Danmarks stærkeste mand: "At være stor og stærk har intet med maskulinitet at gøre for mig"

Jeg har spillet meget fodbold og udviklede mig til at være en temmelig god målmand. Blandt andet var jeg en-to frasorteringer fra U17-landsholdet. På mit fodboldhold var vi dog nogle små fyre og meget mindre, end de andre hold vi spillede mod. Derfor blev vi sat til at styrketræne af vores træner, og så gik det stærkt. Jeg blev en af de største på holdet, og som 16-årig vejede jeg 73 kilo. Styrketræningen fangede mig så hurtigt, at jeg hellere ville løfte vægte, og et halvt år senere droppede jeg fodbolden. Jeg har altid været en enspænder, og jeg faldt for, at jeg selv kunne styre min træning og ikke være afhængig af andre.

Wrestleren Asbjørn Riis åbnede dengang et træningscenter på en gård syv-otte kilometer væk fra den lillebitte landsby Flade på Mors, hvor jeg er vokset op. Jeg tog ud til ham på min knallert og trænede. Han indrettede et helt rum med 20-30 maskiner, der var specialiseret til den træningsform, og det fik stor betydning for, at jeg gik stærkmandsvejen frem for bodybuilding. Manglede vi noget udstyr, byggede Asbjørn det bare til os.