Danmarks stærkeste mand: "At være stor og stærk har intet med maskulinitet at gøre for mig"

Jeg har spillet meget fodbold og udviklede mig til at være en temmelig god målmand. Blandt andet var jeg en-to frasorteringer fra U17-landsholdet. På mit fodboldhold var vi dog nogle små fyre og meget mindre, end de andre hold vi spillede mod. Derfor blev vi sat til at styrketræne af vores træner, og så gik det stærkt. Jeg blev en af de største på holdet, og som 16-årig vejede jeg 73 kilo. Styrketræningen fangede mig så hurtigt, at jeg hellere ville løfte vægte, og et halvt år senere droppede jeg fodbolden. Jeg har altid været en enspænder, og jeg faldt for, at jeg selv kunne styre min træning og ikke være afhængig af andre.

Wrestleren Asbjørn Riis åbnede dengang et træningscenter på en gård syv-otte kilometer væk fra den lillebitte landsby Flade på Mors, hvor jeg er vokset op. Jeg tog ud til ham på min knallert og trænede. Han indrettede et helt rum med 20-30 maskiner, der var specialiseret til den træningsform, og det fik stor betydning for, at jeg gik stærkmandsvejen frem for bodybuilding. Manglede vi noget udstyr, byggede Asbjørn det bare til os.

Til daglig arbejder jeg i et kvindejob. Jeg er ansat som bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor 90 procent af afdelingen er kvinder. Det er vores opgave at sørge for, at lægerne og sygeplejerskerne får de blodprøve- og urinprøvesvar og alt det, de skal have, for at kunne behandle patienterne på den bedst mulige måde. Det sjove er, at patienterne ikke plejer at sige så meget til min størrelse, men mere spørger, om de må prøve at røre mit store, røde skæg.

At være stor og stærk har intet med maskulinitet at gøre for mig. Det er vist også en forældet måde at anskue det på. I dag handler maskulinitet mere om, hvordan du tænker, end om hvordan du ser ud. Du kan tage kvindetøj på og stadig være en mand. Jeg får i den grad også selv brugt mine feminine sider på mit arbejde. Det er nemmere at give patientpleje, når du kan være lidt omsorgsfuld. Den største fordom, jeg møder, er, at det hele bare er muskler og ikke så meget hjerne. Især får jeg ofte kommentaren: ’Jeg vidste slet ikke, at du var så klog.’

Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke rigtig bruge det til noget i hverdagen at være så stærk. Alt er hårdere, når man er så stor som mig. Det påvirker min arbejdsdag, hvis jeg skal tage 10 kilo på i vægt, og så bliver jeg meget træt om eftermiddagen. Det er så specialiseret og på et ekstremt niveau, at det ofte faktisk mere er en hindring. På nær de få gange, hvor jeg har været ude som flyttemand. Der er det alligevel lidt nemmere, når du vejer 140 kilo, som jeg gør.

Jeg træner min krop, fordi jeg skal performe og opnå et resultat. Det motiverer mig, at jeg hele tiden skal arbejde mod nogle fysiologiske mål. Jeg er god til det og synes, det er sjovt at sidde og analysere mine tal. Jeg går egentlig ikke op i, hvordan min krop ser ud, og jeg træner ikke for at få store muskler som en bodybuilder. Hvis jeg kunne nøjes med at veje 90 kilo, havde jeg gjort det. Mange af mine konkurrenter vejer over 160 kilo. Jeg har endda konkurreret med nogle, der vejede 220 kilo. Når jeg deltager til konkurrencer ude i verden, er jeg stort set altid en af de mindste. Jeg ved godt, det lyder helt vildt, men det er rigtigt.

Sidste gang jeg skulle have en ny skjorte, måtte jeg ind i butikken Store Robert og få én i størrelsen 4XL. Alligevel passer det ikke altid, for så er skjorten ofte for lang i ærmerne. Jeg har ikke tal på, hvor mange kitler jeg efterhånden har ødelagt på afdelingen. De går altid i stykker i nakken, for jeg kan simpelthen ikke passe dem. Derhjemme går jeg dog mest rundt i træningstøj.

Når jeg ikke skal tage på i vægt, ligger jeg på 6.000 kalorier om dagen. Men når jeg skal op i vægt og forberede mig til konkurrencer, ligger jeg på 9.000 kalorier. Det kan mærkes på pengepungen. I de perioder er vores madbudget på 5.000-6.000 kroner om måneden, og min kæreste spiser ikke særlig meget. Jeg prøver at undgå for meget junkfood og sukker, og så gælder det om at få nogle kvalitetsfødevarer ind, men når man skal op på så mange kalorier, nytter det ikke noget kun at spise ris, kylling og broccoli. For at nå det spiser jeg som regel en Snickers før, under og efter alle mine måltider.