Emil er 25 år, læser på universitetet og var alkoholiker

MINE FORÆLDRE VAR begge misbrugere af hårde stoffer. Heroin, kokain og sådan nogle ting. Da jeg var fire år, blev min lillesøster og jeg fjernet, mens mine forældre kom på afvænningshjem. Det lykkedes dem ikke at blive ædru. Min far røg i fængsel for salg af narko, og min mor fortsatte sit misbrug. Det har ligget til familien.

Jeg var 13 år, da jeg drak for første gang. Det var nytårsaften, hvor jeg var sammen med min fætter, der er tre år ældre end mig. Han havde en masse venner på besøg, der hellere ville drikke alkohol end at fyre krudt af. Det ville jeg også.

Vi drak Jägerbombs, og jeg syntes, det var fedt, da jeg begyndte at kunne mærke det.

Der hvor jeg kommer fra, er det ikke ekstraordinært at begynde at drikke i den alder. Jeg tror, de fleste i Vejle begynder at drikke, når de er 14-15 år.

JEG VAR 14 ÅR, da jeg for alvor fik smag for alkohol. Det var i den alder, jeg begyndte at gå i byen.

I Vejle lå en natklub, der hed Foam. Min første aften derinde havde jeg bare sneget mig ind. Senere begyndte jeg at bruge forfalskede id’er: Jeg tog et billede af mit pas og satte det ind i Paint, hvor jeg så ændrede fødselsdatoen.

På et tidspunkt, da jeg havde været der tilpas mange gange, behøvede jeg ikke længere at vise id. De kunne genkende mig.

DET VAR FØRST, da jeg gik ud af gymnasiet, at mit alkoholindtag for alvor eskalerede. Mens jeg gik i gymnasiet, var det primært i weekenderne, jeg drak. Men fra 20-årsalderen skiftede det.

Jeg blev en del af en vennegruppe, der mødtes på et værtshus hver dag og fik et par øl og hyggede os. De andre dernede kaldte os bucha-banden, fordi vi drak så mange sambuchashots. Værtshuset var vores mødested. Det var en rimelig stor vennegruppe, og i weekenden var det som regel alle, der kom, mens det i hverdagene bare lige var dem, der kunne. Jeg boede tæt på, så det var nemt for mig at kunne hver dag.

Det første stykke tid efter gymnasiet arbejdede jeg på en fabrik om natten. I den periode drak jeg et par øl tidligt om dagen, så jeg ikke var fuld, når jeg skulle på arbejde.

Jeg sagde op, da det blev for hårdt med nattearbejdet. Det var egentligt meningen, at jeg skulle ud at rejse, og det havde jeg sparet 50.000 kroner op til. Men det blev aldrig til noget. Jeg turde ikke at tage skridtet. I stedet var jeg arbejdsløs og endte med at bruge alle pengene på alkohol og mad.

DE FLESTE DAGE var jeg fuld.

Jeg var gode til at finde sammen med andre, der også godt kunne lide at drikke. I vennegruppen var vi en hård kerne, der var særligt glade for at drikke. Mine dage bestod af at vågne, spise noget mad og så mødes med de andre og begynde at drikke.

Jeg drak, fordi jeg ville flygte fra alle de problemer, jeg havde, og alle de trælse ting, der fyldte i mit hoved. Jeg tænker rigtig meget, og dengang var det primært negative tanker, der bare fyldte alt. Jeg kunne sgu ikke rigtigt lide at være i mig selv. Jeg kunne heller ikke rigtigt lide mig selv.

JEG VAR DEPRIMERET. Jeg havde angst. Jeg var nede i et hul. Når jeg drak, kunne jeg glemme alle de dårlige ting og min depression. Det var derfor, det var så attraktivt for mig. Det var derfor, jeg blev ved. Det var rart ikke at skulle mærke sig selv. Det eneste, jeg følte, der hjalp mod depressionen og selvhadet, var at drikke. Men i virkeligheden gjorde alkoholen bare det hele værre.

