Anders Krab-Johansen: ”Jeg har magt, jeg er hvid, kristen, borgerlig. Det er jo ondskaben selv”

Hvorfor har du skrevet bogen ’Fri os fra den værdiløse borgerlighed’?

”Jeg kan se, at borgerlige stort set altid taber kampen om, hvad der er godt i denne verden. Vi er rigtig gode til at fortælle, hvad der er effektivt, hvordan tingene skal fungere, og til at sige til folk, at de selv må bestemme.

Men når borgerlige skal fortælle, hvad det egentlig er for nogle værdier, der ligger i at være menneske, at være familie, at bygge et samfund, så kommer stort set alle, jeg kender og møder, til kort. Det, man står tilbage med, er en borgerlighed, der er blottet for værdier, og derfor kommer man i en situation, hvor man bare taber hele tiden.

Borgerlighed er blevet lig med økonomisk liberalisme, fordi den model har givet så enorme velstandsstigninger, at man har tænkt: ’Jamen, det er jo svaret på det hele.’ Men samtalen om, hvordan vi skal leve sammen, og hvad der er godt og skidt, hvad der er rigtigt og forkert, er blevet mast helt ud af det borgerlige projekt. Og hvis det er med dén på, så tror jeg aldrig, de borgerlige får magten i dette samfund.”

Så den nuværende krise i borgerlig politik skyldes de borgerlige værdiers krise i Danmark?

”Det er faktisk en vigtig pointe, for mit bud er, at politik er det, der kommer til sidst. Politikere agerer jo efter det, der er folkets vilje og ønsker, og taler ind i den måde, vi snakker med hinanden på i vores land.

Min kritik gælder også politikerne, men det er primært en kritik af alle os borgerlige. Hvis vi ikke kan finde ud af at tale om borgerlighed, så kan vælgerne heller ikke forstå det, når der skal være valg næste gang. Nogle skal tale om familien, vores sprog, land, natur, vores værdier.

Der skal sættes ord på og arbejdes med det, ellers er det andre, der vinder, og det er lige nu teknokraterne og venstrefløjen, der har vundet samtalen om Danmark.

Borgerlighed er blevet noget med, at vi skal passe på de rige, som skal have lov til at løbe rundt og tjene alle pengene og skide på alle de andre. Det kan ikke være mere forkert. Det hedder borger-lig-hed. Lige borgere. Det er et fantastisk begreb.”

Men hvorfor har borgerlige ikke selv været bedre til at gå imod fortællingen om, at borgerlige værdier handler om skattelettelser og større biler?

”Fordi man har tænkt, at dét måske ikke er helt forkert. Det giver jo massiv vækst, og så bliver alle glade og rige og får fjernvarme og mobiltelefoner, og så går det jo nok alt sammen. Man har slet ikke opdaget, at man har tabt hele historien. Man er blevet til mekanikere, der bare går og vedligeholder vækstmaskinen.”

Men er der overhovedet basis for borgerlighed med værdier i Danmark. Gider danskerne være ’ægte’ borgerlige?

”Hvis man ser borgerlighed som noget meget nært, som noget helt hverdagsagtigt, så tror jeg, at flertallet af danskerne er borgerlige.”

I din nye bog tager du udgangspunkt i en spiral, hvor du placerer individet, det enkelte menneske, inderst, som udgangspunkt i genoprettelsen af borgerligheden. Det vil næsten være for nærliggende for ikke-borgerlige at sige, at dét lyder typisk ’borgerligt’ – egoistisk og mig selv først?

”Det er den fremstilling, der lige præcis er en forvanskning af borgerlighed, som borgerlige selv er skyld i, og som venstrefløjen har haft stor succes med at udbrede. Jeg prøver i bogen at slippe ud af to modsætninger, som vi borgerlige arbejder i hele tiden.

Den ene er individ over for fællesskab, hvor moderne borgerlige altid vælger individet. Den anden modsætning er markedet over for staten. Her vælger borgerlige markedet hver gang.

Nu er det lidt hårdt skåret op, men hvis dit verdensbillede ser sådan ud, så står borgerlige tilbage som nogle kønne typer, der rigtigt nok kun går op i den enkelte, i sig selv. Jeg prøver at præsentere et alternativ, hvor man starter med det, der kommer nærmest, og det er mennesket selv.

Det enkelte menneskes værdi, og at alle mennesker har værdi, ansvar og er ligeværdige. Dét er egentlig den borgerlige revolution. Her har borgerlige fat i noget meget stærkt, som vi ikke kan flytte os væk fra.”

Du vil også styrke familiens rolle. Det lyder som noget fra gamle dage?

