Anna Juul: "Jobbet på Den Korte Radioavis var det mest privilegerede, jeg nogensinde har haft"

Jeg har altid været samfundskritiker. Mere end jeg har været en sjov person, men heldigvis kan de to ting forenes. Jeg er utilfreds med rigtigt meget – næsten alt – og jeg kan altid finde en vinkel på, hvorfor noget er forkert eller forkasteligt.

Jeg får tit skudt i skoene, at jeg er vildt ironisk, men det er jeg faktisk ikke altid. Jeg tror, det er mit tonefald. Hvis jeg fx sagde, at min mor havde fået kræft, så er der stor chance for, at folk ville begynde at grine, fordi de tror, det er en joke. Så skal man ind i en meget akavet proces, hvor man skal forklare folk, at det faktisk er dybt seriøst. Folk bliver kede af, at de grinte, og så må jeg sige, at det er fint nok, for man må jo grine af alting, også selvom det måske ikke var en joke.

Det sted, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde, og hvor det er rigtig sjovt og rigtig tragisk, er for mig det mest spændende. Det hjerteskærende. Det er der ikke et særlig godt sprog for i Danmark. Enten er vi ovre i ’Klassefesten’ eller ovre i ’Kollison’. Man kan sagtens kommunikere alvorlige ting gennem humor. Måske lytter folk også mere, når det hele ikke bliver så køkkenvask-realistisk.

Jeg startede på Radio24syv for fire år siden, da de søgte praktikanter til Den Korte Radioavis. Til optagelsesprøven blev jeg placeret på redaktionen og skulle skrive falske nyheder til Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, mens en almindelig arbejdsdag blev simuleret omkring en. Fx blev jeg afbrudt af Mikael Bertelsen, som kom ind og fortalte en vildt lang anekdote om et eller andet tilfældigt. Jeg stod over for valget, om jeg skulle lytte til ham, fordi han måske ville blive min chef, eller om jeg bare skulle skrive videre. Jeg skrev videre.

Bluse Baum und Pferdgarten til 1.399 kr. Bukser Baum und Pferdgarten til 1.499 kr.

Jobbet på Den Korte Radioavis var det mest privilegerede, jeg nogensinde har haft. Jeg skrev humoristiske, falske nyheder, og så læste Rasmus og Frederik dem op (Rasmus Bruun og Frederik Cilius red.). Der var ingen, der redigerede. Succeskriteriet var, når Frederik og Rasmus selv kom til at grine i studiet under live-udsendelsen. En af mine bedste, falske nyheder handlede om Fede Finn & Funny Boyz, hvor forsangeren var blevet anklaget for at være racist, fordi de havde udgivet et hit, der hed ’Hottentot’. Joken var, at de havde helt vildt svært ved at finde på et andet ord, der rimede på godt.

På et tidspunkt var jeg med til at lave et vikarprogram for Den Korte Radioavis, der hed ’Podcastland’, som bestod af fiktive podcasts. En af udsendelserne handlede om en samling digtere på Vallekilde Højskole, som ikke var helt vildt gode til at digte, men til gengæld havde helt vildt høje tanker om sig selv. Her opfandt jeg karakteren Veronika Katinka, hvis første digt handlede om ost, og hvorfor det var forkasteligt, at piger ikke måtte spise ost. Det havde Veronika Katinka besluttet sig for, at det måtte piger åbenbart ikke. Hun prøver også at finde ud af, hvordan alting kunne være samfundets skyld. Hvordan var det fx samfundets skyld, at hun var meget høj? Fordi samfundet er indrettet til lavere mennesker. Det kaldes height-shaming, mener Veronika Katinka.

Jeg blev kontaktet af et forlag, som spurgte, om jeg ville udgive en bog i Veronika Katinkas navn. Jeg tænkte lidt over det, og den karakter ville være ovebevist om, at hun kunne skrive i alle former og genrer, så det gav jeg mig i kast med. Siden har Veronika Katinka både optrådt på Louisiana Literature og Zulu Comedy Galla. Det er jeg ret stolt af.

