Helle Mardahl: "I dag er jeg det mest positive menneske, og det er jo den største gave, man kan få med sig fra sådan noget lort"
Efter et kræftforløb og en løbebane i modebranchen har Helle Mardahl med sin glaskunst skabt en international karriere, der er i fuld acceleration. Hendes selvstændige væsen har spændt ben for nogle mænd, men det har heldigvis været de forkerte og nærige af slagsen.
Foto: Niklas Vindelev Styling: Mille Holkenfeldt. Hår og make-up: Emilie Preskou.
Jeg er enebarn. Min far er arkitekt, og min mor er pædagog, begge passionerede mennesker der altid har værdsat kreativitet og kulturel forståelse. Lige siden jeg kan huske, har jeg haft et vanvittigt behov for at udforske og udfolde mig. Vejen ind i design og kunst kom derfor meget naturligt. Jeg fik i den grad lov til at være nysgerrig på mig selv og på verden.
Gymnasiet var absolut ikke den rette vej for mig at gå. Skolen kedede mig frygteligt. Jeg ville være dygtig til at skabe noget selv – jeg ville noget andet og valgte derfor efter folkeskolen at bruge tre år på at bevise over for mig selv og over for omverdenen, at jeg i hvert fald kunne blive til noget. Jeg assisterede adskillige scenografer, lærte porcelænsmaling, syede en masse og gik på tegneskole i et år. Derefter søgte jeg ind på Central Saint Martins i London for at studere design.