”Lige efter den enkelte kommer familien. Hvis jeg siger ’borgerlig familie’, ser de fleste et billede i sort-hvid for sig af en streng far og en hjemmegående mor og to børn. Det dur ikke.

Men alternativet til det er ikke en regnbue-et-eller-andet, som ingen ved, hvad er. Vi er nødt til at tale om, hvordan vi, i den tid, vi er i nu, får skabt stærke familier – som jo er det, de fleste på godt og ondt holder af og lever i og går op i. Hvordan får vi talt om familier, som noget andet og mere end: ’Det må folk selv om.’

Bare et eller andet andet. Det er ikke, fordi jeg kommer med løsningerne på det hele, det er ikke en gør-det-selv-bog. Det er et forsøg på at bryde med nogle dogmer, som vi er havnet i, både os, der er borgerlige, men også i det bredere samfund, og så prøve at vise en anden måde at snakke om disse ting på.”

Hvor ser du ellers, at borgerligheden, den med værdi, skal komme fra?

”Efter den enkelte og familien kommer det, jeg ser som en del af dannelsen: skoler, fritidsklubber, sportsklubber, kirker, osv. Med dannelse mener jeg i høj grad, at vi går fra at være små enheder til at skulle fungere sammen. Der har vi borgerlige svigtet. Vi har overladt alt det til statslige institutioner og venstreorienterede typer.”

Men man kan argumentere for, at den udvikling, eller afvikling, har været i gang i mange år. Hvordan skulle man overhovedet kunne genetablere de værdier, du omtaler i din bog?

”Jeg er ikke særligt optimistisk, og det vil kræve meget af mange. Men jeg tror ikke, at der findes noget borgerligt projekt, hvis man ikke begynder at tale alvorligt og grundigt om det her.

Hvis man ikke kan flytte vægten over på den enkelte og familierne, så kan man ikke bryde med det dogme, at det er staten og kommunerne, der skal løse opgaverne.”

Hvordan undgår man at trække det ned over hovedet på folk? Borgerlige værdier er vel noget, folk selv skal ønske at have?

”Jeg ønsker ikke et tvangsfællesskab. Det er også derfor, jeg har sat individet i midten. Den enkelte skal kunne vælge sit eget liv, sin egen seksualitet, familieform osv. Det er positivt og vigtigt, at man kan vælge selv.

Samtidig tror jeg, at der er et kæmpe, kæmpe savn hos mange efter noget, som er tæt på. Noget, der giver mening og fylder. Og det gør en regionalpsykiatrisk klinik i en forstad altså ikke. Men det gør de steder, hvor der er mennesker, venner, familier, fællesskaber, foreninger, klubber. Det, man går op i. Folk, man deler noget med. Det er der, værdien kommer. Det er det, der føles godt.

For os borgerlige er det blevet en modsætning, at hvis du skal have lov til at bestemme selv, så kan du ikke også have fællesskabet, eller så må du bare købe det på et marked. Det går jo ikke. Det er den forfladigelse, jeg langer ud efter.”

Med alle de platforme, vi er spredt ud på, især ungdommen, er et borgerligt værdiprojekt så ikke utopisk? Hvor ser du sammenhængskraften og fællesskaberne, eller grobunden for dem?

”Jeg er far til tre børn i 20’erne og har en rimelig bred berøringsflade med ungdommen. Her ser jeg en stor efterspørgsel på traditioner, sammenhæng, forståelse, værdi. Jeg tror, der er et savn efter noget, der er vigtigt for den enkelte – i store og små fællesskaber.

Tegnene er der mange steder. I musik, kultur og ikke mindst i den måde, hvorpå især unge efterlyser respekt for, hvordan vi taler med og omgås hinanden. Det er nogle helt andre træk, end dem jeg voksede op med i 70’erne, 80’erne og 90’erne, der var meget mere hardcore, individualistiske og oprørske i tonen. Jeg opfatter noget helt andet i de samtaler, folk har nu.”

Er det ikke netop en vigtig del af woke-tendensen, som umiddelbart ikke har meget til fælles med borgerlighed? Et ønske om respekt for hinanden?

”Jo, det er det positive i woke, som jeg ellers ikke synes, der er ret meget positivt i. Det er opråbet om, at vi skal passe på hinanden, respektere og være ordentlige over for hinanden. Det kan jeg i udgangspunktet godt lide.

Det dårlige ved woke er, at fordi vi ikke har kulturen og fundamentet til at tale om det, så bliver det ’min gruppe skal have nogle særlige rettigheder, mere end din gruppe.’

