Danmarks mest kendte forsker var ekstremt dårlig i skolen: ”Det handlede hele tiden om, hvad man ikke måtte”
Hos folk i faget har Eske Willerslev længe været et godt bud på en dansk Nobelprisvinder for sine mange opdagelser som DNA-forsker og fortidsdetektiv. Han plejede også at drømme om at modtage den velrenommerede pris. Lige indtil han ikke fik den.
Eske Willerslev har altid travlt. Der er konstant noget, han skal nå, en opdagelse, der skal gøres. Kaster han sin opmærksomhed på et emne, er det som en virus, der overtager hans hjerne. Han tænker på det som det første, når han står op, og det sidste, når han lægger hovedet på puden.
Men selvom forskningen giver ham smør på brødet, vil han ikke kalde det et job. For ham er det en livsstil, som han tilpasser hele sin verden efter. En hobby han får penge for. Vil man til tops som DNA-forsker, er det et minimumskrav, at ens hoved konstant er på arbejde. For som han siger: ”Ellers er der bare en anden forsker i Kina eller USA, der laver opdagelserne før mig.”
Mange havde regnet med, at du ville få Nobelprisen i medicin og fysiologi sidste år for dit arbejde med fortidens DNA-spor. Den gik i stedet til svenskeren Svante Pääbo. Hvordan havde du det med det?
”Det havde længe været en drøm for mig at vinde prisen, men den forduftede, da Svante Pääbo fik den alene. Vi har begge arbejdet inden for det samme felt, men i to forskellige grene. Jeg arbejdede med anatomisk moderne mennesker, mens han beskæftigede sig med hominider, som er tidlige menneskearter.