Er et stortalent vendt hjem igen?

Solen rammer hver en broget brosten på Kongens Nytorv denne forårsdag i midten af april. Turister hænger her og der og alle vegne, og der skal meget til for at forstyrre idyllen. Derfor siger det alt om Soheil Bavis præstation som bandebossen Muhdir i ’Underverden 2’, at jeg aner en lille anspændthed i mig selv, da jeg ser ham stå i skyggen af Det Kongelige Teater med telefonen til munden og venstre hånd i lommen.

I et kort øjeblik spiller min fantasi mig et puds. Har han brillerne på? De samme briller, jeg to dage forinden i en mørk sal i Empire på Nørrebro så ham bære med angstprovokerende ro, mens han overså mord og tortur i kampen for at blive konge af det kriminelle København.

Det har han heldigvis ikke, og hans smil og udstrakte hånd, får al forestillet frygt til at fordufte. Det her er ikke Muhdir. Det er bare Soheil Bavi. Et af 2023’s helt store skuespillergennembrud.

”Det er sjovt, hvordan folk reagerer. Jeg har nu flere gange oplevet, at folk ikke tør sige hej til mig,” fortæller han grinende om de oplevelser, rollen som Muhdir har kastet af sig.

”Jeg kunne se en gruppe unge drenge stå og kigge på mig efter premieren på ’Underverden 2’, og jeg kunne bare mærke, de gerne ville tale med mig, men de gjorde det ikke. Jeg gik ud af biografen, og så kom de alligevel hen og sagde: ’Du spiller virkelig godt, men fuck hvor er du ubehagelig.’ De reaktioner tror jeg lige, jeg skal vænne mig til.”

Soheil Bavi har slået ned i den danske filmbranche som et lyn fra en klar himmel. Det er ikke megen information, der er at hente på ham på internettet, men det skyldes ikke, at den 24-årige ballerupgenser har ligget på den lade side hele sit liv. Han har bare gjort sig bemærket andetsteds.

Efter en opvækst i Ballerup flyttede han som blot 16-årig til Iran, fordi han, ligesom mange andre teenagere, havde brug for et sceneskifte. Ikke fordi der var noget at flygte fra herhjemme. For nej, han er ikke del af den Københavnske underverden, som man ellers har set det med andre af skuespillerne i Fenar Ahmads to film om Københavns dystre løbebaner.

Han er opvokset i en normal, tryg familie med mor, far, storesøster og storebror, men med krudt i røven fik han revet sin teltpæl op og flyttede derefter alene til Iran. Han havde lidt familie dernede, et par fætre hist og pist, en moster og en onkel, men ingen venner eller kæreste, og den 16-årige Soheil Bavi forbød familien fra Danmark at komme på besøg for ofte, for han ville gerne klare sig selv.

Han skulle være skuespiller. En drøm, fortæller han, som han delte med mange i Iran:

”Mange vil være skuespillere dernede. Også dem, der ikke arbejder i den kreative branche. De elsker film og skuespil i Iran. Det er en kæmpe industri.”

Han boede i Teheran og gik på en international skole for alle diplomatbørnene, ”og de andre, der ikke kunne skrive persisk.” Som 17-årig startede han på 8mm Film School, en anerkendt filmskole i Iran. Her mødte han en af sine senere venner, der havde en far, der var filminstruktør. Sønnen ville gerne selv være noget ved filmen og besad ifølge Soheil Bavi masser af talent. Han ville lave en serie, og han ville lave den med et almindeligt Canon-kamera og sparsom teknisk assistance. Ingen producere bed på idéen, men Bavi, hans ven og to andre trak i arbejdstøjet alligevel.

Det blev til en Instagram-serie. Det vil sige, at hvert afsnit varede et minut og kun kunne ses på Instagram. Den blev populær, og for hver sæson, tilsluttede flere og flere sig gør-det-selv-projektet, både bag og foran kameraet. Soheil Bavi lærte enormt meget i den periode, fortæller han. For undervisningen på 8mm Film School i løbet af dagen kunne på legesyg manér prøves af på Instagram-filmsettet om aftenen.

”Som skuespiller synes jeg, man er en tyv. En personlighedstyv,” fortæller han om sit syn på sit faglige håndværk, mens vi går ned ad den rolige Store Strandstræde.

”Jeg ser tingene meget detaljeret, når jeg går på gaden. Jeg lægger mærke til dig, hvordan du snakker, hvordan du kigger, og hvornår du kigger væk. Det gør jeg med næsten alle, jeg går forbi. De små informationer lagrer jeg i mit hoved, så jeg naturligt kan spille en karakter i en film, som jeg føler, jeg er stødt på på gaden før.”

Over de næste par år medvirkede han i 10 kortfilm, en mini-serie og en endnu ikke-udgivet spillefilm. Han havde det godt med karrieren i Iran. Han havde venner, arbejde, og han følte sig hjemme. En dag talte han i telefon med en af sine gamle venner fra Danmark, der spurgte, om han ikke snart skulle prøve at finde en rolle i Danmark. ”Jaja, det skal nok komme,” svarede han selvsikkert.

