver mening.
HVIS DU I BEGYNDELSEN af 2018 så mig cykle gennem Utterslev Mose, ville du nok tænke, at jeg var helt normal.
Hvis du kendte mig, ville du måske endda tænke på mig som relativt succesfuld: 36 år gammel, to børn, stadig kærester med deres mor, en villalejlighed i udkanten af København og uddannet journalist. Men sådan føltes det ikke. Mit liv var et patetisk rod.
Året før havde jeg impulsivt sagt mit arbejde op, fordi jeg troede, jeg havde et andet på hånden. Det havde jeg ikke. Og nu var jeg i stedet arbejdsløs – eller freelancer, som vi journalister ynder at kalde det.
Den nyvundne frihed skulle bruges fornuftigt, havde jeg tænkt. Endelig skulle jeg skrive en roman, ombygge børnenes værelser og hygge mig med journalistiske projekter, indtil jeg igen fandt et arbejde. Sådan gik det ikke. I stedet sad jeg oppe på mit kontor, hvor tankerne myldrede, og ingenting skete.
