Christian Mørk: ”Jeg gik ud på badeværelset, tændte for styrtebadet og græd”
Den 56-årige forfatter Christian Mørk om sit livs stejleste landing, om sin fars død og om at lære, at verden ikke går under, selv når alt går galt.
Har du nogensinde siddet i et fly og bedt for dit liv?
”For nogle år siden var jeg var i Ecuador i forbindelse med en bog, jeg skrev. Jeg skulle flyve fra den store kystby Guayaquil til Cuenca, som ligger meget stejlt oppe i Andesbjergene. Da vi skulle til at lande, dykkede flyet pludselig meget voldsomt. Vi susede ned mellem bjergskråningerne til lufthavnen, som ligger midt inde i byen, og det var lige før, jeg kunne kigge ind i folks spisestuer og se, hvad de fik til aftensmad.
Jeg klamrede mig til mit flysæde, mens jeg så, at kabinepersonalet, som sad med ansigtet mod passagererne, slog korsets tegn og kyssede deres små amuletter. Jeg tænkte, at nu er det godnat, men på en eller anden måde lykkedes det piloten at lande. Da jeg og de andre gringoer på flyet stod lidt opskræmte, mens vi taxiede fra landingsbanen og ind til ankomsthallen, lagde jeg mærke til, at alle sydamerikanerne tog det hele med ophøjet ro.
Kabinepersonalet kom med vand og sagde undskyld: ’Lo siento, lo siento,’ men forklarede, at det havde været en helt normal landing. De fortalte, at fly ikke bare kan cruise ind på landingsbanen i Cuenca, men skal dykke meget hurtigt fra stor højde for at kunne lande. Og at kabinepersonale i Ecuador altid slår korsets tegn under indflyvningen.”