Så bliver det stammekrig, og det bryder jeg mig slet, slet ikke om. Det er borgerlighedens modsætning, for borgerlighed er, at vi alle sammen er født frie og lige, og det vil sige, at uanset, hvem du er, er du altid velkommen i vores fællesskab.

Du er altid velkommen, som du er, og du har altid lov til at sige, hvad du synes. Dén har vi mistet.”

Anders Bjørn Krab-Johansen

(f. 1966) Opvokset i Allesø og Kerteminde. Master i journalistik fra Columbia University i New York i 1994 og året efter kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet. Studievært på DR’s ungdomsradio fra 1990-93 og fra 1995 journalist ved Dagbladet Børsen, hvor han blev politisk redaktør, som han også var på TV 2 Nyhederne fra 2006.

Efter et kort ophold som nyhedschef på Politiken kom han tilbage til TV 2, nu som nyhedsvært. I 2011 blev han chefredaktør og administrerende direktør for Dagbladet Børsen. Fra 2017 koncernchef og udgiver for Berlingske Media.

Har tidligere udgivet bogen ’Vi vinder, når vi vågner – kunsten at forblive et rigt samfund’ (2015).

Aktuel med ’Fri os fra den værdiløse borgerlighed’, som udkommer i februar på Gyldendal. Gift med Malou Deichmann. Far til William, Agnes og Emma, som han har fra et tidligere ægteskab.

Tror du, at vi kommer til at se en større værdikamp inden længe, en borgerlig modreaktion mod fx woke, som den reaktion, man så i 80’erne efter ’68 og 70’erne?

”Jeg tror, det pres, som kommer fra woke og cancel culture, vil sætte gang i nogle ting. Der er rigtig mange, der ikke vil finde sig i det, fordi man går ind og roder ved lige nøjagtigt dette, at alle mennesker er født lige og frie.

Man er nede og røre ved nogle ting i forhold til det enkelte menneskes værdi, der for de fleste danskere, hvad enten man vedkender sig det eller ej, kommer ud af en kristen forståelse. Den værdi begynder man at pille ved, når man taler om ting som abort, om retssikkerhed, voldtægtslovgivningen, aktiv dødshjælp.

Der er mange spor, der går i retning af at instrumentalisere det enkelte menneske. Det kan, tror jeg, sætte gang i en form for borgerlig modstand, fordi det føles så forkert.”

En afgørende faktor i dit genoprettelsesprojekt er Gud og kristendommen. Danskerne – de etniske, hvide danskere – er det mest sekulariserede folk i verden. Hvorfor skulle vi lige pludselig begynde at tro og gå i kirke igen?

”Jeg tror ikke på, at borgerlige, eller for den sags skyld midten og venstrefløjen, kan finde værdierne ordentligt, hvis vi ikke anerkender, at vi er groet i kristen muld. Nede bag ved alt det, vi synes er rigtigt – tilgivelse; at passe på de svage og være gode ved hinanden – ligger et kristent værdigrundlag, som vi bliver nødt til at tage fat i og arbejde med. Der ligger en meget stærk kraft dernede.

Det er ikke engang halvdelen af danskerne, der er troende, men det ændrer ikke ved, at man godt kan arbejde med de kristne værdier og de historier, der er, uden selv at være troende kristen.

Det er utroligt vigtigt, at der er trosfrihed, så alle kan være med, men hvis man går over til at sige, at Danmark og den vestlige verden ikke er bygget på kristne værdier, så tager man fejl.

Der skal borgerlige igen gøre sig umage, for hvis den historie ikke er der, så mangler man hele den bund, der ligger under vores kultur, og alt det, som man som menneske prøver at finde ind til. ’Hvad er det at være menneske? Hvordan indgår vi i samspil med hinanden? Hvornår føles noget godt, og hvornår føles noget skidt?’

Fordi vi er en del af den kristne kulturkreds og har rødder der. Jeg ved faktisk ikke, hvor kristendommens renæssance i Danmark skulle komme fra, for jeg synes, folkekirken er blevet lige lovlig meget leverpostej.

Men jeg synes, der er meget at hente i kristendommen, og jeg vil klart opfordre til at begynde at læse og tænke og tale ud fra et kristent værdigrundlag, så man begynder at få de værdier tydeligt frem igen.”

Er du selv kristen?

”Ja. Jeg er præstesøn og er vokset op med det på en meget utvungen måde, så det falder mig let, men jeg kan se, at det for rigtig mange er svært at få et ord som tilgivelse ud over sine læber, fordi det føles fremmed og kunstigt.”

Hvor ser du den borgerlige værdipolitik, som du efterlyser, repræsenteret på Christiansborg?

