”Når man laver en spillefilm, skal man op i det røde felt engang i mellem for lige at mærke, at man brænder for det, man laver'

”Når man laver en spillefilm, skal man op i det røde felt for at mærke, at man brænder for det, man laver"

Der er altid mange mennesker på et filmhold, men få er så tæt forbundne som instruktøren og hans fotograf. Jonas Arnby og Niels Thastums samarbejde begyndte med et afbud, men siden har de udviklet et kunstnerisk bånd og et venskab, der kan klare både ophedede skænderier og sønderlemmende anmeldelser.

Offentliggjort

Jonas Arnby: ”Niels og jeg mødte hinanden i 2012, da jeg skulle instruere en musikvideo for Ane Trolle. Dengang havde jeg lige arbejdet med en fotograf ved navn Sophia Olsson, og jeg spurgte, om hun ville lave videoen sammen med mig. Hun havde ikke tid og foreslog, at jeg skulle ringe til en fyr, der hed Niels.”

Niels Thastum: ”Den eneste måde, du lærer nye folk at kende på i vores branche, er, når du kommer med på et afbud. De fleste instruktører har et rimeligt fast set-up, som de er fortrolige med. Dengang lavede Jonas en del reklamefilm, og efter Ane Trolle-videoen, som gik godt, blev jeg fotograf på dem. Det gjorde, at vi begyndte at rejse en del rundt sammen.”

Jonas: ”Jeg brugte reklamefilmene til at lære Niels bedre at kende – uden helt at sige det til ham. I 2014 skulle jeg lave min første spillefilm ’Når dyrene drømmer’, og det var enormt vigtigt for mig at finde en fotograf, som jeg vidste, ville give sig 100 procent til opgaven. Jeg ved, at Niels ikke troede, at han ville få den, fordi jeg havde nævnt andre fotografer for ham, så han blev overrasket, da jeg endte med at spørge ham.”

Niels: ”Vi optog filmen i Thy, hvor jeg er fra, og boede sammen på et feriecenter i næsten tre måneder. Det var et intenst forløb, hvor vi lærte hinanden at kende meget hurtigt, både personligt, men også arbejdsmæssigt. Der var kun ét sted, man kunne drikke øl, så der mødtes vi, når arbejdsdagen var omme. Vi tog også på fisketure sammen, og det er blevet en tradition, selv om det stadig ikke er lykkedes mig at lære Jonas at fiske. Sidst, vi var ude, tror jeg, at han mistede otte af mine blink. Men vi fik da set nogle marsvin.”