Der er især en episode, jeg husker fra Louisiana Literature. Alle deltagende forfattere skulle have taget et billede på stranden, og på vej derned møder jeg mit store, litterære idol Michel Houellebecq, som jeg falder i snak med. På sit dårlige engelsk siger han til mig: ’You look very tired’. Og det er store ord fra ham, for han ser eddermame træt ud. Han synes, det var for dårligt, at Louisiana ikke havde hyret make-up-artister til kvinderne, da jeg godt kunne bruge lidt make-up. Det blev en mærkelig samtale. Men så har jeg da snakket med ham.

Det er trist, at det nu er slut med Radio24syv. Et af landets mest kritiske medier er lukket, og det ser ikke så godt ud for Danmark. Jeg synes dog, at var en meget flot død, Den Korte Radioavis fik. Da de mange mennesker dukkede op til afskedsarrangementet for at lytte til det sidste afsnit sammen, tror jeg, at alle involverede indså, at vi havde lavet noget, der havde betydet meget for mange mennesker. Det blev en slags martyrdød.

Bluse Rodebjer til 895 kr. Cardigan Baum und Pferdgarten til 1.299 kr. Bukser Baum und Pferdgarten til 1.299 kr.

Det ville komme bag på alle fra min gymnasieklasse, hvis de så mig i dag. Jeg har aldrig været klassens klovn, jeg var tværtimod den stille 12-talspige. Dengang var ’Drengene fra Angora’ det sjoveste, og jeg praktiserer en mere ironisk-sarkastisk humor, som først fandt et hjem på Den Korte Radioavis.

Jeg har diagnosen skizofreni. Første gang jeg opdagede, at der måske var noget anderledes ved mig, var jeg 15 år og fik mange tilbagevendende depressioner, der senere – i begyndelsen af mine 20'ere – blev til psykoser. For halvandet år siden blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling i nogle dage og havde en dårlig oplevelse med sundhedssystemet, fordi jeg ikke følte, at de tog min sygdom alvorligt. En del af plejepersonalet var sådan nogle, som satte sig ned på hug på en meget pædagogisk måde, når de skulle tale til mig. Det var nærmest en komisk oplevelse. Jeg kan huske, at de på et tidspunkt skulle visitere min taske, og hver ting, de hev op, gjorde mig mere psykotisk. Det var som at kigge på en klovnebil, hvor der blev ved med at komme klovne ud. På et tidspunkt hev de en ske op og konfiskerede den, fordi de mente, at det var et våben. Og så begyndte jeg at fantasere om, hvordan man kan bruge en teske som et våben. Det stak lidt af.

Det er siden blevet min mærkesag at prøve at råbe op om psykisk sygdom og være relativt åben omkring det, så det måske kan starte en dialog, der kan bidrage til at forbedre vilkårene i psykiatrien.

Jeg er begunstiget af, at jeg kommer i et kreativt miljø, hvor mange har det dårligt, så der er ikke nogen, der har kigget skævt til mig. Efter jeg har fået min diagnose, er jeg også blevet bedre til at forholde mig til det faktum, at jeg har en sygdom, og det gør, at jeg ikke fucker lige så meget op længere. Det gør det nemmere at have et stabilt liv med kæreste, forældrekøbt lejlighed, job og skole.

Min kæreste og jeg mødte hinanden på Filmskolen, hvor jeg læser på manuskriptforfatterlinjen, og han er ved at uddanne sig til instruktør. Han er ukuelig optimist, og selvom der er mange ting, der har været svært for ham, går han til livet med en grundlæggende tro på, at verden er smuk. Det synes jeg, er meget inspirerende, for jeg har det lige modsat. Jeg er ukuelig pessimist. Jeg tænker, at alle vil mig det ondt, og at verden er et farligt sted. Vi er gode til at give hinanden plads til at lave hver vores ting, og så mødes vi i det. Det, tror jeg, er meget vigtigt for et parforhold.

En generel fællesnævner for folk, jeg har kendt i bibelsk forstand, er, at de er sjove, intelligente og har selvironi. Har man ikke sidstnævnte, må man prøve udvikle det ved at tvinge sig selv til at lave jokes om sig selv. Det har jeg selv gjort, jeg er født uden selvironi. Også selvom man ikke synes, at det nødvendigvis er sjovt. Det er det bedste for alle, hvis man kan grine lidt på egne vegne engang imellem.

Se, hvad vi ellers skriver om: Den korte Radioavis og Interview