Lå det ikke også lige til højrebenet at søge mod Danmark, spørger jeg.

”For at være ærlig havde jeg ikke rigtig tænkt på det. Jeg levede bare i min egen boble i Iran: Prøvede at dygtiggøre mig som skuespiller med mine venner, drak kaffe, så film og den slags. Men en dag sad jeg i min sofa med et sygt dårligt internet, og så søgte jeg efter castings, jeg kunne gå til i Danmark. Det gjorde jeg nogle dage i træk, og lige pludselig så jeg, at de søgte skuespillere til ’Underverden 2’.”

Rollen, som Soheil Bavi gik til casting på, var ikke Muhdir, men i stedet en af hans håndlangere. Sådan blev det som bekendt ikke. Soheil Bavi imponerede både som håndlanger, men endnu mere som Muhdir, og fire dage efter ringede instruktøren Fenar Ahmad og tilbød ham rollen.

Hvad fandt du interessant ved karakteren Muhdir?

”Jeg kunne godt lide, at man ikke lærte ham at kende. Det må man ikke som seer, og det er helt bevidst. Jeg har haft noget i tankerne for at finde karakteren, men jeg kan ikke sige, om det er den rigtige eller forkerte version i mit hoved. Jeg snakkede meget med Behrouz Bigdeli (den ene manuskriptforfatter til ’Underverden 2’) om ham, og han havde en anden Muhdir i hovedet, end jeg havde, og vi snakkede om, hvor sygt det var, at man kunne fortolke karakteren så forskelligt,” fortæller han, mens vi sidder på et betonværn og nyder udsigten til operaen og det let skvulpende vand i Københavns Havn.

”Fenar og Behrouz gav mig lov til at fortolke meget af karakteren selv. Undervejs i processen med karakteren lærte jeg ham faktisk mindre og mindre at kende, og det var rigtig sjovt at arbejde omvendt på den måde. Muhdir er jo bare en speciel karakter. Man ved jo ikke, hvad han laver, når han bare er alene. Jeg kan ikke sige, om han sidder med sin familie eller ej. Når man ikke ser ham med drengene, ligner han jo bare en ingeniør. Man forventer ikke, han er boss for en bande. Derfor prøvede jeg også at spille ham som det modsatte af, hvad han egentlig er. Jeg spillede ham god, selvom han er ond.”

Det var Soheil Bavis første arbejde i den danske filmbranche. En oplevelse, som han virkelig har nydt, særligt på grund af hans kolleger, og den stemning de sammen skabte på filmsettet.

”Det var totalt dejligt at arbejde med dem alle sammen. Dar Salim er så dygtig en skuespiller og et godt menneske, og det gjorde, at jeg kunne træde frem i rollen som Muhdir. Han var støttende, og det var rigtig rart, for det var meget nyt for mig at komme tilbage til Danmark, og jeg kendte ingen på settet. Fenar gav mig meget frit spil i forhold til at udvikle karakteren, og han støttede mig også i den proces. Han er virkelig også et godt menneske. Alle på settet gjorde det virkelig godt. Jeg er så glad for, jeg har arbejdet med dem. Virkelig dejlige mennesker. Det var et set fyldt med kærlighed og respekt.”

’Underverden 2’ har fået flotte anmeldelser hele vejen rundt, ligesom Soheil Bavi er blevet rost for sit portræt af den kølige og kalkulerede bandeboss. ”Det kræver sin skuespiller at indtage en autoritetsposition så fåmælt og naturligt, som Soheil Bavi gør det i sin første danske filmrolle,” lyder dommen i kulturmediet Soundvenue.

Det har med andre ord indtil videre vist sig som den rigtig beslutning for Soheil Bavi at vende retur til Danmark.

”Jeg er ærlig talt rigtig glad for at være i Danmark igen. Der er sket rigtig meget i Iran, siden jeg er vendt tilbage, og selvom det er svært at lukke øjnene for det, prøver jeg at se fremad.”

Interviewet lakker mod enden, og inden jeg afleverer ham til fotografen, må jeg vide, hvad der nu er på bedding for den netop hjemvendte skuespiller:

”’Underverden 2’ er ikke længere vores film. Det er publikums. Lige nu bruger jeg meget tid hjemme hos familien i Storkøbenhavn, jeg ser gamle barndomsvenner igen, og så tænker jeg meget over, hvad mit næste projekt skal være. Jeg har ikke noget, jeg kan fortælle om lige nu, men hvad end det bliver, skal jeg have hjertet med i det. Jeg har også en drøm om at instruere en dag. Jeg ved ikke hvornår, og det skal ikke være lige nu, men på et tidspunkt håber jeg, det kan lade sig gøre.”