Jeg følte samtidig skam i at drikke. Det var ikke, fordi der var nogen andre, der så skævt på det, for det var jo meget normalt blandt mine venner. Men det gjorde jeg. Jeg havde skyldfølelse over for mig selv. Jeg fik ikke udrettet noget.

En dag tog det for alvor overhånd. Jeg var mere ked af det end normalt og tog en flaske rom med ned på havnen, hvor jeg drak den hele selv. Jeg sad nede på havnen i to-tre timer og lavede ikke andet end at drikke den her flaske. Jeg sad bare og kiggede og havde ondt af mig selv.

JEG BESLUTTEDE MIG for at stoppe med at drikke, da jeg forsøgte at begå selvmord. Det var i 2020, og jeg følte bare, at jeg ikke kunne mere. Tankerne havde taget overhånd, og jeg kunne ikke stoppe med at græde.

Jeg blev nødt til at kigge indad. Jeg var træt af at have det dårligt og være ked af det hele tiden. var noget, der skulle ændre sig, før jeg kunne få det bedre.

Jeg analyserede mig frem til, at det, der var værst for mig, var alkoholen. Jeg blev nødt til at stoppe med at drikke, hvis jeg skulle få det bedre. Det var det, der skulle ændre sig.

Min læge foreslog, at jeg skulle begynde på antabus, men det havde jeg virkelig ikke lyst til. Jeg syntes, at det lød voldsomt, og jeg havde en følelse af, at jeg sgu godt kunne stoppe uden.

Jeg stoppede oprindeligt med at drikke ved bare at blive hjemme. Jeg undgik at tage ud, så jeg ikke ville blive fristet. Men efter noget tid blev det ensomt, og jeg begyndte at tage til nogle fester. Jeg faldt også i et par gange. På et tidspunkt havde jeg gået to uger uden at drikke og tog til en fest hos en kammerat. Jeg endte med at få et angstanfald og drak så et par øl for at dulme nerverne. Det var den sidste gang, jeg faldt i.

JEG HAR IKKE DRUKKET siden 9. januar 2021. Jeg rammer snart tre år. Det er fedt.

De første to måneder, hvor jeg var helt fri for alkohol, trak jeg mig fra de fleste sociale sammenhænge. Jeg var bare sammen med min fætter og hans venner og spillede PlayStation i stedet for at tage til fester.

Jeg er begyndt at gå til fester igen. Jeg har stadig brug for det sociale, og jeg ville savne mine venner for meget, hvis jeg ikke kunne det. At jeg er stoppet med at drikke alkohol, skal ikke stå i vejen for, at jeg kan se mine venner.

DET KAN GODT VÆRE svært at være sammen med fulde mennesker, når man selv er ædru. Man er jo ikke nødvendigvis i samme stemning, og man kan heller ikke rigtigt være med til drukspillene, når man ikke drikker.

Mine venner skulle vænne sig til, at jeg ikke længere drak. I begyndelsen syntes de, at det var lidt mærkeligt og kedeligt. Jeg har mistet nogle venner på, at jeg ikke drikker mere. Men mine tætteste venner har jeg stadig.

At jeg stoppede med at drikke, er den bedste beslutning, jeg har truffet i mit liv. Jeg er blevet meget gladere. Mit liv er blevet meget mere indholdsrigt.

I SOMMER STARTEDE JEG på studie. Jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville gå, for der er jo meget alkohol associeret med det at starte på universitetet.

Jeg har følt mig en lille smule udenfor på nogle punkter. Når man fester og drikker sammen, knytter man jo et bånd til hinanden, som man ikke gør på samme måde, når man ikke tager del i det. Det er som om, at man bliver lidt tættere, når man har været fulde sammen. Men jeg har til gengæld også mødt nogen, som heller ikke er så vilde med alkohol, som jeg har det godt med.