”Den er meget svagt repræsenteret på Christiansborg. Det forstår jeg faktisk godt, for der skal jo være en klangbund hos befolkningen, og værdier er ikke noget, man bare kan løfte politisk. Det skal foregå i kulturelle kredse, i medierne, i tænketanke og andre steder.

Fordi værdierne ikke er der, taber man hele tiden og bliver sådan lidt venstreorienteret med forsinkelse. Det, venstrefløjen siger, bliver lige så stille det, alle siger, uanset om det handler om noget socialt eller noget grønt eller andet. Det er det mest moderne, man kan blive som borgerlig. Her savner jeg virkelig noget tankevirksomhed.”

Kunne du selv tænke dig at gå ind i politik?

”Nej. Jeg synes, politikerne er unødvendigt stressede og unødvendigt afhængige af dopamintilfredsstillelse fra folk. Og jeg synes ikke, de får flyttet ret meget i den gode retning for tiden, heller ikke de politikere, hvor jeg ellers har en fornemmelse af, at de har hjertet på rette sted.

Jeg tror, at medier, kultur, historie, kirke og andre ting er meget vigtigere nu til at opbygge nye måder at tale om os danskere og vores land på. Så jeg holder mig der.”

Hvad skal der til for at få den økonomiske liberalisme og den borgerlige værdipolitik, du taler om, til at gå op? Det lyder som en umulig opgave.

”Man skal huske, at de liberale rødder er ikke markedsøkonomi. De kom fra tyske og franske, pæne familier, der sagde, at deres drenge skulle opføre sig ordentligt. Den mest berømte liberale tænker, Adam Smith, var meget moralsk, og en af de senere, store liberale tænkere, Milton Friedman, taler meget om familien.

At folk ikke knokler for deres egen skyld, de gør det for deres families skyld. Men det er de matematik-liberale, eller hvad man skal kalde dem, der har vundet. Og når mange i det segment skal nævne noget, der er moderne eller føles rigtigt, så adopterer man en lidt tynd udgave af venstrefløjens kønspolitik, miljøpolitik eller noget andet.”

Vi kan konkludere, det ser sløjt ud for de borgerlige værdier. Er det sidste udkald?

”Jeg tror, der skal rigtig meget til, hvis det ikke skal blive ved med at gå den forkerte vej.”

Hvad vil den forkerte vej betyde?

”At vi som mennesker bliver centrifugeret længere og længere væk fra hinanden. At vi bliver mere og mere overladt til os selv. Så kan vi få lov til at køre vores kreditkort igennem og købe lidt fornøjelser, lidt sex, lidt underholdning osv. Eller vi kan vente på, at kommunen hjælper, når vi har det skidt.

Det er en rimelig trøstesløs udsigt, men jeg ser meget den der voldsomme centrifugalkraft i vores samfund. Og så kan jeg alligevel se, at når man spørger folk, hvad det egentlig er, de går op i, og hvad det egentlig er, de synes er vigtigt, så begynder der at dukke ting op, som man kan arbejde med. Vi har værdierne i værktøjskassen, de skal bare reaktiveres.”

Du er en kendt person i medieverdenen, hvor du har fået et image som en hård og brutal type. Borgerlige bliver - af deres modstandere på venstrefløjen – ikke sjældent fremstillet som uempatiske. Er der en sammenhæng?

”Jeg slår ud på alle markørerne for at være et ondt menneske. Jeg er en voksen mand midt i halvtredserne, jeg har magt, jeg er hvid, kristen, borgerlig. Det er jo ondskaben selv, ville man sige.

Og når jeg så gør mig umage med mit arbejde og stræber efter at køre en medievirksomhed, som giver den gas og har succes, så bliver man meget let fremstillet på den måde. Det er jeg faktisk oprigtigt talt ked af, men jeg har også måttet erkende, at det er rigtig svært at gøre noget ved. Så det er sådan, det er blevet.”

Det er næsten lige så svært at gøre noget ved som at genopvække borgerligheden. Du har gennem en årrække haft en markant position i den borgerlige side af mediebilledet. Føler du dig medskyldig i, at de borgerlige værdier er mere døde end levende?

”Parallellen til mig selv i bogen er helt tydelig, og bogen er jo lige så meget en opsang til mig selv, fordi jeg selv har været en, der har talt meget om arbejdsudbud og investeringer og frihandel og alt muligt andet ad den vej. Det er noget, jeg stadig synes, er virkelig vigtigt, for vi skal jo have noget at leve af. Men der har været et alt for enøjet fokus på det økonomiske."